Nej. En stor bug kan også skyldes meget grovfoder i tarmen, svært fordøjelige fibre, svag muskulatur, overvægt, parasitter, sand eller sygdom.
0
0
– når tarmens mikrobielle balance forskydes
En stor eller udspilet bug bliver ofte forklaret med, at hesten har “for meget luft i maven”. Men bugens omfang fortæller ikke i sig selv, hvad der foregår. Det synlige kan skyldes gas, stor fylde af grovfoder i tarmen, ringe bugmuskulatur, lav grovfoderkvalitet, parasitter, sand, overvægt eller sygdom. Derfor bør oppustethed betragtes som et symptom, der skal sættes i sammenhæng med hestens foder, gødning, appetit, huld, adfærd og almene tilstand.
For at forstå, hvorfor en hest bliver oppustet, må vi først se på, hvordan en sund tarm fungerer. Hesten er en bagtarmsgærer: Den kan ikke selv danne de enzymer, der skal til for at nedbryde store dele af grovfoderets strukturelle fibre. I stedet udføres arbejdet af et omfattende mikrobielt økosystem i især blind- og tyktarmen.
Oppustethed hos heste kan skyldes alt fra gas og stor tarmfylde til foder, parasitter eller stress. En velfungerende fordøjelse afhænger af et varieret og stabilt mikrobiom, som omsætter grovfoderets fibre og bidrager til hestens energi og tarmsundhed. Ved vedvarende oppustethed bør hele hesten og dens fodring vurderes, foderskift skal gøres langsomt, hesten lever på en fiberbaseret fodring, der skal tages analyse for ADF og NDF indholdet i grovfoderet og der kan eventuelt tilføjes et pre- eller probiotika, for at hjælpe tarmens mikrobiom tilbage i balance.
Hestens mave-tarmkanal rummer bakterier, arkæer, protozoer, svampe og gær. Der er identificeret mere end 1.000 bakteriearter og flere kommer til, men sammensætningen af bakterierne og balancen imellem varierer betydeligt fra hest til hest. Både årstider, geografiske områder, miljø, opvækst, træning og fodringer er noget af det, der påvirker mikrobiomets balance. Det betyder, at der ikke findes én enkelt “perfekt” bakterieprofil, som alle raske heste skal have. Det er den individuelle hest, som afgør hvordan mikrobiomet i bagtarmen skal være balanceret.
Det afgørende er i høj grad mikroorganismernes funktion: Kan samfundet omsætte foderet stabilt, producere gavnlige metabolitter, begrænse syreophobning, beskytte tarmslimhinden og modstå forstyrrelser? Et artsrigt og diverst samfund af mikroorganismer vil ofte være mere robust, fordi flere organismer kan udføre overlappende opgaver. Hvis én gruppe reduceres, kan andre i nogen grad overtage dens funktion. Samtidig vil balancen hurtigere kunne reetableres, hvis mikroorganismerne i bagtarmen er artsrige.
De forskellige mikrobielle grupper lever samtidig af hinandens produkter. En bakterie åbner f.eks. plantens cellevæg, en anden omsætter de frigivne kulhydrater, og en tredje bruger mælkesyre som energikilde. Denne såkaldte krydsfodring imellem mikroorganismerne i hestens bagtarm er central for en stabil fermentering af grovfoderet.
Fibrobacter samt medlemmer af blandt andet Ruminococcaceae er centrale ved nedbrydningen af cellulose og andre strukturelle fibre fra grovfoderet. De hjælper med at gøre energi i græs og grovfoder tilgængelig for hesten. Fibrobacter og Ruminococcaceae ses generelt i lavere relativ forekomst hos heste på kraftfoderbaserede rationer end hos heste på grovfoderbaserede rationer.
Bacteroidetes, herunder grupper som Prevotella og Bacteroides, forbindes med omsætning af blandt andet pektin, hemicellulose og forskellige komplekse kulhydrater. Gruppen er meget bred, og dens tilstedeværelse kan ikke i sig selv klassificeres som enten god eller dårlig. Men den korrekte balance er vigtig.
Lachnospiraceae omfatter ligeledes bakterier, der omsætter plantekulhydrater. Familien er i flere studier blevet forbundet med velfungerende heste, blandt andet fordi nogle medlemmer producerer butyrat. Samtidig illustrerer den, hvorfor bakterielister skal læses med forsigtighed: enkelte undersøgelser har også fundet relativt mere Lachnospiraceae ved tarmsygdom. Det er derfor ikke navnet alene, men den samlede funktion og kontekst, der tæller.
Når mikroberne fermenterer fibre (fordøjer og lever af fibre), dannes primært de kortkædede fedtsyrer, hos heste ofte kaldet flygtige fedtsyrer, acetat, propionat og butyrat. De optages gennem tarmvæggen og bidrager væsentligt til hestens energiforsyning:
Mikrobiotaen bidrager desuden til dannelsen af blandt andet B-vitaminer og K-vitamin, som hesten dermed er selvforsynende med i de fleste tilfælde. Mikrobiotaen konkurrerer med potentielle sygdomsfremkaldende organismer om plads og næring, påvirker slimproduktionen i tarmen og kommunikerer med det lokale immunforsvar. Mikrobiotaen beskytter dermed hestens tarmslimhinde! Tarmbakterierne er med andre ord ikke blot “fordøjelseshjælpere”; de er en funktionel del af tarmmiljøet og hesten kan slet ikke leve uden!
Streptococcus og Lactobacillus kan fermentere let omsættelige kulhydrater og danne mælkesyre. De er ikke automatisk “dårlige” bakterier og findes også hos raske heste. Problemet opstår, hvis større mængder stivelse undslipper fordøjelsen i tyndtarmen og når bagtarmen. Så får de stivelseselskende bakterier et pludseligt stort energitilskud, og produktionen af mælkesyre kan overstige andre mikrobers evne til at bruge den.
Resultatet kan blive faldende pH-værdi i blind- og tyktarmen. Det hæmmer flere følsomme fiberomsættere, mens syretolerante, mælkesyreproducerende bakterier får bedre betingelser. Dermed kan der opstå en selvforstærkende forskydning med yderligere syreproduktion. Ved en udtalt akut tilstand taler man om bagtarmsacidose.
Fejlgæring bruges ofte som en praktisk samlebetegnelse for en uhensigtsmæssig fermentering, hvor hestens diæt (substratet der når bagtarmen), mikroflorabalancen og slutprodukterne ikke længere passer godt sammen. Det dækker dog over mange forskellige årsager, og er derfor mere et symptom end en reel tilstand.
En mere faglig beskrivelse kan være, at der er sket en funktionel forskydning i bagtarmens mikrobiota og fermenteringsmønster. Det kan indebære:
Gas er altid et naturligt biprodukt af fermentering. En sund hest producerer og udskiller gas hver dag. Oppustethed opstår derfor ikke, fordi fermentering i sig selv er forkert, men fordi produktion, transport eller udskillelse af gas, eller selve tarmfylden, ikke længere er i balance.
Begrebet dysbiose bør også bruges præcist. Det beskriver ikke enhver kortvarig ændring i bakterieprofilen, som i de fleste tilfælde er helt normal og uskadelig. Mikrobiotaen ændrer sig naturligt med foder, årstid, miljø og alder. I den nyere faglitteratur knyttes dysbiose til en uhensigtsmæssig akut ændring i sammensætning og funktion, ofte i forbindelse med sygdom.
Det er endnu ikke muligt fuldstændigt at diagnosticere en hests tarmbalance sikkert ud fra en enkelt gødningsprøve, og forskningen har ikke fastlagt én ideel mikrobiota eller én universel dysbiosemarkør hos heste – endnu.
Og man kan stille sig selv spørgsmålet; findes der én universel sund bakterieprofil, når alle vores heste er individer, lever i forskellige miljøer, er opvokset forskelligt og får forskellige diæter?
Vi ved dog, at en modstandsdygtig og stærk mikroflora indeholder mange forskellige typer baktier og for at disse trives bedst muligt, kræves en fodring med en stor diversitet af forskellige fibre, fra forskellige fibertyper.
Fra mennesker ved man, at en forstyrrelse i mikrofloraen kan have sammenhæng med overvægt og astma, hvilket er meget tankevækkende.
Der kan være mange årsager til at hesten kan syne oppustet, nogen mere alvorlige eller problematiske end andre. Vi forsøger at gennemgå dem her.
Hvis et måltid indeholder mere stivelse, end tyndtarmen kan nå at fordøje, fortsætter resten til blind- og tyktarmen. Her fremmer den især stivelses- og mælkesyreomsættende mikrober. Et brat skift til en kornrig ration er i studier blevet forbundet med øget forekomst af blandt andet lactobaciller og streptokokker samt lavere pH-værdi.
Det handler derfor ikke kun om rationens samlede mængde stivelse, men også om mængden pr. måltid, stivelseskilden, forarbejdningen, tyggetiden og den enkelte hests fordøjelseskapacitet.
Mikrobielle populationer tilpasser sig det foder, de regelmæssigt modtager. Et brat skift i hø, wrap, græs eller krybbefoder ændrer deres næringsgrundlag hurtigere, end økosystemet nødvendigvis kan nå at omstille sig. Derfor bør også et skift mellem to typer grovfoder ske gradvist over 2-3 uger – ikke kun skiftet mellem kraftfodertyper. Det samme er gældende ved skift af stald eller hvis du blot opstalder din hest for en weekend til et stævne!
En stor bug (halmvom/vom) er ikke altid lig med meget gas. Sent høstet, groft og stængelrigt hø indeholder typisk mere lignin. Lignin kan ikke fermenteres, og stigende lignificering reducerer også tilgængeligheden af cellulose i hestens grovfoder. Foderet opholder sig længere i bagtarmen og giver derved større tarmfylde. Hvis hesten samtidig skal æde en stor mængde for at dække sit energi- og proteinbehov, kan den se vommet ud, selv om ribben og en svag overlinje viser, at den ikke er fed. Mere er derfor ikke altid bedre, men det rette grovfoder er vigtigst!
En grovfoderanalyse med blandt andet NDF, ADF, protein, sukker og tørstof gør det lettere at skelne mellem “mange fibre” og “tilstrækkeligt fordøjelige fibre”. Halm kan give værdifuld tyggetid i udvalgte rationer, men store mængder kan ikke uden videre erstatte mere fordøjeligt grovfoder.
Skulle du stå med et grovfoder, hvor andelen af de ufordøjelige fibre (høj NDF og ADF) er for højt, ville du kunne tilføre letfordøjelige fibre med fx roefibre eller andre græsfibre, fx fra Gastro Relief Beet.
Antibiotika kan reducere mikrobiotaens rigdom og diversitet og give opportunistiske eller sygdomsfremkaldende organismer bedre vækstbetingelser. Antibiotika kan naturligvis være nødvendigt; pointen er, at fordøjelsen bør observeres tæt under og efter behandlingen i samråd med dyrlægen. Faktisk er hestens mikrobiom påvirket af antibiotikaen i op til 6 måneder efter sidste dosis er givet!
Også stress, transport, varme, sygdom og enkelte lægemidler – herunder visse smertestillende præparater – er forbundet med ændringer i mikrobiotaen eller tarmbarrieren.
Parasitter, sandophobning, tandproblemer (størrelsen på fiberpartiklerne er vigtige for at mikrobiomet kan arbejde korrekt, er de for store er der ikke mad nok til de mange mikroorganismer) og utilstrækkeligt væskeindtag kan desuden påvirke passage, fordøjelighed og bugens udseende. Oppustethed må derfor aldrig reduceres til et spørgsmål om ét fodermiddel.
Bugens størrelse er et dårligt mål for huld. Ved overvægt ses fedtdepoter typisk flere steder: langs halskammen, bag skulderen, over ribbenene og omkring haleroden. En hest med stor, hængende bug, synlige ribben og svag muskulatur over ryg og bagpart kan derimod have stor tarmfylde og utilstrækkelig tilførsel eller udnyttelse af energi og protein.
Se derfor på hele hesten og føl efter fedtdepoterne. Registrér samtidig, om bugens størrelse svinger over døgnet eller med bestemte partier grovfoder, og om der er ændringer i gødning, appetit, præstation eller adfærd.
Du kan læse mere om huldvurdering her!
Prebiotika er fodermidler, som bestemte mikroorganismer kan udnytte og leve af, mens probiotika er levende mikroorganismer, der i tilstrækkelig mængde skal give en dokumenteret sundhedsfordel. Effekten er stamme-, dosis-, produkt- og situationsspecifik. Hos nogle heste virker én type og hos andre en anden type probiotika. Effekten er meget individuel alt efter balancen og sammensætningen af bagtarmens mikrobiom.
Hos voksne heste er gærarterne Saccharomyces cerevisiae og S. boulardii blandt de mest undersøgte probiotikatyper og muligvis mest lovende, men effekten er ikke 100% entydig.
Tilskud bør derfor være et målrettet supplement til en korrigeret ration og en relevant udredning – ikke en erstatning for dem.
Du kan læse mere om emnet her!
En sund bagtarm er kendetegnet ved et stabilt samarbejde mellem mange mikrobielle grupper. Fiberomsættere frigør energi fra plantemateriale, andre mikrober omdanner mellemprodukter, og slutprodukterne ernærer både hesten og dens tarmslimhinde. Når foder, passage, stress eller sygdom forskyder dette netværk, kan der opstå syreophobning, ændret bevægelighed, dårligere fiberudnyttelse og mere gas eller tarmfylde.
Den bedste indsats mod tilbagevendende oppustethed begynder derfor sjældent med at udpege én “dårlig” bakterie. Den begynder med at forstå hele systemet: hesten, grovfoderet, måltidsstørrelsen, ændringerne i management og de kliniske tegn. Først dér kan fodringen justeres fagligt og sikkert.
Ønsker du konkret vejledning til din hest og jeres situation, så kontakt gerne din lokale konsulent for nærmere rådgivning.
Du finder oplysningerne på hjemmesiden under rådgivning.
Nej. En stor bug kan også skyldes meget grovfoder i tarmen, svært fordøjelige fibre, svag muskulatur, overvægt, parasitter, sand eller sygdom.
Lad grovfoder udgøre hovedparten af rationen, undgå lange pauser uden foder, begræns store mængder stivelse og sukker pr. måltid, og indfør alle foderskift gradvist over to til tre uger.
Probiotika og gær kan i nogle tilfælde støtte tarmens mikrobielle balance, men effekten varierer fra hest til hest. Tilskud bør bruges målrettet og kan ikke erstatte en korrekt sammensat ration eller udredning af den bagvedliggende årsag.
Maja Mandrup Knudsen har gennem mange år været en kendt og betroet rådgiver blandt danske hesteejere. Med en uddannelse som jordbrugsteknolog med speciale i heste og mere end et årti hos St. Hippolyt har hun opbygget en solid faglig viden om fodring, sundhed og management af heste.
Som tidligere foderkonsulent har Maja hjulpet utallige hesteejere med både daglig fodringsrådgivning og komplekse udfordringer, hvor små justeringer har gjort en stor forskel for hestens trivsel. I dag arbejder hun med marketing, kommunikation og produktudvikling hos St. Hippolyt, hvor hun også fortsat deler sin erfaring og viden gennem artikler, sociale medier og fagligt indhold.
For Maja er rådgivning og vidensdeling stadig et hjertebarn, og hendes største motivation er at gøre en positiv forskel for både hest og ejer.
Maja ejer selv et par nøjsomme heste, der går på vandrefold, og hun har fokus på at holde hestene så naturligt som muligt, med masser af godt hø, bevægelse og berigelse.
St. Hippolyt Nordic A/S
Øgelundvej 7, Blåhøj
DK-7330 Brande
CVR: DK 10026725
IBAN: DK6520005365668681
