Hesten kræver protein og ikke mindst træning og hvile for at danne muskler!

Men ikke alle heste har en velmuskuleret og afslappet overlinje. Det kræver fokus på fodring og ikke mindst træning/motion for at opnå den flotte overlinje.

Hvad er muskler?

Muskler består af muskelfibre, som indeholder de kontraktile proteiner aktin og myosin, som er ansvarlige for, at musklerne kan trække sig sammen og dermed får hesten til at bevæge sig. Muskelfibrene er samlet i bundter, som er omsluttet af bindevæv. Musklerne indeholder også blodkar, som forsyner musklen med næring og ilt, samt nervevæv der giver musklerne signal om at trække sig sammen.

Med andre ord, musklen består af protein af flere forskellige slags.

Når vi snakker om muskler på hesten, så vil vi tit gerne opnå tydeligere større muskler eller muskelkraft. I den forbindelse er det godt at vide, at en hest ikke kan få flere muskler, da antallet af muskelceller er genetisk bestemt, men selve cellerne kan blive større og stærkere med korrekt ernæring og ikke mindst træning.

Hvordan opbygger hesten muskler?

Større muskler er ikke kun et spørgsmål om at få nok protein i foderet, selvom musklerne består af proteinerne aktin og myosin.

Men det er en hel række af forhold, som foruden specifikke næringsstoffer, betinges af målrettet og regelmæssig træning og ikke mindst hvile efter træning. Når musklerne begynder at arbejde, går der signal fra hjernen til den enkelte muskelfiber om at trække sig sammen. Muskelarbejde medfører dannelse af affaldsstoffer (frie radikaler), som efterfølgende fjernes med blodet.

Selve træningen giver mikroskopiske læsioner af muskelfibrene. Det er en hel naturlig proces og en proces, der forbereder hestens krop til det fremtidige arbejde den skal udføre. Disse læsioner behøver næringsstoffer for at hele op igen efter træning. Desuden sker der deponering af protein i muskelfibrene og det er det, der gør, at musklerne bliver større.

En anden vigtig faktor i opbygning af musklerne er regelmæssighed. Hvis der går for lang tid mellem hver træningsseance, ”glemmer” kroppen og må starte forfra med at aktivere de processer, som virker stimulerende på opbygningen af muskulaturen.

Men store muskler er ikke nødvendigvis ensbetydende med god kondition, muskler, som betyder hesten kan løbe hurtigt eller har stor udholdenhed. Dette er tværtimod betinget af genetik og træningsmetoder. Tænk her fx på bodybuilderen, som er stærk med store muskler, men han er ikke trænet til at sprinte hurtigt over korte afstande. Et andet godt eksempel er cykelsporten. Her har sprinterne typisk større lår og mere hurtig energi over korte afstande, end bjergrytteren, som er lille, let og med stor udholdenhed. Forskellen ligger her både i genetikken og ikke mindst i træningen. Det samme princip gør sig også klart gældende for heste.

Større muskler eller mere muskelstyrke er derfor en kombination af målrettet og regelmæssig træning af en specifik muskelgruppe, foder samt restituering efter træning.

Hvor meget protein skal der være i foderplanen?

Hestens medfødte antal muskelfibre og typen af muskelfibre kan ikke umiddelbart ændres, hverken gennem træning eller ernæring. Men ved træning og rigtig ernæring kan protein indlejres i muskelfibrene, som så bliver større.

I Danmark og Norge er anbefalingerne 80 g fordøjeligt råprotein pr. foderenhed hest (FEhest) og i Sverige 3 g fordøjeligt råprotein pr. 0,5 MJ metabolisk energi (ME).

Dette menes at være tilstrækkeligt protein til vedligeholdelse af udvoksede sportshestes muskelmasse.

Når træningsintensiteten øges, og der opstår behov for mere energi og dermed mere foder, sker der tilsvarende et øget indtag af protein. Dermed bør hesten få tilstrækkeligt med protein til restituering og opbygning af muskulatur, når træningsintensiteten øges. Her er det vigtigt at have fokus på kvaliteten af det protein, hesten får, så den også får den rigtige aminosyreprofil.

Aminosyrerne lysin og threonin har vist sig at være afgørende for opbygning af hestens muskulatur. Med andre ord, hvis den daglige foderration indeholder meget protein, men ikke lysin og threonin, så vil hesten stadig ikke opbygge større muskler.

Overskydende protein, som hesten har optaget, men som den ikke bruger til muskler eller andre kropsfunktioner bearbejdes i lever og nyrer og udskilles. Forsøg har vist, at hesten kan klare store mængder protein, uden at det påvirker præstationsevnen negativt. Men for meget protein eller protein af ringe kvalitet vil altid være en unødvendig stor belastning for kroppen, som kan reagere ved fx muskeltræthed, øget varme- og urinproduktion.

Hvorfor skal hesten hvile efter træning?

Det er under hvile, at hesten reparerer de små læsioner i musklerne, der opstår under træning. Det er også under hvile, at proteiner og sukker deponeres i musklerne.

Det er vigtigt, at hesten får den nødvendige tid til at restituere sig efter træning.

Hos mennesker er der et kort tidsrum ”the window of opportunity” efter træning, hvor kroppen har opreguleret evnen til at genopfylde glykogendepoterne (energidepoter). Dette tidsrum er ca. 30-60 minutter efter endt træning.

Sådan foregår det ikke hos heste, hvor det kan tage 72 timer eller mere at få genopfyldt glykogendepoterne efter hård træning eller konkurrence.

Hvor lang tid, det præcis tager at opfylde glykogendepoterne, afhænger af flere faktorer blandt andet fodring, da en diæt lav på sukker og stivelse kan have en indflydelse herpå. Heste i hård træning eller som er til konkurrence flere dage i træk, kan derfor have gavn af at få både sukker og stivelse i deres daglige foder.

Hvor stor mængden bør være er ikke konkret defineret, men det giver ikke nogen større effekt, at give meget store mængder stivelse og sukker efter træning, som det gør hos mennesker. Det vides kun, at heste fodret udelukkende med grovfoder og vitaminer er længere tid om at fylde glykogendepoterne op.

Hvis du er usikker på, om din hest får tilstrækkelig med protein af god nok kvalitet til at opbygge muskler, eller om den er er god nok til at genopbygge sine glykogendepoter efter træning, kan du kontakte din lokale konsulent for nærmere vejledning.

Du tager blot fat i os direkte, eller udfylder vores foderplansskema på hjemmesiden, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt!

Kilder

Ringmark, S. (2014). A Forage-Only Diet and Reduced High Intensity Training Distance in Standardbred Horses. Growth, Health and Performance. Doctoral Thesis. Faculty of Veterinary Medicine and Animal Science. Department of Animal Nutrition and Management. Swedish University of Agricultural Sciences, Uppsala.

Snow, D. H., Harris, R.C., Harman, J.C. and Marlin, D.J., (1987). Glycogen repletion following different diets. In equine exercise physiology 2(ed. JR Gillespie and NE Robinson), pp 701-710. ICEEP publications, Davis CA, USA.

Geor, R.J., Harris, P.A., Coenen, M., 2013. Equine Applied and Clinical Nutrition. Saunders Elsevier, Edinburgh

Graham, P. M., Ott, E. A., Brendemuhl, J. H., and Tenbroeck, S. H., (1994). The effect of Supplemental Lysine and Threonin on Growth and Development of Yearling Horses. J. Anim. Sci. 72:380-386.

Jansson, A. and Lindberg, J. E., (2012). A forage-only diet alters the metabolic response of horses in training. Animal, 6:12 pp. 1939-1946.

Lacombe, V.A., Hinchcliff, K.W., Kohn C.W. Devor, S.T. and Taylor, L.E., (2004). Effects of feeding meals with various soluble-carbohydrate content on muscle glycogen synthesis after exercise in horses. American Journal of Veterinary Research. 65, 916-923.