Esparsette – en berigelse til foderplanen

Esparsette er også kendt under det franske navn Sainfoin, som betyder “sundt hø”.

Det græske navn Onobrychis betyder noget i retning af “spises gerne af æsler”.

De positive associationer af navnet på denne foderplante fra bælgplantefamilien er velbegrundede. Som dets familietilknytning antyder, er esparsette en kilde til protein. Med 95 g/kg tyndtarms fordøjeligt protein kan esparsette bruges til at kompensere for hørationer med lavt proteinindhold eller til heste, der har et højere proteinbehov.

Fodringstradition

Esparsette er en traditionel foderplante. Den første omtale af esparsette går tilbage til 1731 i bogen “Horse Hoeing Husbandry”.

I England i 1800-tallet var esparsette, efterfulgt af hvede, kålrabi og vårbyg, en klassisk sædskifteplante, og marker med lyserøde blomster kunne ses overalt. Med intensiveringen af ​​landbruget blev esparsette dyrket mindre og mindre.

Esparsette har ikke kun ernæringsmæssige fordele, men forbedrer også jorden gennem nitrogenfiksering, den binder CO2 og er en fremragende kilde til pollen og nektar for bier og andre insekter. Derfor har esparsette fået en renæssance og planten bliver nu igen dyrket hyppigere.

Bioaktive stoffer

En anden fordel ved esparsette er dens indhold af bioaktive stoffer, især tanniner. Tanniner er garvestoffer, der forekommer i mange planter. Vi optager tanniner hver dag, for eksempel gennem te, kaffe, vin, bær og frugt.

For mennesker forskes der i, om tanniner kan hjælpe mod diabetes. Ved at hæmme fordøjelsesenzymer bliver stivelse til fiber og kan muliggøre en bedre regulering af blodsukkeret.

For heste forskes der i, om esparsette-tanniner kan bruges til at bekæmpe ormeangreb.

Ved fodring med 1,7 kg esparsette i 12 uger blev der observeret en let antiparasitisk effekt hos travere. Esparsette er formentlig velegnet til at reducere smittepresset på græsgange.

Fodring af esparsette bør afbrydes, hvis heste får ormekur med medicin. Generelt anses tanniner for at være nyttige i fytoterapi for at bidrage til normal afføring.

Økologisk kvalitet

Esparsetten til vores Esparsettecobs dyrkes udelukkende i økologisk kvalitet af vores certificerede kontraktpartner, og bliver skånsomt tørret og presset. Så med Glyxwiese^® BIO Esparsettecobs gør du ikke kun noget godt for din hest, men også for miljøet.

Konklusion:
Esparsette – en berigelse til foderplanen

Esparsette er mere end blot endnu et grovfoder: Heste elsker den søde smag af esparsette, og selv kræsne heste spiser det normalt med glæde. Esparsette er rig på protein af høj kvalitet, som heste har brug for til muskelopbygning og regenerering. For at øge proteinindholdet i en dagsration kan esparsette fodres permanent. Takket være dets sundhedsfremmende egenskaber kan esparsette også fodres som kur.

Foderanbefaling

Som med ethvert nyt foder, der indføres i en hests foderplan, bør esparsette introduceres langsomt og gradvist for at undgå fordøjelsesproblemer.

Daglig fodring:
50 g pr. 100 kg kropsvægt.

Som kur:
400 g pr. 100 kg kropsvægt.

Kilder

Brendieck-Worm, C., & Melzig, M. F. (Eds.). (2018). Phytotherapie in der Tiermedizin. Georg Thieme Verlag.
Collas, C., Sallé, G., Dumont, B., Cabaret, J., Cortet, J., Martin-Rosset, W., … & Fleurance, G. (2018). Are sainfoin or protein supplements alternatives to control small strongyle infection in horses? Animal, 12(2), 359-365.
Grimm, P., Laroche, N., Julliand, S., & Sorci, G. (2022). Inclusion of sainfoin in the diet might alter strongyle infection in naturally infected horses. Animals, 12(8), 955.
Malsa, J., Courtot, É., Boisseau, M., Dumont, B., Gombault, P., Kuzmina, T. A., … & Fleurance, G. (2022). Effect of sainfoin (Onobrychis viciifolia) on cyathostomin eggs excretion, larval development, larval community structure and efficacy of ivermectin treatment in horses. Parasitology, 149(11), 1439-1449.
Mora-Ortiz, M., & Smith, L. (2015). Sainfoin: Surprising science behind a forgotten forage. Cotswold Grass Seeds, Moretonin-Marsh, UK.