0 0,00 kr.
0 0,00 kr.
Afsendelse indenfor 2-4 dage arbejdsdage
Gratis foderrådgivning
Sikker betaling med kreditkort og MobilePay

”At fodre som naturen selv” – fibre og opblødning

Fibre er grundlaget for hestens diæt. Det holder dem beskæftiget under indtagelsen, det sikrer, at tarmen fungerer optimalt og det er derfra hesten også henter langt det mest af sin næring – i hvert fald energi, protein og simple kulhydrater, som sukker.

Som du ved, er vores motto at fodre hesten som naturen selv ville have gjort.

Det afspejler sig i vores valg af råvarer, produktionsmetoder, formen af foderet, effekten og hvordan vi anbefaler at udfodre det til hestene.

 

Fibre er grundlaget for hestens diæt

Det holder dem beskæftiget under indtagelsen, det sikrer, at tarmen fungerer optimalt og det er derfra hesten også henter langt det mest af sin næring – i hvert fald energi, protein og simple kulhydrater, som sukker.

 

I naturen er hestens indtag af fibre primært frisk græs, som har et vandindhold på 70-80 %. Men hesten kan også godt lide at fouragere på buske, grene, bark og urter, hvilket kan have en lavere vandprocent. Størstedelen af dens foder vil dog være græs. Det betyder, at hesten faktisk naturligt vil indtage meget væske, sammen med de fibre den indtager.

 

Med dette i mente giver det god mening, at hesten er meget afhængig af vand. Ikke blot for at være hydreret, men også for at tarmsystemet fungerer optimalt. Fx er tarmindholdet i tyndtarmen 90 % vand, for at det kan komme rundt i den 20 meter lang tarm med talrige kurver rundt inde i hesten.

 

Men når hesten indtager hø eller tør wrap, indeholder det typisk kun op til 15 % vand!

Hesten tygger dog noget mere på dette end på græs, hvilket frigiver spyt, som både buffer mavesyren og sørger for korrekt passage ned gennem den første del af systemet. Men væsken fra spyttet kommer fra hestens blod, som trækker på reserverne fra hestens tyktarm.

Indtager hestens foder i form af pellets eller musli er vandindholdet også kun 15 % og en lang række produkter suger en hel del væske, når de kommer i kontakt med væske. Forskellige græspellets vil typisk suge 2,5 gange deres egen vægt i væske, hvor roefibre vil suge op til 5 gange deres egen vægt i væske!

Det er derfor vigtigt, at hesten altid har adgang til rent og frisk drikkevand døgnet rundt!

 

Du kan selv gøre noget for at efterligne hestens naturlige foder. Det er selvfølgelig nemt blot at sætte hesten på frisk græs, men krybbefoderet og det tørre grovfoder kan du også gøre noget ved.

Det handler blot om at tilsætte vand til foderet!

Det frarådes dog at sætte grovfoder i blød i længere tid, da der kan opstå en opformering af bakterier, men at dampe grovfoder i en dertil indrettet hødamper, vil øge fugtindholdet i grovfoderet.

 

Du ser også ofte, at vi anbefaler at opbløde foderet. Både mash, høcobs, visse fiberbaserede pelleterede fodertyper og andre produkter, som har et stort fiberindhold. Vi anbefaler dette både for at undgå spiserørsforstoppelse og for at efterligne, hvad hesten selv ville spise i naturen.

 

Det har flere fordele:

Vi undgår unødige dyrlægeregninger og problemer, holder hesten godt hydreret, sikrer tarmens funktion og faktisk tager det længere tid for hesten at æde fx 300 g opblødte høcobs end 300 g tørre høcobs.

 

Vi er klar over, at det i visse situationer kan være besværligt, men det handler blot om at komme ind i en god rutine omkring opblødningen af foderet. Samtidig tager koldpressede pellets ikke nær så lang tid at opbløde, da fibrene ikke er presset særlig hårdt. Det betyder, at vandet hurtigt kommer ind imellem fibrene, og de kan derved hurtigere til at svulme op.

GlyxWiese Høcobs blødes fx. op på ca. 30-45 minutter i koldt vand.

 

 

Vi anbefaler ikke at lade opblødt foder stå mere end 12 timer!

Det afhænger dog meget af temperaturen. Er det en varm sommerdag, kan det nogle gange kun stå en time eller to, og er det en meget kold dag midt på vinteren, kan det sikkert godt stå mere end 12 timer. Du skal derfor også bruge din sunde fornuft, når du fodrer opblødt foder.

Vil du speede processen op, kan du bruge varmt vand, men vand med en temperatur over 38 grader vil ødelægge gavnlige næringsstoffer i produkterne. Særligt tilsatte probiotika, fedtsyrer, vitaminer og proteiner er varmefølsomme.

 

Hvad med opblødning af almindelig müsli, kan det lade sig gøre?

Vi får indimellem også dette spørgsmål, især fra hesteejere med seniorheste – og svaret er ja, det kan du godt. Det er der ikke noget problem med. Der er ikke noget i foderet, der tager skade. Kun hvis du bruger for varmt vand.

Du kan lade müslien stå med vand og bløde op nogle timer, eller du kan hælde vand over lige inden udfodring af foderet.

 

Har du brug for hjælp til at få lagt en god og naturlig foderplan til din hest?

Så kontakt os gerne direkte eller udfyld vores foderplansskema på hjemmesiden, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Del denne artikel:
Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Indholdsfortegnelse

Relaterede indlæg
Indkøbskurv
Din kurv er tomTilbage til shop
Søg efter produkt eller artikel
Søg
Hippolyt logo
Forhandlerlogin

Log ind med dine loginoplysninger herunder.

Har du problemer? Kontakt os