Foderguide
hårdt arbejde

muskelstofskiftet skal fungere optimalt

Heste i hård eller intensivarbejde svarer typisk til heste, der arbejder op til 2 timer dagligt alle ugens dage. Hård eller intensiv arbejde er arbejde hvor hestens puls kommer op. For disse heste kræver det noget mere af fodringen end de andre grupper, da mange af hestene i denne gruppe ikke er i stand til at indtage den mængde energi de behøver gennem deres grovfoder og derfor er det nødvendigt at tilføre ekstra krybbefoder.

Heste i hård eller intensivt arbejde bruger deres muskler meget og dette stiller store krav til at muskelstofskiftet fungerer optimalt og at der i fodringen udover tildeling af tilstrækkeligt med energi og protein, er fokus på tilstrækkeligt med vitaminer, mineraler og anitoxidanter. Kvaliteten af protein, E-vitamin og antioxidanter har stor betydning og derfor er produkter med en høj andel urter, majskim samt proteinkilder, som f.eks. lucerne og soja gode valg og samtidigt har de god smagelighed til heste med et højt energibehov og nedsat appetit.

Til de toppræsterende heste anbefaler vi produkter som Natur Müsli Solo, Struktur E, NutriStar og Performance fibre til heste i denne type arbejde. Derudover kan produkter som HestaMix Müsli og Classic anvendes til specialracerne.