
‘- Sådan forbereder du føllet og hoppen!
Et af de helt afgørende perioder i en hests liv, er den periode, hvor føllet bliver fravænnet sin mor.
Dette kan gøres på en række måder, som hver især er mere eller mindre stressende. Det er en tradition, at fravænne føl ved 5-6 måneders alderen, men i naturen ville det ske mere gradvist, når føllet er mellem 8 og 10 måneder gammelt.
Det kan derfor diskuteres, om den traditionelle metode burde ændres for at mindske stress for både hoppe og føl, og dermed gøre det mere naturligt for føllet og hoppen.
Det er altid bedst at starte med en kort adskillelse, og sådan at hoppe og føl fortsat kan se og røre hinanden. Herefter kan tiden langsomt øges, efterhånden som hoppe og føl finder sig tilpas med situationen. Til sidst kan føllet undvære sin mor både i nattetimerne og dagtimerne. Føllet skal gå sammen med andre jævnaldrende evt. med opbakning fra en god onkel/tante-hest eller flere. Det er derfor en god ide at have socialiseret føllet med andre heste end sin mor inden fravænning, så en ny floksammensætning går glat og føllet allerede kan ”snakke” hestesprog.
Stress fra denne periode er udfordrende for føllet og hoppen på mange måder. Immunforsvaret, maveslimhinden og tarmsystemet bliver hurtigt påvirket af stress. Det betyder, at vi fodringsmæssigt kan gøre forskellige ting for at hjælpe føllet og hoppen i denne periode, samtidig med at vi forsøger at reducere stress så meget som muligt ved godt management af føl og hoppe.

er at sikre det spiser krybbefoderet, som det skal spise efterfølgende, og at det spiser en stor mængde grovfoder, som det også skal spise i perioden efter.
Det gør overgangen nemmere, både fordi føllet ikke skal tilvænnes noget nyt, og fordi tarmsystemet bliver vænnet til det foder, føllet skal spise, hvilket nedbringer risikoen for fordøjelsesudfordringer i fravænningsperioden.
Dernæst kan der gives en del understøttende foderingredienser til at opretholde en god maveslimhinde. Føllet skal selvfølgelig have adgang til godt grovfoder ad libitum og dertil også vand af god kvalitet, men ingredienser som havtornsmacerat, pektinfibre og slim fra hørfrø kan virke beskyttende på slimhinden.
Produkter som Gastro Relief Oil og Gastro Relief Beet kan være gode at have arbejdet ind i føllets foderplan før fravænningsperioden.
Du kan læse meget mere om emnet her:
https://hippolyt.dk/saadan-beskytter-du-din-hests-maveslimhinde/
Tarmfunktionen i stortarmen og dermed mikrobiomet og immunforsvaret kan understøttes med probiotika, som du fx finder i Hefekultur eller CuraBiom. Det kan være en fordel at vælge Hefekultur, da mængden, der tildeles, er lille. Produktet er presset i piller og er dermed nem at skjule i føllets krybbefoder. Hefekultur hjælper desuden med at udvikle det sidste på tarmsystemet, så det er helt klar til føllets voksne liv.
Idet føllet fravænnes, fravænnes det også mælk fra hoppen. Det betyder, at du skal være opmærksom på, at føllet indtager vand nok i perioden – og ved føllet overhovedet, hvordan vandkoppen virker?
Vi oplever, at mange glemmer oplæring i at drikke fra vandkop i perioden, hvilket øger risikoen for ekstra tør gødning og andre udfordringer.
at mælkeproduktionen skal nedsættes. Bliver føllet fravænnet fra den ene dag til den anden, kan det give større risiko for yverbetændelse. Ved at foretage en langsom fravænning og nedsætte eller ændre hoppens foderration løbende til de nye mindre krav, undgås dette problem i langt de fleste tilfælde.
Fravænning er også en stressende periode for hoppen, selvom de fleste har størst fokus på føllet. Det betyder, at maveslimhinden også her er udsat og man kan hjælpe hoppen på samme måde, som man hjælper føllet.
Du kan læse meget mere om emnet her:
https://hippolyt.dk/saadan-beskytter-du-din-hests-maveslimhinde/
Forhåbentlig er fravænningen nu gået fint for både hoppe og føl, og de er klar til at fortsætte deres liv hver for sig.
Er du i tvivl om hvordan du bedst muligt understøtter både hoppe og føl under fravænningen, så kontakt gerne din lokale konsulent for nærmere vejledning.

Maja Mandrup Knudsen har gennem mange år været en kendt og betroet rådgiver blandt danske hesteejere. Med en uddannelse som jordbrugsteknolog med speciale i heste og mere end et årti hos St. Hippolyt har hun opbygget en solid faglig viden om fodring, sundhed og management af heste.
Som tidligere foderkonsulent har Maja hjulpet utallige hesteejere med både daglig fodringsrådgivning og komplekse udfordringer, hvor små justeringer har gjort en stor forskel for hestens trivsel. I dag arbejder hun med marketing, kommunikation og produktudvikling hos St. Hippolyt, hvor hun også fortsat deler sin erfaring og viden gennem artikler, sociale medier og fagligt indhold.
For Maja er rådgivning og vidensdeling stadig et hjertebarn, og hendes største motivation er at gøre en positiv forskel for både hest og ejer.
Maja ejer selv et par nøjsomme heste, der går på vandrefold, og hun har fokus på at holde hestene så naturligt som muligt, med masser af godt hø, bevægelse og berigelse.
St. Hippolyt Nordic A/S
Øgelundvej 7, Blåhøj
DK-7330 Brande
CVR: DK 10026725
IBAN: DK6520005365668681