Muskler kræver protein for at kunne arbejde og fungere optimalt. De er opbygget af protein, så derfor giver overskriften god logisk mening.
Men hvad er det egentlig, der foregår? Og hvordan er der forskel fra en normalt fungerende hest til en hest med en genetisk fejl?
Det vil vi prøve at kaste lys over her.
Normalt fungerende muskler
Når musklerne begynder at arbejde, fx når du beder din hest om at sætte frem i trav, udføre en bestemt øvelse, springe et spring eller går en tur i skoven, så går der et signal fra hjernen til den enkelte muskelfiber om at trække sig sammen.
Muskelarbejde medfører dannelse af affaldsstoffer (frie radikaler), som efterfølgende fjernes med blodet.
Selve arbejdet giver mikroskopiske skader i muskelfibrene, som er helt normalt. Men til genopbygning kræves der næringsstoffer for at hele op igen efter træning. Der sker derfor en deponering af protein i muskelfibrene for at undgå denne nedbrydning, hvilket bevirker, at musklerne bliver større.
Det er under hvile, at hesten reparerer de små skader i musklerne, der opstår under arbejdet. Det er også under hvile, at proteiner og sukker deponeres i musklerne. Det er vigtigt, at hesten får den nødvendige tid til at restituere sig efter arbejde, og at den her har de rette næringsstoffer til rådighed. Hos heste kan denne hvileperiode strække sig op til 72 timer, især hvis fodringen indeholder en lav mængde sukker/stivelse og protein.
I Danmark og Norge er anbefalingerne 80 g fordøjeligt råprotein pr. foderenhed hest (FEhest) og i Sverige 3 g fordøjeligt råprotein pr. 0,5 MJ metabolisk energi (ME).
Dette menes at være tilstrækkeligt protein til vedligeholdelse af udvoksede sportshestes muskelmasse.
Når arbejdsintensiteten øges, og der opstår behov for mere energi og dermed mere foder, sker der tilsvarende et øget indtag af protein. Dermed bør hesten få tilstrækkeligt med protein til restituering og opbygning af muskulatur, når arbejdsintensiteten øges. Her er det vigtigt at have fokus på kvaliteten af det protein, hesten får, så den også får den rigtige aminosyreprofil.
Aminosyrerne lysin og threonin har vist sig at være afgørende for opbygning af hestens muskulatur. Med andre ord, hvis den daglige foderration indeholder meget protein, men ikke lysin og threonin, så vil hesten stadig ikke opbygge større muskler. Overskydende protein, som hesten har optaget, men som den ikke bruger til muskler eller andre kropsfunktioner bearbejdes i lever og nyrer og udskilles.
Forsøg har vist, at hesten kan klare store mængder protein, uden at det påvirker præstationsevnen negativt.
Men for meget protein eller protein af ringe kvalitet vil altid være en unødvendig stor belastning for kroppen, som kan reagere ved fx øget varme- og urinproduktion og på længere sigt løs gødning.
Muskler hos heste med genfejl
Når vi omtaler heste med genfejl i denne forbindelse, så er det de heste, som har en genfejl, der påvirker musklerne i et eller andet omfang.
Disse benævnes P2, P3, P4, P8, PX og K1.
Alt efter hvilken variant hesten har, er musklen påvirket forskelligt.
P2, P3 og P4 varianterne berører proteiner, som er involveret i selve muskelstabiliteten. Hvis musklen ikke er stabil nok, kan den ikke udføre en sammentrækning.
P8 varianten giver også en ustabil muskelcelle, men her er årsagen, at det påvirkede protein arbejder på den oxidative beskyttelse af cellemembranen. Det betyder, at denne variant har brug for en ekstra stor mængde antioxidanter, fx E-vitamin, for at beskytte den endnu mere udsatte muskelcellemembran.
PX-varianten påvirker en regulerende underenhed i natrium/calciumpumpen i muskelcellen. Denne natrium/calciumpumpefunktion beder musklen om en sammentrækning efter at have modtaget et nervesignal. PX-varianten forstyrrer denne kemiske kobling.
K1 varianten påvirker det såkaldte kollagen IV, som faktisk er et protein. Dette kollagen indgår i den ekstracellulære matrix mellem muskelfibrene. Musklerne har derfor tendens til at blive ustabile og svage i dette tilfælde.
Samlet set går disse varianter under paraplynavnet MIM, tidligere PSSM2.
Da disse genfejl påvirker proteinstrukturerne i musklerne, viser erfaringer, at hestene har brug for mere protein end de normale heste beskrevet ovenfor. Hvor meget afhænger af den enkelte hest, hvor meget genfejlen slår igennem, hvor meget den pågældende hest arbejder og meget mere.
Det viser sig dog, at især behovet for de essentielle aminosyrer lysin, methionin og threonin er øget hos disse heste. Det er derfor vigtigt at tilføre ekstra af disse i den daglige fodring.
Da PX-varianten er påvirket i natrium/calciumpumpen, er det vigtigt, at disse heste ikke fodres med lucerne som proteinkilde, da dette har et naturligt højt indhold af calcium.
Gode proteinkilder er soja, ærteflager, kartoffel og græs. Korrekt bearbejdning af råvarerne er altid vigtigt, ligegyldigt, hvilken kilde der bruges!
Kilder
Geor, R.J., Harris, P.A., Coenen, M., 2013. Equine Applied and Clinical Nutrition. Saunders Elsevier, Edinburgh
Graham, P. M., Ott, E. A., Brendemuhl, J. H., and Tenbroeck, S. H., (1994). The effect of Supplemental Lysine and Threonin on Growth and Development of Yearling Horses. J. Anim. Sci. 72:380-386.
Jansson, A. and Lindberg, J. E., (2012). A forage-only diet alters the metabolic response of horses in training. Animal, 6:12 pp. 1939-1946.
Lacombe, V.A., Hinchcliff, K.W., Kohn C.W. Devor, S.T. and Taylor, L.E., (2004). Effects of feeding meals with various soluble-carbohydrate content on muscle glycogen synthesis after exercise in horses. American Journal of Veterinary Research. 65, 916-923.
Fritz, K. L., McCue, M. E., Valberg, S. J., Rendahl, A. K., & Mickelson, J. R. (2012). Genetic mapping of recurrent exertional rhabdomyolysis in a population of N orth A merican T horoughbreds. Animal genetics, 43(6), 730-738.
Valberg, S. J., McKenzie, E. C., Eyrich, L. V., Shivers, J., Barnes, N. E., & Finno, C. J. (2016). Suspected myofibrillar myopathy in Arabian horses with a history of exertional rhabdomyolysis. Equine veterinary journal, 48(5), 548-556.
Williams, Z. J., Bertels, M., & Valberg, S. J. (2018). Muscle glycogen concentrations and response to diet and exercise regimes in Warmblood horses with type 2 Polysaccharide Storage Myopathy. PloS one, 13(9), e0203467.
www.Equiseq.com, sidst besøgt August 2022
https://www.st-hippolyt.de/wissen/wissenswertes/equine-myopathien-pssm-1-und-pssm-2, sidst besøg oktober 2022
