
Hvad betyder det for din hest?
Hvad betyder det for din hest?
Vi har en idé om, at du følger nyhedsbrevet her, da du gerne vil blive klogere på hestefodring. Både den ernæringsmæssige side, men også den produktionsmæssige side.
Og i dag bringer vi dig viden om produktionen af hestefoder, og hvordan forskellige typer produktionsmetoder påvirker det foder, du tildeler til din hest.

Koldpresning er en metode, hvor foderet eller visse ingredienser presses med tryk og ved temperaturer, som ikke overstiger 38°C.
Denne presning kan foregå på forskellige typer olieholdige frø, fx hørfrø eller solsikkefrø, men også når foderet skal presses til piller, både til basisfoder og til tilskud.
I både basisfoder og tilskud er der tilsat en række vitaminer, mineraler og andre aktive stoffer, som fx omega-3 fedtsyrer, alt efter hvilken effekt tilskuddet skal have. Disse aktive stoffer skal bevares og beskyttes på bedst mulig måde.
Budskabet du skal tage med herfra er, at de vigtige og effektive næringsstoffer, som vitaminer og omega-3 fedtsyrer, er varmefølsomme. Det betyder, at disse næringsstoffer vil gå i stykker ved produktionsmetoder, hvor temperaturen kommer over 38°C og virkningen af tilskuddet eller olien vil falde eller måske slet ikke være der.
Det er derfor vigtigt, at du undersøger, om det foder, du benytter til din hest, er koldpresset.
Under en almindelig presning af olie, eller presning af piller, vil temperaturen stige til langt over de 38°C. Det vil ødelægge de varmefølsomme næringsstoffer og din hest vil dermed ikke få nær så meget ud af et sådant produkt.

Hvis du er i tvivl om dine pellets er koldpressede eller ej, kan det ofte ses på selve pillen.
En koldpresset pille er ikke særlig hårdt presset, og den er derfor nemmere at knække i to. Tendensen til at smuldre kan så være lidt højere.
Samtidig kan der være forskel på pillernes overflade, om de er koldpressede eller ej. En varmepresset pille er typisk meget blank på overfladen, da ingredienserne er som om de er smeltet sammen. Ud over at ødelægge de varmefølsomme næringsstoffer, giver det også en sammenklistring af råvarerne, hvilket kan forringe tilskuddets fordøjelighed.
Da varmepressede piller ofte er meget hårde, kan nogle heste have svært ved at tygge disse piller – især hvis hesten har tandproblemer.
Du kan være sikker på at olier, piller og andre ingredienser i St. Hippolyts foderprodukter er koldpressede.
Processen udføres endda af møllen selv, og derved kan vi garantere en meget høj kvalitet af de færdige produkter. Dette beskytter og bevarer både de tilsatte og naturlige næringsstoffer i ingredienserne, og selvom det har den ulempe, at pillerne nemmere smuldrer, tager vi det gerne med. Det er trods alt indholdet, der er vigtigst for din hest.
Samlet set gavner processerne din hest, da det giver effektive produkter, som kan løse ethvert problem hos din hest.
Er du i tvivl om, hvordan du skal sammensætte foderplanen til din hest?
Så kontakt endelig din lokale konsulent eller udfyld vores foderplansskema på hjemmesiden, så vil vi vende tilbage inden for en uge. Servicen er selvfølgelig ganske gratis.

Maja Mandrup Knudsen har gennem mange år været en kendt og betroet rådgiver blandt danske hesteejere. Med en uddannelse som jordbrugsteknolog med speciale i heste og mere end et årti hos St. Hippolyt har hun opbygget en solid faglig viden om fodring, sundhed og management af heste.
Som tidligere foderkonsulent har Maja hjulpet utallige hesteejere med både daglig fodringsrådgivning og komplekse udfordringer, hvor små justeringer har gjort en stor forskel for hestens trivsel. I dag arbejder hun med marketing, kommunikation og produktudvikling hos St. Hippolyt, hvor hun også fortsat deler sin erfaring og viden gennem artikler, sociale medier og fagligt indhold.
For Maja er rådgivning og vidensdeling stadig et hjertebarn, og hendes største motivation er at gøre en positiv forskel for både hest og ejer.
Maja ejer selv et par nøjsomme heste, der går på vandrefold, og hun har fokus på at holde hestene så naturligt som muligt, med masser af godt hø, bevægelse og berigelse.
St. Hippolyt Nordic A/S
Øgelundvej 7, Blåhøj
DK-7330 Brande
CVR: DK 10026725
IBAN: DK6520005365668681