0 0,00 kr.
0 0,00 kr.
Afsendelse indenfor 2-4 dage arbejdsdage
Gratis foderrådgivning
Sikker betaling med kreditkort og MobilePay

Diversitet i fibrene er vigtigt for heste med fordøjelsesudfordringer!

Der er mange årsager til disse udfordringer, men oftest ligger årsagen i en ubalance i tarmens mikrobiom eller en såkaldt utæt tarm hos hesten, hvor slimhinden ikke er intakt.

Hvis du ikke selv har prøvet det, så kender du helt sikkert en anden hesteejer, som har bøvlet med tarmfunktionen på sin hest.

Det kan komme til udtryk som oppustethed, gødningsvand ned ad benene, blød gødningskonsistens og generel utilpashed hos hesten.

Men vidste du, at ændret adfærd, ændret stofskiftet og problemer med immunforsvaret også kan kobles til udfordringer i tarmen?

Disse er måske ikke lige så tydelige, som hvis der er problemer med gødningen, men faktisk er de ofte mere alvorlige.

 

Der er mange årsager

til disse udfordringer, men oftest ligger årsagen i en ubalance i tarmens mikrobiom eller en såkaldt utæt tarm hos hesten, hvor slimhinden ikke er intakt.

Tarmens mikrobiom har ikke kun til opgave at fordøje de indtagede fibre for hesten og producere metabolitter, men de producerer også en speciel form for ”film”, som dækker tarmslimhindens overflade. Dette fungerer som en barriere for uhensigtsmæssige bakterier og stoffer sammen med tarmens slimhinde, som, hvis dette system er tæt, sørger for at uhensigtsmæssige bakterier og stoffer ikke kan komme ind i hesten og lave ballade. Desuden er denne film ansvarlig for at regulere hestens energistofskiftet og glukosestofskifte.

 

Det er derfor, det er enormt vigtigt, at hesten tarmmikrobiom har en god balance imellem de millioner og atter millioner af bakterie og organismer, som lever i dette økosystem.

 

Du skal derfor tænke over, hvad det er for noget mad du tildeler hestens mikrobiom og dermed også hesten. Den hygiejniske kvalitet skal selvfølgelig være tip top i orden, men typen af fibre og ikke mindst at give mange forskellige slags, er af afgørende betydning for, at vi kan få alle de rigtige bakterier og organismer i hestens mikrobiom til at trives.

Nå bakterierne og organismerne i hestens mikrobiom trives og har et godt internt økosystem, producerer de rigtige metabolitter til hestens stofskifte, og systemet fungerer derfor optimalt. Det betyder også, at den vigtige beskyttende barriere bliver opretholdt og fungerer.

 

Selvom hestens tarmmikrobiom grundlægges i de første måneder af hestens liv, så ved vi nu, at fodringen kan ændre det med tiden. Der ligger meget forskning på, hvordan for høj andel sukker og stivelse i foderet kan ændre pH-værdien i tarmen og dermed balancen af tarmens mikrobiom.

Men vi er i dag blevet ret gode til at have fokus på disse ting, så det er sjældent, at vi i rådgivningen oplever, at problemerne ligger her. Medmindre hesten indtager store mængder æbler, blommer, pærer eller agern på folden, som kan ske her i efterårsmånederne. Frugterne indeholder nemlig store mængder frugtsukker, og agern indeholder stivelse, og kan derfor give problemer med fordøjelsen.

 

I rådgivningen oplever vi derimod ofte, at det store problem er, at få diversitet nok ind i hestens foderplan.

 

Bakterierne og organismerne

i hesten tarmmikrobiom foretrækker nemlig at leve af forskellige fibre. Dette hænger i øvrigt sammen med, at hesten fra naturens side er designet til ikke kun at spise græs, men også urter, buske, grene, træer og alt hvad den ellers kan nå, både højt og lavt. Op mod 100 forskellige typer fibre ville en vild hest indtage om dagen.

Desuden er det naturligt, at dette varierer hen over året, da alt ikke er til rådighed hverken om sommeren eller om vinteren. Planterne har desuden forskellige kemiske sammensætninger afhængig af om det er sommer eller vinter.

 

Når du oplever fordøjelsesudfordringer hos din hest, skal du undersøge flere områder:

  • Grovfoderets hygiejniske og ernæringsmæssige kvalitet
  • Sukker og stivelse i foderet
  • Diversitet i fibrene
  • Stressfaktorer

 

Og meget mere.

Vi har her skrevet et blogindlæg om, hvorfor hesten får problemer med fordøjelsen!

 

Men diversitet af de forskellige fibre er noget, vi ved, St. Hippolyt har fokuseret på i altid.

Du finder derfor en enorm diversitet i råvarerne til St. Hippolyt-produkterne, hvor du ser mange forskellige typer fibre i form af græs, urter, frugter, grøntsager og meget mere. Intet er fyld i produkterne, alt har en årsag til at være der, og det mest spændende er, at et produkt som fx Struktur-E skifter urter hen over året, alt efter hvilken sæson, vi befinder os i.

Samtidig kan du øge din hests indtag af forskellige typer fibre ved at give et tilskud med et produkt fra GlyxWiese-serien. Heri finder du med garanti mere end 45 forskellige græsser og urter!

Den eneste måde vi kan sikre dette på er, at græsserne høstes på beskyttede arealer, hvor biologer jævnligt er ude at tælle arter, så vi ved hvor meget forskelligt der vokser.

 

Er du i tvivl om, hvorvidt din hest får fibre nok og af stor nok variation?

Så kontakt os endelig for vi vil meget gerne kigge foderplanen igennem. Du finder vores direkte oplysninger her – eller du kan udfylde vores foderplansskema på hjemmesiden, så vender vi tilbage til dig inden for ca. en uge.

 

Kilder

https://thehorse.com/1106463/horse-behavior-and-the-microbiome-whats-the-connection/ (sidst besøg 01 2024)

https://food.ku.dk/forskning-paa-food/forskningsomraader/forskning-i-tarm-mikrobiomet-paa-ku-food–sundhed-og-sygdom/ (sidst besøgt 01 2024)

Microbiome and Blood Analyte Differences Point to Community and Metabolic Signatures in Lean and Obese Horses, 2018, Amy S. Biddle, Jean-Francois Tomb, Zirui Fan, Frontiers | Microbiome and Blood Analyte Differences Point to Community and Metabolic Signatures in Lean and Obese Horses (frontiersin.org)

Den Store Foderborg af Nanna Luthersson, 2004, 1 udgave, 1 oplag

Equine Applied and Clinical nutrition, 2013

https://www.kemin.com/na/en-us/markets/animal/equine/welcome-to-equisummit/equisummit

Del denne artikel:
Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Indholdsfortegnelse

Relaterede indlæg
Mangler din hest energi?

I princippet er energi blot kalorier. Det er to ord for samme ting. Når vi tilfører energi i foderplanen, så vil hesten tage på af kalorierne, hvis de ikke forbruges til det ønskede arbejde.

Læs indlæg
Indkøbskurv
Din kurv er tomTilbage til shop
Søg efter produkt eller artikel
Søg
Hippolyt logo
Forhandlerlogin

Log ind med dine loginoplysninger herunder.

Har du problemer? Kontakt os