0
Forside Artikler Energi, forbrænding og pelsskifte: Derfor har hesten i perioder brug for flere mikronæringsstoffer

Energi, forbrænding og pelsskifte: Derfor har hesten i perioder brug for flere mikronæringsstoffer

Et af de mest krævende tidspunkter for hestens krop er overgangen fra sommer til vinter – og igen fra vinter til sommer – hvor den skifter pels, og hvor der er et stort skifte i grovfoder vs. græs.

Skrevet af St. Hippolyt
Opdateret den 1. september 2025

Når årstiderne skifter, ændrer hestens behov sig og vi skal tilpasse hestens fodring og management.

Et af de mest krævende tidspunkter for hestens krop er overgangen fra sommer til vinter – og igen fra vinter til sommer – hvor den skifter pels, og hvor der er et stort skifte i grovfoder vs. græs.

Pelsskiftet er ikke kun et kosmetisk fænomen. Pelsskiftet kræver store mængder energi og næringsstoffer for hesten, især mikronæringsstoffer som B-vitaminer, mineraler og visse aminosyrer.

 

For at støtte hesten på naturlig vis og sikre, at den bevarer sin energi til træning og et sundt stofskifte, er det vigtigt at forstå, hvordan kroppen fungerer – og hvad den har brug for.

 

Pelsskifte – mere end bare håraffald

Pelsskifte foregår oftest to gange om året og kan vare flere uger. Under denne periode skal kroppen producere millioner af nye hårstrå. Det kræver næring – mere end du regner med, og ikke kun B-vitaminer, som er det mest kendte.

Hvert eneste hårstrå består af en proteinstruktur, og væksten er afhængig af tilstrækkelige mængder af specifikke vitaminer og mineraler for at dannes korrekt.

 

Derfor kan man opleve, at heste i pelsskifteperioden bliver mere trætte, mister glans i pelsen eller endda får hudproblemer. Det er hestens krops måde at signalere, at den er under pres og har brug for ekstra støtte.

 

Mikronæringsstoffer og stofskiftet

B-vitaminer – tændrør til forbrændingen

B-vitaminer spiller en afgørende rolle i kroppens energiproduktion. De er med til at omdanne foder til brugbar energi i cellerne – især i muskel- og leverceller. Under pelsskifte bruger kroppen ekstra mange B-vitaminer, da disse stimulerer blodgennemstrømningen til hårcellerne, som øges under pelsskiftet, og selvom hestens tarmmikrobiom danner B-vitaminer i tarmen ud fra hestens indtagne fibre, er det ikke altid nok – især ikke, hvis hesten samtidig bøvler med tarmfunktionen.

 

Især heste i hårdt arbejde, ældre heste eller heste med sart fordøjelse kan have brug for ekstra tilførsel i krybben – gerne i en naturlig form, som kroppen let kan optage og omsætte. For eksempel er ølgær og fermenterede råvarer gode kilder til B-vitaminer, og samtidig understøtter de tarmfloraen og dermed hestens egenproduktion.

 

Zink, kobber og selen – små mængder, stor effekt

Mineraler som zink og kobber er essentielle for dannelsen af keratin – det protein, som hårene består af. Zink understøtter samtidig hudens barrierefunktion, mens kobber er vigtig for pigmentering og struktur i pelsen.

 

Selen er en vigtig antioxidant, der beskytter cellerne mod oxidativt stress – et fænomen, der stiger under perioder med højt stofskifte og forbrænding. For meget selen er dog skadeligt, så det bør doseres med omhu og helst i en organisk, naturligt bundet form.

 

Protein – byggestenen

Selvom man ofte taler om mikronæringsstoffer i forbindelse med forbrænding og pelsskifte, må protein ikke glemmes. Hår består primært af protein – nærmere bestemt keratin, som kræver svovlholdige aminosyrer som methionin og cystein.

 

En proteinfattig diæt – eller protein af lav kvalitet – kan derfor resultere i en kedelig pels, langsomt pelsskifte og nedsat restitution. Proteinets kvalitet er lige så vigtig som den korrekte mængde: det skal være let fordøjeligt og indeholde de rette essentielle aminosyrer i tilstrækkelige mængder.

 

Naturlig støtte gennem foderet

Mange moderne foderplaner er baseret på hø og wrap med en lille portion krybbefoder. Det giver et godt udgangspunkt, men indeholder sjældent nok mikronæringsstoffer til at dække behovet under det særligt krævende pelsskifte. Især ikke, hvis grovfoderet er ensidigt eller lavt på protein, som vi har set de seneste par år i 1 slæt.

Her kan man med fordel supplere med naturligt baserede tilskud, fx:

  • Urter som brændenælde, koriander og marietidsel med sekundære plantestoffer
  • Fermenterede planteprodukter, som både fremmer tarmfloraen og tilfører B-vitaminer
  • Kim og frø, som majskim og hørfrø, som tilfører naturligt E-vitamin og omega-3 fedtsyrer + gode proteiner
  • Ølgær, som både tilfører gode proteiner og naturligt B-vitamin
  • Naturligt bundne mineraler, som kroppen kan optage effektivt, fx kobberchelat, zinkchelat og selenberiget gær eller liposomal bundne mineraler

 

Det er ikke nødvendigt med store mængder – men det skal være biologisk lettilgængeligt og i balance.

 

Tegn på ubalance i pelsskiftet

Det er vigtigt at holde øje med, hvordan hesten reagerer i overgangen mellem årstiderne. Følgende symptomer kan være tegn på, at kroppen mangler næringsstoffer:

  • Langsomt eller ufuldstændigt pelsskifte
  • Pelsen mister glans eller bliver mat
  • Øget træthed eller nedsat præstation
  • Øget svedproduktion eller uro
  • Hudproblemer, skæl eller kløe

Hvis du ser disse tegn, er det værd at gennemgå foderplanen og eventuelt justere med fokus på støtte til forbrænding og celleproduktion.

 

Husk helheden: tarm, lever og immunforsvar

En sund tarm er nøglen til optimal næringsoptagelse. Derfor bør støtte til pelsskifte altid inkludere fokus på fordøjelsen. Probiotika, præbiotika og plantefibre er med til at sikre, at kroppen selv kan danne B-vitaminer og optage mineraler effektivt.

Leveren spiller også en stor rolle, da det er her mange næringsstoffer omsættes. En overbelastet lever kan give træthed og nedsat stofskifte. Vi bruger urter som marietidsel, artiskok og løvetand i vores produkter målrettet leveren.

 

Konklusion: Små næringsstoffer med stor betydning

I pelsskifteperioden er hesten under pres – og det kan ses på både energiniveau, pels og trivsel. Ved at fokusere på naturlig støtte gennem B-vitaminer, zink, kobber, selen og proteiner af høj kvalitet, kan du hjælpe hesten gennem overgangen uden tab af energi.

 

Naturlige tilskud og urter kan være en effektiv og skånsom måde at sikre balancen – uden at belaste kroppen unødigt.

Og husk: det er ofte de små ting, der gør den store forskel.

 

Produkter som MicroVital og en daglig portion mash i perioden kan på en nem måde understøtte din hests pelsskifte og stofskifte, så den krævende periode ikke påvirker din hests præstation eller velbefindende.

 

Er du i tvivl om, hvad du kan gøre for din hest?

Så tøv ikke med at kontakte os for nærmere vejledning! Du tager blot direkte fat i din lokale konsulent, eller udfylder vores foderplansskema på hjemmesiden, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

Del denne artikel

Relaterede artikler

Bedækning, drægtighed og laktation

Ud over optimale forhold i hesteholdet spiller en tilpasset fodring en afgørende rolle for avlshoppers og hingstes frugtbarhed. Det er bevist, at en ubalanceret næringsstoftilførsel kan påvirke avlsarbejdet.

Alt om B-vitaminer til heste

B-vitaminer er som navnet siger ikke kun ét vitamin, men en hel gruppe, som hver især fungerer som biokemiske “kofaktorer” i kroppens stofskifte. Det betyder, at de hjælper enzymer med…

Hurtig afsendelse

Tilsendt indenfor 1-3 dage

Fri fragt

Ved køb over 1.500,-

Gratis foderrådgivning

Kontakt os på 7026 5344

Hurtig, nem og sikker betaling

Få den seneste viden, vejledning og nyheder fra St. Hippolyt

Modtag den seneste viden i forskning af hesteernæring og vejledning til fodring af hesten året rundt. Få også nyheder fra St. Hippolyt sortimentet.

St. Hippolyt

St. Hippolyt Nordic A/S
Øgelundvej 7, Blåhøj
DK-7330 Brande

CVR: DK 10026725
IBAN: DK6520005365668681

hippolyt@hippolyt.dk
+45 7020 5344

© St. Hippolyt Nordic A/S

Filtrer efter

Indkøbskurv
Din indkøbskurv er tomTilbage til shoppen
Måske også noget for dig?