0
Forside Artikler 3 grunde til at din hest ikke kan leve uden fibre!

3 grunde til at din hest ikke kan leve uden fibre!

Egentlig er det ikke din hest der er har brug for fibrene, det er alle de millioner af mikroorganismer, som lever i din hests tarmsystem, som har brug for dem som føde for deres livsprocesser. Men din hest får også en hel masse næringsstoffer ud af fibrene. Den skal blot have hjælp fra mikroorganismerne.

Skrevet af St. Hippolyt
Opdateret den 4. marts 2023

Din hests fordøjelse har brug for fibre for at kunne fungere optimalt. Det er sådan, evolutionen har udviklet den – nemlig til at være et græssende steppedyr, som spiser fiberholdigt materiale 16 timer i døgnet.

 

Men hvorfor er fibre vigtige?

Hvad er det for nogle fibre den skal spise?

Og hvor mange fibre er nødvendige for at opretholde en velfungerende fordøjelse?

 

Egentlig er det ikke din hest der er har brug for fibrene, det er alle de millioner af mikroorganismer, som lever i din hests tarmsystem, som har brug for dem som føde for deres livsprocesser. Men din hest får også en hel masse næringsstoffer ud af fibrene. Den skal blot have hjælp fra mikroorganismerne.

Disse omsætter fibrene til frie flygtige fedtsyrer, som din hest optager over tarmvæggen og bruger til energi og huld. Samtidig producerer mikroorganismerne B-vitaminer og K-vitaminer for din hest, som er vigtige for en lang række processer i din hests krop.

I nyhedsbrevet den 17. februar skrev vi mere uddybende om vitaminernes betydning, så tjek der, hvis du vil vide mere om B-vitaminer og K-vitaminer.

Men mikroorganismerne producerer også andre sekundære stoffer, som er vigtige for hestens stofskifte, immunforsvar og nervesystem. Uden dem, ville din hest ikke være i stand til at leve.

 

Det er dog ikke lige gyldigt hvilke typer fibre din hest indtager!

Som udgangspunkt skal de gerne være det, der kaldes grønne og fordøjelige. For at sætte et par videnskabelige ord på, så er det fibre, der hedder cellulose og hemicellulose, som er fordøjelige for hestens mikroorganismer. De findes fortrinsvis i græs og dermed i hø og wrap.

Men hvis græsset bliver for modent, inden hesten æder det eller inden høet og wrappen bliver slået, så omdannes de gode fibre til lignin, som mikoorganismerne ikke kan nedbryde. Halm indeholder en høj andel lignin, og har en lavere andel af cellulose og hemicellulose, hvorfor det er mindre fordøjeligt for din hest og er en af grundene til at din hest ikke kan leve af halm.

Det er også vigtigt, at de fibre din hest indtager,har en stor diversitet. Det betyder, at fibrene skal komme fra mange forskellige kilder (sorter) af græs, urter, bark og buske. Det er nemlig ud fra de sekundære plantestoffer, som er forskellige fra plante til plante, at mikroorganismerne producerer de sekundære stoffer, som er vigtige for hestens stofskifte, immunforsvar og nervesystem.

 

Du opnår diversitetens fordele ved at have over 50 forskellige typer fibre i din hests foderplan!

Primært fra græsser, men også en del fra urter og en mindre del fra bark og buske.

I grovfoder i Norden er det svært at opnå denne diversitet, fordi græsmarkerne højst indeholder 10 forskellige sorter. Derfor skal du have fokus på, hvad din hest indtager i sin krybbe.

 

Du finder over 45 forskellige græsser og urter i hver af vores GlyxWiese produkter, og hvis du lægger mærke til sammensætningen af vores basisprodukter, ser du også en lang ingrediensliste. Det er for mikroorganismernes skyld!

 

Hvor mange fibre skal din hest så have dagligt?

Her drejer det sig ikke om diversiteten, men om mængden.

Det er simpelt. Den skal have, hvad der svarer til 1,5 kg tørstof i grovfoder (græs, hø, wrap, fiberholdige foderprodukter mm.) pr. 100 kg hest pr. dag.

Et eksempel for en hest på 600 kg vil være 9 kg tørstof om dagen svarende til 10,35 kg hø med et vandindhold på 15 %.

Denne mængde holder tarmen fyldt, så den ikke kan sno sig uheldigt, og giver tilstrækkeligt med mad til tarmens mikroorganismer. Dermed opnås en velfungerende tarm på flere områder.

 

Hvis du vil vide, hvor stort et fiberindhold, der er i de enkelte produkter, kan du se det under ”råfiber”. Produkter over 15% betragtes som fiberholdige foderprodukter, men rene høcobs har en råfiberprocent over 20 %.

 

Vi anbefaler,

at langt den største del af de fibre din hest indtager, kommer fra langstråede fibre, som hø, wrap og græs, da det giver en øget tyggetid og dermed en bedre spytproduktion til fordel for din hests maveslimhinde og fordøjelse.

Del denne artikel

Relaterede artikler

Bedækning, drægtighed og laktation

Ud over optimale forhold i hesteholdet spiller en tilpasset fodring en afgørende rolle for avlshoppers og hingstes frugtbarhed. Det er bevist, at en ubalanceret næringsstoftilførsel kan påvirke avlsarbejdet.

Alt om B-vitaminer til heste

B-vitaminer er som navnet siger ikke kun ét vitamin, men en hel gruppe, som hver især fungerer som biokemiske “kofaktorer” i kroppens stofskifte. Det betyder, at de hjælper enzymer med…

Hurtig afsendelse

Tilsendt indenfor 1-3 dage

Fri fragt

Ved køb over 1.500,-

Gratis foderrådgivning

Kontakt os på 7026 5344

Hurtig, nem og sikker betaling

Få den seneste viden, vejledning og nyheder fra St. Hippolyt

Modtag den seneste viden i forskning af hesteernæring og vejledning til fodring af hesten året rundt. Få også nyheder fra St. Hippolyt sortimentet.

St. Hippolyt

St. Hippolyt Nordic A/S
Øgelundvej 7, Blåhøj
DK-7330 Brande

CVR: DK 10026725
IBAN: DK6520005365668681

hippolyt@hippolyt.dk
+45 7020 5344

© St. Hippolyt Nordic A/S

Filtrer efter

Indkøbskurv
Din indkøbskurv er tomTilbage til shoppen
Måske også noget for dig?