0
Sådan giver du nok fibre og næring uden at overfodre
Den nøjsomme hest er ikke nem at fodre, som det engelsk udtryk ”easy keeper” måske antyder. Et udtryk som egentlig blot beskriver, at hesten ikke skal have helt så meget foder, som en hard keeper, for at holde huld. I de fleste tilfælde, oplever vi, at easy keeperen er betydelig sværere at fodre, fordi den skal have færre kalorier, for ikke at blive overvægtig. Samtidig risikerer den at få for lidt grovfoder, protein, vitaminer og mineraler eller stå sulten i mange timer.
Det er en stor balancegang, der skal findes, og tit er det marginalerne, som får det til at fungere og netop det, vil dette blogindlæg sætte fokus på.
Mange hesteejere kender følelsen: Hesten ser ud til at tage på af ingenting, mens den daglige diæt bliver mindre og mindre. Problemet er mere udbredt, end du måske lige regner med.
I en britisk undersøgelse af 785 heste og ponyer vurderede ejerne, at 31 % var overvægtige eller fede. Andre undersøgelser og faglige oversigter har fundet endnu højere andele i udvalgte populationer.
En dansk undersøgelse fra marts 2023 viser, at 41,5 % af danske heste ligger fra huldscore 6 og derover, endda undersøgt på en population, der primært var i stævnetræning. Med en huldscore over 6 er hestene overvægtige ifølge Henneke skalaen, som bruges til at vurdere hestens huld (mængden af fedt på kroppen).
De mange forskellige undersøgelser viser alle, at overvægt ikke er et sjældent enkeltproblem.
Du står derfor ikke alene med problematikken!
Ekstra kilo er ikke kun et spørgsmål om udseende. Overvægt belaster led og bevægeapparat, kan nedsætte præstation og varmetolerance og ses hyppigt sammen med insulin-dysregulering og akut ømme hove.
En hest i korrekt normalt huld er derfor udtryk for korrekt hestevelfærd.
Der er dog en vigtig nuance: Overvægt er ikke nødvendigvis det samme som equint metabolisk syndrom (EMS), og ikke alle overvægtige heste har insulin-dysregulering. Men hos en disponeret hest kan øget fedtmasse forværre den metaboliske situation og øge behovet for en streng kontrolleret diæt.
Nøjsomme typer – som oftest er ponyer, koldblodstyper, cobs og flere oprindelige racer, men findes hos alle hesteracer, er udviklet til at klare sig på sparsom vegetation og meget bevægelse i et barsk klima, hvor depoterne opbygges om sommeren, og tabes igen om vinteren.
I moderne hestehold møder de ofte det modsatte: energirigt græs, tidligt høstet grovfoder til rådighed hele året rundt, få kilometer om dagen (sparsom foldtid eller begrænset plads), dækkener og en lun stald. Det er ikke forkert; miljøet leverer og bevarer bare mere energi, end deres krop er indrettet til fra naturens side.
En overvægtig hest har brug for færre kalorier, men dens behov for protein, essentielle aminosyrer, vitaminer og mineraler sænkes ikke. Hvis man blot skærer ned på hele rationen, reducerer man alt på én gang.
Derfor skal en god foderplan til den nøjsomme hest løse tre opgaver på samme tid:
Hvis man kun løser den første opgave ved at skære voldsomt i grovfoderet, risikerer man en hest, der stadig mangler næringsstoffer, står længe uden noget at tygge på og i værste fald udvikler farlig fedtmobilisering.
Du kan ikke styre det, du ikke måler. Begynd med at registrere hestens kropsvægt eller et ensartet vægtmåls-estimat, huldscore og eventuelle lokale fedtdepoter. Brug samme målebånd, samme placering og nogenlunde samme tidspunkt på dagen. Et vægtmålebånd rammer ikke nødvendigvis den præcise vægt, men er nyttigt til at følge udviklingen.
Huldscore:
Brug Hennekes 1-9-skala. Målet er typisk omkring 5/9, men race, alder og muskelmasse skal vurderes med.
Føl med hænderne:
Vinterpels og kraftig man kan skjule fedt. Mærk ribben, skulder, mankekam, lænd og halerod.
Dokumentér:
Tag fotos fra siden, forfra og bagfra hver 2.-4. uge, og skriv målingerne ned.
Vej alle fodermidler:
Grovfoder, krybbefoder, også gerne et mål for græs, hørester, godbidder, mash og ‘den lille håndfuld’. En høvægt eller bagagevægt er ofte den billigste forbedring af hele foderplanen.
Grovfoderet er det vigtigste i foderplanen og under denne kategori hører græs, hø, wrap og andre ”grønne fibre” fra sæk og pose.
To partier hø kan ligne hinanden og alligevel levere meget forskellig energi, sukker, protein og mineraler. Et sent høstet, fiberrigt grovfoder vil ofte være et godt udgangspunkt, men er ikke automatisk et sikkert valg. Høsttidspunkt og udseende er heller ingen garanti. Vejr, græsarter, vækststadie og konservering påvirker indholdet.
Derfor er grovfoderanalyse dit stærkeste værktøj til den balancerede fodring af den nøjsomme hest. Bed som minimum om tørstof, fordøjelig energi eller foderenheder, sukkerfraktioner, råprotein og relevante mineraler.
Analysen gør det muligt at stille det rigtige spørgsmål: Hvor mange kilo kan hesten få og stadig være i et moderat energiunderskud?
Hvis grovfoderet indeholder meget energi, kan selv en forholdsvis lille mængde dække mere end hestens daglige behov. Omvendt kan et reelt energifattigt grovfoder ofte tildeles i en større mængde. Det giver mere tyggetid og en bedre mæthedsoplevelse uden nødvendigvis at tilføre flere kalorier.
Til en hest med insulin-dysregulering anbefales ofte et samlet indhold af ikke-strukturelle kulhydrater (NSC) på højst cirka 10 % af tørstoffet. Analysemetoder og betegnelser varierer mellem laboratorier; få derfor hjælp af os til at tolke ESC, WSC og NSC i netop din analyse.
Grovfoderanbefalinger angives ofte i mængden i forhold til kropsvægt som tørstof. Det er afgørende, fordi 10 kg hø og 10 kg wrap ikke indeholder samme mængde tørstof. Tørt hø ligger ofte omkring 85-90 % tørstof, mens wrap kan variere meget. Brug altid analysens tørstofprocent, hvis du har den.
Et ofte anvendt udgangspunkt til en overvægtig eller metabolisk hest er 1,5 % af den aktuelle kropsvægt eller 2 % af idealvægten i grovfodertørstof pr. dag. Du skal vælge det højeste tal. Det er et startpunkt for den kommende proces, og det er muligt at tilpasse det alt efter hvad evalueringen kommer frem til. Græsindtag, arbejdsniveau, grovfoderets energi, udfordringer og den enkelte hests respons ændrer regnestykket.
Det er dog vigtigt aldrig at gå under de 1,5% af kropsvægten uden en plan fra dyrlægen eller foderkonsulenten.
| Beregning | Resultat | Hvad bruges? |
| 1,5 % af aktuel vægt: 500 kg × 0,015 |
7,5 kg tørstof | |
| 2 % af idealvægt: 450 kg × 0,02 |
9,0 kg tørstof | Det højeste tal |
| Hvis høet er 90 % tørstof: 9,0 ÷ 0,90 |
10,0 kg hø som udfodret | Daglig hømængde |
| Hvis wrappen er 65 % tørstof: 9,0 ÷ 0,65 |
13,8 kg wrap som udfodret | Daglig wrapmængde |
Fri adgang til grovfoder kan fungere fint hos nogle normalvægtige heste med normal appetitregulering og et grovfoder med passende energitæthed og er tit ønskværdigt. Det er både nemmere og mere naturligt for hesten. Men det er ikke en sikker standardløsning til den nøjsomme, overvægtige eller insulin-dysregulerede hest. Der er mange parametre, der skal være på plads, før en ad libitum fodring – selv i småmasket net – kan fungere til den nøjsomme hest. Nogle heste regulerer ikke indtaget tilstrækkeligt, og selv lavt sukkerindhold gør ikke et høparti kaloriefrit eller egnet til nøjsomme heste – der skal kigges på hele billedet.
Målet er derfor ikke nødvendigvis fri adgang til grovfoder, men så lang og jævn ædetid som muligt (minimum 8 timer om dagen) inden for den beregnede dagsration. Det kan opnås med flere små portioner, slowfeedere, flere foderstationer og en deling af rationerne over døgnet.
Det er svært at beregne græsindtag, og heste kan kompensere ved at spise hurtigt i den tid, de får adgang. Et par timers græs er derfor ikke nødvendigvis en lille ration. For den meget nøjsomme hest kan en jordfold, track system eller en fold med sparsomt græs og afmålt grovfoder være lettere at styre end kortvarig adgang til frodigt græs.
Hvis du ønsker at give den nøjsomme hest græs, er der her et par tip:
Ren, tør havre- eller byghalm kan hos nogle heste erstatte en del af høet (op til 30%) og dermed sænke rationens gennemsnitlige energitæthed. Halm tager tid at tygge og kan forlænge ædetiden. Men det er næringsfattigt på protein og mineraler, og store mængder kan give vommet udseende, ændret gødningskonsistens eller øge risikoen for problemer hos heste med dårlige tænder, lavt vandindtag eller som tidligere har haft tør gødning.
Indfør halm gradvist over flere uger, sørg for fri adgang til rent vand, og balancér protein, vitaminer og mineraler. Mængden bør aftales individuelt; en faglig plan kan i nogle tilfælde bruge en betydelig andel halm, men ‘en halmballe på folden’ er ikke i sig selv en balanceret slankekur.
Iblødsætning af grovfoderet kan reducere en del af de vandopløselige kulhydrater, men effekten varierer med høtype, vandmængde, temperatur og tid. Samtidig udvaskes også mineraler og protein, og længere tid er ikke nødvendigvis bedre. For metaboliske heste er en kort, standardiseret protokol ofte mere praktisk end natlang iblødsætning.
Som udgangspunkt anbefaler vi kun denne løsning, hvis der ikke er andre muligheder for at finde andet mere passende grovfoder til hesten.
Når grovfodermængden begrænses, falder tilførslen af alt – ikke kun energi. Den nøjsomme hest har stadig behov for aminosyrer, mineraler, vitaminer og salt. Det er derfor almindeligt at bruge et koncentreret vitamin- og mineralprodukt med lavt sukker-, stivelses- og kalorieindhold, tilpasset grovfoderanalysen eller et tilpasset basisfoder, som fx EquiGard Müsli.
Protein fortjener særlig opmærksomhed. En hest kan tabe kilo og samtidig miste muskelmasse, hvis rationens protein og essentielle aminosyrer er utilstrækkelige. Vurder overlinje, bagpart og præstation – ikke kun taljemål. Vælg proteinråvarer efter analyse og behov; tilskud ‘for en sikkerheds skyld’ kan også tilføre unødvendige kalorier eller påvirke insulinresponsen hos visse metaboliske heste.
Øget aktivitet bruger energi og kan forbedre insulinfølsomheden. For en rask hest er daglig bevægelse ofte mere effektiv end enkelte hårde træningspas. Ridning, bakketræning, bomarbejde, longering, løsdrift og tracksystemer kan kombineres efter hestens kondition. Det meste effektive er dog, at hesten får pulsen op, bare 20 minutter hver eneste dag.
Den nøjsomme hest skal ikke sulte sig slank. Den skal have en ration, hvor hver mundfuld gør et arbejde: fibre til tarm og tyggetid, tilstrækkeligt protein til muskler og væv, mineraler og vitaminer til kroppens funktioner – men færre kalorier, end den moderne græsmark og det energirige grovfoder ofte leverer.
Den mest robuste vej er derfor at måle hesten, veje foderet, analysere grovfoderet, styre græsset, forlænge ædetiden og skabe mere sikker bevægelse. Når vægttabet er langsomt, planlagt og ernæringsmæssigt dækket, får du ikke bare en lettere hest. Du får bedre forudsætninger for holdbarhed, bevægelsesglæde og metabolisk sundhed.
Ønsker du konkrete anbefalinger eller en foderplan til din hest?
Kontakt da din lokale konsulent direkte eller udfyld foderplansskemaet. Så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.
Mad Barn: Feeding your Easy Keeper Horse: Best Diet Plan for Weight Management
https://madbarn.com/feeding-easy-keeper-horse/
Forageplus: Should You Feed Adlib Hay to Horses and Ponies?
https://forageplus.co.uk/should-you-feed-adlib-hay/
Forageplus: Can Underfeeding Metabolic Horses Worsen Insulin Resistance?
https://forageplus.co.uk/underfeeding-metabolic-horses/
Robin et al. (2015): Prevalence of and risk factors for equine obesity in Great Britain
Burns (2025): Nutritional Management of Equine Insulin Dysregulation
Et ofte anvendt udgangspunkt er 1,5 % af hestens aktuelle kropsvægt eller 2 % af idealvægten i grovfodertørstof pr. dag – vælg det højeste tal. Den præcise mængde bør tilpasses grovfoderets energiindhold, hestens arbejdsniveau, græsindtag og udvikling i huld.
Det afhænger af hesten og grovfoderets energiindhold. Nogle nøjsomme heste regulerer ikke selv deres indtag og kan derfor tage på – også af grovfoder med et lavt sukkerindhold. En afmålt dagsration fordelt over mange timer i slowfeeders kan derfor være en bedre løsning.
Når energiindtaget begrænses, er det vigtigt, at hesten stadig får dækket sit behov for protein, essentielle aminosyrer, vitaminer og mineraler. En grovfoderanalyse kan vise, hvilke næringsstoffer der mangler, så rationen kan suppleres med et koncentreret vitamin- og mineralprodukt eller et passende basisfoder med lavt energiindhold.
Maja Mandrup Knudsen har gennem mange år været en kendt og betroet rådgiver blandt danske hesteejere. Med en uddannelse som jordbrugsteknolog med speciale i heste og mere end et årti hos St. Hippolyt har hun opbygget en solid faglig viden om fodring, sundhed og management af heste.
Som tidligere foderkonsulent har Maja hjulpet utallige hesteejere med både daglig fodringsrådgivning og komplekse udfordringer, hvor små justeringer har gjort en stor forskel for hestens trivsel. I dag arbejder hun med marketing, kommunikation og produktudvikling hos St. Hippolyt, hvor hun også fortsat deler sin erfaring og viden gennem artikler, sociale medier og fagligt indhold.
For Maja er rådgivning og vidensdeling stadig et hjertebarn, og hendes største motivation er at gøre en positiv forskel for både hest og ejer.
Maja ejer selv et par nøjsomme heste, der går på vandrefold, og hun har fokus på at holde hestene så naturligt som muligt, med masser af godt hø, bevægelse og berigelse.
St. Hippolyt Nordic A/S
Øgelundvej 7, Blåhøj
DK-7330 Brande
CVR: DK 10026725
IBAN: DK6520005365668681
