
Ingerlise er en faglig nørd
Birgitte Sams interviewer Ingerlise Kofod
Du havde allerede et firma, nemlig Vetrepharm A/S, et fiskemedicinalfirma.
Ernæring havde allerede min store interesse og i Vetrepharm A/S havde vi taget en energiolie til heste ind. Vi syntes, det var for lidt kun at have ét produkt til heste. Vi ville udvide sortimentet.
Så jeg tog på Equitana, en stor hestemesse i Tyskland. En lille stand med et bord og to personer fik min interesse. De præsenterede et alternativt hestefoder med en spændende filosofi. Den ene person var Bernd Ebert.

Ingerlise startede firmaet St. Hippolyt Danmark A/S med kontor under skråvæggene på 1. sal i privatboligen. Det første lager var i en ombygget ponystald

I 1997 blev den første store hal bygget

Haller med kontorsidebygning, som det ser ud i dag
Filosofien gik ud på, at foderet skulle indeholde det, hesten ville æde i naturen, hvis den fik lov.
Det viste sig at St. Hippolyt i Tyskland var det eneste firma, som havde udviklet et foder, der i små mængder tilfører hesten præcis, hvad den har brug for, inklusiv biologisk aktive stoffer fra mange planter og urter, som den moderne hest ikke har adgang til.
Jeg syntes, det lød virkelig spændende og derigennem fik hestefoder min store interesse.
Her ville jeg gerne lægge mine kræfter.
Jeg spurgte Bernd Ebert om St. Hippolyt var repræsenteret i Skandinavien. Det var de ikke, men vi måtte gerne repræsentere dem.
Og så gik vi i gang!

Bernd Ebert, St. Hippolyt Mühle Ebert i Dielheim, Tyskland

St. Hippolyt Mühle Ebert i Dielheim, Tyskland

Privatboligen i Dielheim, Tyskland

Hest & Rytter, Herning 2011
Via dyrskuer og hestesportsstævner kom vi i kontakt med forhandlere, som ville tage vores foder ind. Blandt andet var vi på Vilhelmsborg i oktober 1995, hvor det blev afholdt et Volvo World Cup-stævne og vi præsenterede vores produkter i det store udstillingstelt.
I starten troede vi, at 6 forhandlere ville kunne dække hele Danmark – hvilket dog ikke holdt stik.
Forhandlerskaren blev derfor løbende udvidet, og St. Hippolyts produkter kan nu fås på 160 lokationer i hele landet.
Da vi startede importen af St. Hippolyts produkter, var det slet ikke almindeligt med müslifoder – og krydder- og lægeurter var et helt ukendt begreb i hestefoder.
Vi udvalgte og uddannede vores første forhandlere i disse produkter, fordi det krævede særligt produktkendskab at kunne sælge de rigtige produkter til den korrekte anvendelse.
Et traditionelt sammensat hestefoder kan understøtte hestens livsprocesser,
mens et foder sammensat efter St. Hippolyts filosofi både kan understøtte livsprocesser, hestens sundhed og dens livskvalitet.
Foderets detaljer skulle fremhæves i træningsmaterialet til forhandlerne.
Vi afholdte fysiske forhandlermøder 1-2 gange årligt.
På daværende tidspunkt var internettet ikke udbredt og man fik som hesteejer sin viden via brochurer.
Forhandlerne fik også deres viden på trykt materiale i en Forhandlerhåndbog og opfølgning på tilsendte nyhedsbreve.

I 2009 blev Hippolyt-Net-Nyt, som det hed dengang, sendt ud som vedhæftet pdf i en mail. Nogle forhandlere fik sendt pr. almindeligt brev, da de ikke havde en mailadresse!
Efterhånden fandtes Forhandlerhåndbog og nyhedsbreve udelukkende digitalt. Da var internettet helt almindeligt og alle tilgik det.
De fleste hesteejere søgte nu selv viden på internettet og rådgivning hos forhandleren blev mindre efterspurgt.
Hos St. Hippolyt Nordic A/S giver vi stadig meget rådgivning til vores forhandlere.
De senere år giver vi dog også mere og mere rådgivning direkte til hesteejerne via de gængse medier som nyhedsbreve, de sociale medier og vores hjemmeside. Det er her, den største mængde viden søges af hesteejerne.
Vi rådgiver også hesteejerne gennem personlige samtaler og besøg i staldene.
Har man særlige spørgsmål om ernæring af sin hest, vil man i de fleste tilfælde kunne få hjælp hos forhandleren. Ellers kan forhandleren henvise til en foderkonsulent hos St. Hippolyt Danmark, som kan hjælpe.
Vi har gennem årene haft mange dygtige rådgivningskonsulenter tilknyttet.
I 2002 ansatte vi den succesrige travtræner Jørn Laursen, der var vores første rådgivningskonsulent.
Fordi St. Hippolyts produkter var så helt anderledes end hvad, der ellers var på markedet, var der behov for en meget grundig rådgivning til både brugere og forhandlere.
Vi gik derfor i gang med en helt ny aktivitet på det danske hestefodermarked.
Gennem 7 år kørte Jørn landet tyndt for at mødes med hestefolk ude i staldene, eller holde foderforedrag for interesserede brugere – ofte til sent på aftenen.
På de årlige forhandlermøder, der blev afholdt fire forskellige steder i landet, havde Jørn mange gode indlæg fra eget erfaringsfelt, ligesom han levende kunne formidle viden om St. Hippolyts produkter og deres anvendelse.
I 2006 fik vi den første videnskabelige medarbejder tilknyttet, idet cand. agro med speciale i hesteernæring Christine Brøkner skrev sin ph.d.-afhandling i samarbejde med St. Hippolyt og arbejdede for os i en årrække.
St. Hippolyt Danmark A/S blev stiftet i 2000 og udvidet til de skandinaviske lande i de følgende år.
I dag hedder det St. Hippolyt Nordic A/S
Struktur-E – gennem tiderne!
Struktur-E lagde grunden for en basis-müsli
Tidslinjen på side 10-11 viser de første produkter og hvordan, produktrækken blev udvidet.
Struktur-E er et koncentreret tilskudsfoder med mange naturlige vitaminer, organiske mineraler og biologisk aktive stoffer fra urter.
Det er vigtigt, at hesten har en lang tyggetid, når den spiser et tilskudsfoder, for at fordøje optimalt.
Derfor indeholder Struktur-E fibre fra mange forskellige planter, græsser, urter og tørret frugt.
Struktur-E indeholder også hørfrø, solsikkekerner, hvede- og majskim, som alle har et højt indhold af vigtige fedtstoffer. Sammenlagt hjælper Struktur-E hestens fordøjelse til en bedre balance mellem næringsstofferne.
Principperne og indholdet i Struktur-E er videreført i mange af de fodervarianter St. Hippolyt i dag har på markedet.
Kronen på værket – hver dag!
St. Hippolyt Nordic A/S
Øgelundvej 7, Blåhøj
DK-7330 Brande
CVR: DK 10026725
IBAN: DK6520005365668681