Græs og den overvægtige hest

Nogle mener, at græsning er det eneste, der giver god hestevelfærd, andre har svært ved at overskue græsfri folde og andre tænker ikke så meget over emnet.
Men det er et vigtigt emne, især her i forårsmånederne.

Græs omsætter solens stråler til sukker igennem fotosyntese. Græsset bruger dette sukker, når det vokser – hvis det er varmt nok! Men foråret er fyldt med dage, som ikke er varme nok til, at græsset kan omsætte dette sukker, og derfor ophobes sukkerindholdet i græsset.

Du kan her læse mere om, hvorfor vi er så opmærksomme på sukker til de overvægtige heste!

https://hippolyt.dk/overvaegt-hos-heste-den-langsomme-draeber

Vi anbefaler faktisk, at en overvægtig hest (over huldscore 7), ikke sættes på græs, da det er meget svært at styre. Græssets indhold af sukker, kalorier, protein og fibre er svært at forudse og kan også variere hen over døgnet. Det er næsten umuligt at styre en overvægtig hest på fri græs.
Men vi er også klar over, at det for mange er svært at have helt græsfrie folde til de overvægtige heste, og de skal jo ud på fold sammen med kammerater, for at opfylde deres sociale behov.

Vi giver her et par tips til dig, som ikke har mulighed for at have hesten på jordfold. Men husk, er din hest i risiko for at få meget ømme hove, så vil vi aldrig anbefale nogle af mulighederne – jordfold er her den bedste løsning.

Hvor meget græs kan en hest/pony indtage?

En pony kan indtage fra 1,5 % til 5 % af egen kropsvægt, alt efter hvor langt græsset er, på et døgn.

Hvis ponyen kun får adgang til græs i få timer om dagen kan den lære sig selv at indtage 1 % af dens kropsvægt på EN time!

En hest kan indtage fra 1,5 % til 3 % af egen kropsvægt alt efter hvor langt græsset er.

Dette er meget mere end hvad den typiske hest/pony har brug for, og den vil derfor tage voldsomt på i vægt:

• Normale heste/ponyer har brug for græs i en mængde svarende til 0,5 -1 % af deres kropsvægt
• Ungheste, der vokser, har brug for 1,5 -1,8 % af deres egen kropsvægt i græs
• Drægtige heste har brug for 2 % af deres kropsvægt

Disse er grove tommelfingerregler som kun omfatter hestens energibehov. De daglige mængder kan selvfølgelig variere alt efter den individuelle hest og græssets indhold af næringsstoffer. Hestens normale tørstofbehov (1,5 kg tørstof pr. 100 kg hest pr. dag) skal stadig dækkes.

Vi anbefaler derfor ikke, at lade hesten/ponyen få adgang til græsfolden få timer om dagen, som en måde at styre indtaget på.

Styring af græsindtaget

Der findes heldigvis flere andre måder at styre indtaget af græs på!

1. Du kan lukke flere heste ind på marken, så er der mindre græs pr. hest.
   Det er dog også hårdt for marken og i våde perioder kan det give mudder og ødelæggelse af græssets rodnet, fordi hestene træder det op. Det er også vigtigt at holde øje med, om der faktisk er græs nok til alle hestene, eller om de måske skal suppleres med grovfoder. Samtidig kan det for hestene være svært at få fibre nok, når de går på nedbidt græs, som er mindre fiberholdigt. Desuden indeholder nedbidt græs mere sukker end langt græs, da græsset lagrer sukkeret i den nederste del af stænglen.
2. Har du ikke flere heste, kan folden gøres mindre
3. Det er også muligt at stribegræsse.
   Her tildeles en stribe langt græs dagligt, hvor hestens også går på det, der er nedbidt. Undersøgelser har vist, at denne fremgangsmåde kan fungere rigtig godt, hvis der er et baghegn, som flyttes tilsvarende forhegnet, så der ikke blot bliver mere og mere nedbidt græs til rådighed for hestene. Det er derfor en løsning, som kræver en del arbejde og løbende kontrol med huldet på hestene. Får de nu for meget eller for lidt langt græs. Hegnet skal desuden være indrettet til en sådan løsning.
4. Mundkurv på de overvægtige heste.
   Dette kan for mange være en rigtig god løsning, da den overvægtige hest derved kan gå på normal fold sammen med sine kammerater, uden at blive væsentlig begrænset i sin sociale adfærd, og timerne den er udenfor. Det er desuden den løsning, som kræver mindst tid for dig som ejer. Det er dog vigtigt, at du er meget opmærksom på mundkurvens pasform, og at din hest ikke får sår forskellige steder på mulen eller tænderne. Der findes mange modeller på markedet, og alt efter model er der også forskellige begrænsninger af græsindtaget. Mundkurven begrænser dog ikke 100 %. Du skal fortsat holde godt øje med hestens huld og tarmfunktion for at sikre, at den får fibre nok.

Hvornår på dagen skal den overvægtige hest så græsse?

Dette er et ofte stillet spørgsmål og alt efter dagen og årstiden, kan svaret være forskelligt. For at finde det rigtige svar, skal du vide lidt om fotosyntese og respiration i græsset.
Som skrevet tidligere, producerer græsset sukker ved fotosyntese. Her omdanner græssets grønne farvestof klorofyl solens energi til sukker ved brug af CO2 og vand. Dette sker, hver gang solen skinner – ligegyldig temperatur.

Men græsset kan kun bruge sukkeret til at vokse af (respirationsprocessen), hvis temperaturen er høj nok. Og her skal vi over 7-9 grader. Denne proces kan forløbe døgnet rundt, også om natten, hvis det er varmt nok.

Det betyder, at græsset producerer masser af sukker på solrige dage, og kan bruge dette til vækst når der er over 7-9 grader. Med meget kolde nætter eller dage, vil sukkeret blot ophobes i græsset og blive gjort klar til vækst, når temperaturen igen er høj nok.

Vi har her forsøgt at sætte det enkelt op:

• Solrig dag med efterfølgende kold nat og/eller kold dag = meget sukker i græsset den efterfølgende dag. Fortsætter dette flere dage, vil græsset ophobe mere og mere sukker. Sådanne dage er dårlige at lade en overvægtig hest græsse på. Typisk i det tidlige forår.
• Solrig varm dag med varm nat = medium højt indhold af sukker i græsset i dagtimerne, men de tidlige morgentimer vil indholdet af sukker være meget lavt. Det betyder, at den overvægtige hest har bedst af at græsse i timerne lige før solopgang – især, hvis der har været omkring 15 grader om natten. Græsset i norden vokser bedst ved denne temperatur. Typisk midt sommer.
• Overskyet, varm eventuelt regnfuld dag, efterfulgt af varm nat = minimalt indhold af sukker i græsset og dermed en god dag at lade hesten græsse på. Typisk sensommer og nogle gange sent forår
• Overskyet, regnfuld og kold dag med kold nat = der produceres ikke meget sukker, men det forbruges heller ikke meget sukker og dette kan være rigtig drilsk, da det er uforudsigeligt. Typisk sent efterår og vinter.

Som du kan se, er dette emne svært at overskue, og derfor anbefaler vi oftest, at den overvægtige hest ikke skal på græs!

Hvis den skal på græs, kan det være en god idé at vente til sommervejret kommer, og temperaturen generelt befinder sig over de 7-9 grader hele døgnet. Så bliver det lidt nemmere at regne med. Men græssets indhold af sukker kan stadig variere meget.

Vil du følge med, kan du her se udviklingen af sukker, protein og energi i dansk økologisk afgræsnings græs!

Her bruges dog kun et dagsgennemsnit af fx sukker. Værdierne varierer ikke efter tidspunktet på dagen.

Er du i tvivl om, hvordan du bedst får din overvægtige hest gennem sommeren?

Så er du velkommen til at kontakte din lokale konsulent for en vejledning. Du skal blot kontakte konsulenten direkte – eller udfylde vores foderplansskema på hjemmesiden, så vender vi tilbage.

Kilder

https://www.uanvendelig.dk/mette-uldahl-overvaegt-er-den-primaere-aarsag-til-at-heste-aflives/
Equine Applied and Clinical Nutrition, 2013