Hold din hest mæt og beskæftiget, og undgå at den indtager giftige planter på folden!

Det kræver dog også, at hesten har lært, hvad der er giftigt, og hvad der ikke er. Netop denne viden nedarves fra hoppe til føl og tilegnes gennem “trial and error”. De giftige planter smager typisk meget bittert, og derfor har de fleste heste ikke lyst til at spise dem.

Men hvis der mangler græs på sommerfolden, vil nogle heste føle sig nødsaget til at æde de giftige planter for at få nok fibre og opnå mæthed.

Vi har her uddybet, hvordan heste føler sig mætte!

Hvornår får hesten nok fibre?

Forskningen foreskriver, at for at opretholde en velfungerende tarm og en sund population af tarmbakterier skal hesten have et indtag af grovfoder på minimum 1,5 kg tørstof pr. 100 kg hest pr. dag. Er hesten overvægtig og skal tabe sig, kan 1/3 af denne mængde skiftes ud med mere ufordøjelige fibertyper, som f.eks. halm af god kvalitet. Samtidig skal hesten have en minimumtyggetid på 8 timer dagligt.

Grovfoder betegnes som fibre af grøn oprindelse. Det er derfor som udgangspunkt græs, som om vinteren er konserveret til hø og wrap. Lucerne og sækkevarer fra foderstoffer, der er græsbaserede, er også inkluderet i denne beregning.

De 1,5 kg tørstof pr. 100 kg hest pr. dag er efterhånden en velkendt regel at forholde sig til, og hvis hesten huldmæssigt kan tåle mere, kan de fleste heste sagtens spise større mængder.

Hvis hesten selv fik valget, ville den typisk indtage omkring 2,5 kg tørstof pr. 100 kg hest pr. dag, hvor især ponyer kan indtage endnu mere.

Det er dog vigtigt, at det grovfoder, hesten indtager, indeholder de rigtige typer fibre og den rette struktur, da det netop fodrer hestens bagtarmsflora.

Bliver fibrene for grove og ufordøjelige, er der ikke tilstrækkelig næring til bakterierne, og der kan opstå fordøjelsesudfordringer, f.eks. efterløb. Er fibrene derimod for fine, sker fordøjelsen for hurtigt af de forkerte bakterier, hvilket kan føre til fejlgæring og efterfølgende fordøjelsesproblemer.

Ergo handler det ikke kun om mængden af fibre, men også om typen, for at hestens tarmsystem kan fungere optimalt.

Hvis hesten ikke får fibre nok, vil den automatisk begynde at søge efter føde, som kan fylde tarmsystemet, give tyggetid og tilføre næring. Hvis der ikke er tilstrækkeligt på sommerfolden, kan hesten føle sig nødsaget til at spise giftige planter!

Hvordan ved du, at hesten får fibre nok?

En af de største udfordringer, når hesten går på sommergræs, er faktisk at vurdere, om den får nok fibre.

Der er forskellige parametre, som du kan holde øje med for at vurdere dette.

• Græsmængden på folden er en af dem. Hvis alt græsset på marken stadig er 5 cm eller højere, burde der være tilstrækkeligt med fibre. Men ved tørke eller hvis det er koldere end normalt for årstiden, vil væksten i græsset gå i stå, og fibermængden på folden vil derfor falde, så folden bliver nedbidt.
  Husk, at heste ikke græsser tæt på gødningsklatter, så græsset vil altid være længere ved “toiletøerne”. Det er derfor ikke disse områder, du skal vurdere græsmængden ud fra. Vurderingen skal ske på de områder, hvor hestene rent faktisk græsser.
• Huld og hestens mæthedsfornemmelse er det næste parameter, du kan vurdere ud fra. Huldet kan dog – især hos nøjsomme heste – ændre sig langsomt, og konstaterer du, at din hest har tabt sig og begynder at se kantet ud, har den fået for lidt i for lang tid. “For lidt” kan både være fibre og protein.
  Dernæst kan du vurdere, om hesten virker sulten. Er den meget ivrig efter at se dig? Stimler hestene sammen om mennesker på folden, hver gang nogen viser sig? Virker de aggressive over for hinanden? Går de i lommerne, græsser langt ud under hegnet eller forsøger de ligefrem at komme igennem hegnet? Så er det indikatorer på, at de er sultne og får for lidt græs på folden. Alle tegn behøver ikke at være til stede, før en hest føler sult.
• Fylden i tarmen kan til dels også vurderes visuelt – især hvis du kender din hest godt. Hvor udfyldt hesten er i lysken, kan sige noget om, hvor fyldt bagtarmen er. Her kan det være en fordel at lægge mærke til lyskens form og udfyldning om vinteren, hvor du kender grovfodermængden, og bruge det som sammenligningsgrundlag. Det er dog vigtigt at tage højde for hestens kropsbygning, da der kan være stor individuel variation.
• Antallet af gødningsklatter og deres størrelse siger også noget om, hvor meget foder der passerer gennem systemet. Det kan naturligvis være svært at skelne din hests klatter fra andres på en sommerfold med flere heste, men det kan stadig være nyttigt at observere, hvor mange klatter din hest lægger, mens du er sammen med den, samt deres størrelse.

Hvad gør du, hvis hesten ikke får nok?

Det korte svar er at supplere hesten med fibre, mens den går på sommergræs.

Men hvilke fibre og hvor meget er det næste spørgsmål. Her afhænger det i høj grad af den enkelte hest, hvor meget græs der er på folden, og hvilke muligheder du har.

Nogle steder er det muligt blot at tildele alle hestene på folden grovfoder fra sidste års høst. Andre steder er det ikke muligt – enten fordi det ikke er tilladt at fodre på folden, eller fordi der simpelthen ikke er mere grovfoder tilbage inden næste høst.

I dette blogindlæg har vi samlet en oversigt over, hvordan du kan supplere din hest med forskellige typer fibre, hvis græsfolden ikke dækker behovet.

Er du i tvivl om, hvorvidt din hest har brug for en supplering af fibre, eller hvilken type fibertilskud og hvor meget du skal bruge?

Så kontakt gerne din lokale konsulent direkte eller udfyld foderplansskemaet via hjemmesiden. Så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt!