Hestens følsomme maveslimhinde, opblødte fibre og olie

Forskning viser, at mere end 50 % af alle vores heste har udfordringer med maveslimhinden, og det er virkelig en udfordring, som kan give nedsat trivsel hos hestene. 

Maveslimhinden er udfordret af det miljø, som den konstante mavesyreproduktion kan give. Især hvis pH-værdien bliver for lav. Herved irriteres slimhinden nemmere og det kan give skader.

Det er derfor vigtigt, at din hest får tildelt en diæt, som kan virke som en buffer på mavesyren (hæve pH-værdien).

Og det er især her fibre er vigtig.

Fibre er mange ting, men det primære for din hest er grovfoder i form af enten græs, hø eller wrap. Men fibre som høcobs, roefibre, lucerne, æblefibre og mange andre har også en positiv effekt på integriteten af maveslimhinden.

Fibre virker som en buffer på mavesyren af flere grunde:

• Når din hest tygger sit grovfoder – især hvis det har lange grove strå – danner den spyt, hvilket indeholder bikarbonat, som virker basisk og derfor er en buffer for mavesyren.
  På 1 kg grovfoder producerer din hest 10 liter spyt!

• Grovfoderet danner sammen med spyt og bikarbonat en beskyttende fibermåtte i maven. Fibermåtten starter dog med at blive opløst igen efter 4-6 timer, hvis ikke der tilføres flere fibre, og derfor anbefales det, at heste ikke står uden grovfoder i mere end 4-6 timer.
  • Alle typer vandsugende fibre danner denne fibermåtte og hvis din hest ikke spiser grovfoder nok, eller mangler du grovfoder af god kvalitet, kan du med fordel bruge GlyxWiese Høcobs, GlyxWiese Senior Fiber eller den særligt tilpassede Gastro Reliet Beet, som er specielt sammensat for at beskytte maveslimhinden.

• Lucerne er særlig god til at være buffer for mavesyren. Både fordi det er groft, og derfor øger tyggetiden og spytproduktionen, og fordi det indeholder en høj andel af protein og calcium, som er direkte buffere for mavesyren. Et andet sjovt faktum er, at indholdet af calcium faktisk nedsætter mavesyreproduktionen.
  • Lucerne har dog haft lidt modvind i forbindelse med udfordringer i maveslimhinden, da der er foretaget forsøg på føl i fravænningsperioden, der udelukkende blev fodret med snittet lucerne. Disse føl havde forøgede udfordringer i maveslimhinden, men du skal lægge mærke til, at de var i en meget stresset periode i deres liv, og at de blev fodret med INTET ANDET END snittet lucerne. Dette er ikke den gængse måde at bruge lucerne på i Norden, og vi mener, at et supplement af lucerne til det almindelige grovfoder kun er en fordel for hesten.
  • Har du en meget sensitiv hest og ønsker du at gøre brug af lucernes gode bufferegenskaber, så kan du bruge GlyxWiese BIO Luzernecobs, som findes i pellets, der skal blødes op. De opblødte pellets opfører sig som en god havregrød. Der opnås derfor både en god buffereffekt og en mavebeskyttende grød ved brug af GlyxWiese BIO Luzernecobs.

Det er dog ikke ligegyldigt, hvordan du udfodrer fibrene eller hvad de indeholder.

• For få fordøjelige fibre i grovfoderet kan være en udfordring. Hvis grovfoderet er meget groft og dermed har et højt indhold af lignin, suger det ikke nær så godt, og kvaliteten af fibermåtten holder derfor ikke nær så længe.
• Forskning har vist at grovfoderet skal udfodres på minimum 3 fodringer fordelt over døgnet.
  • Det er dog vigtigere at fordele det i dagtimerne end i nattetimerne viser forskning. Med andre ord, du skal ikke være bekymret, hvis din hest har tættere på 6 timer uden grovfoder i nattetimerne end 4 timer. Det er naturligt at pH-værdien falder i de sene nattetimer.
  • Som yderligere kommentar til dette, så florerer der informationer om en 80:20 fodring, hvor det anbefales at fodre 20 % af hestens fibre fra kl. 19 til kl. 7. Men baggrunden for den udtalelse er et forsøg, der viste at heste med ad libitum adgang til fibre spiste 63 % af deres indtag imellem kl. 9 og kl. 21. Det betyder altså at 37 % af hestens indtag af fibre skal ligge fra kl. 21 til kl. 9 om morgen og det passer ikke overens med en 80:20 fodring.
    • Der skal dog foretages mere forskning på området førend der kan give mere konkrete anbefalinger.

Olie kan tilbyde hesten mange ting:

• Essentielle fedtsyrer
• Vitaminer
• Sekundære plantestoffer
• Lecithin

Men i forhold til hestens følsomme maveslimhinde er der lavet et par interessante studier på nogle af indholdsstofferne i olie.

Et studie beskriver at tildeling af majsolie kan nedsætte mavesyreproduktionen.

Et andet studie beskriver, at der er en positiv effekt på integriteten af maveslimhinden, hvis hesten tildeles et tilskud bestående af en kombination af lecithin og pektin.

Et tredje studie beskriver, at olie beriget med havtorn har en positiv effekt på integriteten af maveslimhinden i den røde del af mavesækken.

Olie af den rigtige slags, i den rigtige mængde kan altså have en positiv betydning for hestens maveslimhinde.

Det er dog vigtigt at have i mente, at olie har en høj energitæthed, og hesten skal derfor kunne tåle kalorierne, der tildeles. Samtidig skal du huske, at hesten ikke har nogen galdeblære, så det kan tage hestens krop op til 12 uger at vænne sig til at optage olien – dette er især vigtigt, hvis hesten tildeles en stor mængde olie dagligt, fx for at tage på. Samtidig anbefaler vi at fordele den daglige oliemængde over døgnets måltider, så udnyttelsen bliver bedst muligt.

I St. Hippolyt-sortimentet findes der en lang række olier

Leinöl

Førsteklasses koldpresset hørfrøolie af 1. presning med en stor andel omega-3 fedtsyrer

Schwarzkümmelöl

Koldpresset sortkommenolie med højt indhold af gamma-linolensyre og andre sjældne oliefraktioner

HippoLinol

Højkvalitetsolieblanding fremstillet af frø, spirer og urter, koldpresset og af 1. presning

Muscle Energi Boost

Energiolie til heste med muskeludfordringer

Gastro Relief Oil

Men af særlig betydning i denne sammenhæng er Gastro Relief Oil. Olien til understøttelse af den følsomme maveslimhinde hos hesten. Her kombineres et naturligt lechitin-indhold med havtornmacerat og gode essentielle olier.

Er du i tvivl om, hvordan du bedst muligt understøtter din hest med følsom maveslimhinde?

Så kontakt din lokale konsulent direkte eller udfyld vores foderplansskema på hjemmesiden. Så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt!

Kilder

N Luthersson, K Hou Nielsen, P Harris, T D H Parkin, 2009, The prevalence and anatomical distribution of equine gastric ulceration syndrome (EGUS) in 201 horses in Denmark

B W Sykes, M Hewetson, R J Hepburn, N Luthersson, Y Tamzali, 2015, European College of Equine Internal Medicine Consensus Statement–Equine Gastric Ulcer Syndrome in Adult Horses

Samy Julliand, Marjorie Buttet, Tanguy Hermange, Patrick Hillon, Véronique Julliand, 2023, Effect of diet composition on glandular gastric disease in horses

Sarah Vondran, Monica Venner, Ingrid Vervuert, 2016, Effects of two alfalfa preparations with different particle sizes on the gastric mucosa in weanlings: alfalfa chaff versus alfalfa pellets

Nanna Luthersson, Úndína Ýr Þorgrímsdóttir, Patricia A Harris, Tim Parkins, Euan D Bennet, 2022, Effect of moving from being extensively managed out in pasture into training on the incidence of equine gastric ulcer syndrome in Icelandic horses

Udtalelse af Nanna Luthersson til Seges Hestekongres 2023

N Luthersson, K Hou Nielsen, P Harris, T D H Parkin, 2009, Risk factors associated with equine gastric ulceration syndrome (EGUS) in 201 horses in Denmark

1. HUSTED, L. C. SANCHEZ, K. E. BAPTISTE, S. N. OLSEN, 2010, Effect of a feed/fast protocol on pH in the proximal equine stomach

Woodward, M.C., Huff, N.K., Garza, N.K., Keowen, M.L., Kearney, M.T., Andrews, F.M., 2004, Effect of pectin, lecithin, and antacid feed supplements on gastric ulcer scores, gastric fluid pH and blood gas values in horses

N.K. Huff, A.D. Auer, F. Garza Jr., M.L. Keowen, M.T. Kearney, R.B. McMullin, and F.M. Andrews, 2012,  Effect of Sea Buckthorn Berries and Pulp in a Liquid Emulsion on Gastric Ulcer Scores and Gastric Juice pH in Horses

Nicholas Frank, Frank M. Andrews, Sarah B. Elliott, John Lew, PhD, 2015, Effects of dietary oils on the development of gastric ulcers in mares