0 0,00 kr.
0 0,00 kr.
Afsendelse indenfor 2-4 dage arbejdsdage
Gratis foderrådgivning
Sikker betaling med kreditkort og MobilePay

Fibre – grundlaget for fodringen af heste

Hesten bruger væsentlig længere tid på at æde grovfoder end korn. Fordøjelseskanalen indeholder således foder i længere tid. Tænderne slides også regelmæssigt, så tand- og tyggeproblemer kan undgås. Den længere tyggetid for grovfoder betyder, at der produceres mere spyt, end når hesten æder kraftfoder.

Baseret på biologisk udvikling er hesten som steppedyr tilpasset et kontinuerligt indtag af fiberrig, næringsfattig kost. Studier har vist, at vildheste og heste, som lever under naturlige forhold, bruger op til 17 timer dagligt på at søge føde. Hestene spiser det energifattige grovfoder, mens de bevæger sig fremad, og lange pauser i fødeoptagelsen ses ikke.

 

Hvor meget fiber har min hest behov for?

For at vores heste kan holde sig sunde og bevare arbejdsevnen, må deres livsvilkår indrettes efter deres naturlige behov. Det anbefales derfor (GfE 2014), at hesten har mulighed for at opretholde en naturlig ædeadfærd ved at have adgang til foderoptagelse i mindst 8 timer i døgnet. Grovfoderet er således grundlaget for hestens foderindtag.

Pr. 100 kg kropsvægt skal der tildeles 1,5-2,0 kg hø, wrap eller høpiller som fx hø-cobs. I sommertiden kan en del af hestens grovfoderbehov dækkes gennem flere timers ophold på græsfold.

 

Betydning af grovfoder for hesten

Hesten bruger væsentlig længere tid på at æde grovfoder end korn. Fordøjelseskanalen indeholder således   foder i længere tid. Tænderne slides også regelmæssigt, så tand- og tyggeproblemer kan undgås.

Den længere tyggetid for grovfoder betyder, at der produceres mere spyt, end når hesten æder kraftfoder.

Hesten kan producere 5-10 liter spyt pr. 100 kg hest dagligt. Spyttet er en god buffer for mavesyren, som hesten producerer konstant, og har derfor en vigtig funktion i forhold til at beskytte maveslimhinden.

 

Understøttelse af tarmsundheden

De fleste heste er i stand til at dække deres energibehov udelukkende med grovfoder. I tyktarmen omdannes grovfoderets fibre til flygtige fedtsyrer, der bruges af hesten til energi. Det strukturholdige foder stimulerer tarmbevægelserne og stabiliserer en sund tarmflora.

 

Et afbalanceret blodsukker

En fiberholdig, stivelsesfattig ration sørger for en moderat stigning i blodsukkeret, hvilket er særlig vigtigt for heste med stofskifteubalancer eller problemer med muskulaturen. Fibrene i grovfoderet udgør desuden et stort vand- og elektrolytdepot, hvilket er fordelagtigt for især sportsheste.

Ikke uvæsentligt udgør grovfoder et stort bidrag til den psykiske sundhed hos vores heste. Den langsomme foderoptagelse betyder, at hesten har lang tids beskæftigelse, tyggebehovet blive dækket, og kedsomhed forebygges.

 

Hvilket grovfoder er det rigtige?

Hø eller wraphø er det almindelige grovfoder fra græsmarken. Næringsindholdet afhænger helt af høsttidspunktet. Til heste anvendes som regel årets første slæt. Andet og tredje slæt er blødt og bladrigt, men er ernæringsfysiologisk mindre velegnet end hårdere og mere stængelholdigt grovfoder. Det afhænger dog af den analyse, som vi opfordrer dig til at have på dit grovfoder.

 

Hestehø fra første slæt

Tidligt høstet hø fra første slæt (mens græsset skrider og frem til blomstring) er særlig velegnet til heste med et højt energibehov, fx konkurrenceheste, føl og avlshopper. Råfiberandelen bør udgøre mindst 20%.

 

Senere høstet hø (fra midten til slutning af blomstringen) er lavere på protein og energi men har et højere fiberindhold. Det er dermed særlig velegnet til overvægtige heste, nøjsomme heste eller heste med et lavt energibehov. Godt hø kan man kende på den lysegrønne farve, på den aromatiske velduft af tørrede græsser og urter, på den lidt grove struktur og et lavt støvindhold.

 

Hvordan adskiller wraphø sig fra ensilage

Der er situationer, hvor man må være yderst kritisk i forhold til at vælge en støvfattig fiberfodring. Det gælder for eksempel, når hesten reagerer på støvpartikler.

I denne situation anbefales at bruge wrap. Eller var det wraphø? For at undgå fodringsfejl er det vigtigt at kende forskel.

 

Ensilage

En ”rigtig” ensilage bør egentlig kun bruges i kvægproduktion. Det forholdsvis tidligt høstede græs (før blomstring) bliver få timer efter høst presset tæt sammen og pakket lufttæt. I løbet af få dage skal der ved hjælp af anaerobe bakterier opstå et stabilt, surt miljø, der konserverer materialet. Ud over den fremherskende mælkesyre kan der også opstå andre organiske syrer som fx smørsyre og eddikesyre.

At ensilage desuden har et højt proteinindhold betyder, at det er helt uegnet som hestefoder.

 

Wraphø

Til produktion af wraphø bliver græsset høstet på nogenlunde samme udviklingsstadie som til produktion af hø (fra midten til slutningen af blomstringen). Det betyder, at næringsstofindholdet i hø og wrap temmelig ens, og hestene tåler som regel wrap godt. Men da wrap ikke er så surt og samtidig har et højere fiberindhold, er det ikke så lagerstabilt, hvilket man skal være opmærksom på under lagring, og når det tages i brug.

 

Produkter til erstatning for hø

Højkvalitets-høcobs eller -høfiberprodukter fremstilles af græsser med stor artsdiversitet. Straks efter høst bliver græsset bragt til kunsttørring, hvor det skånsomt tørres og forarbejdes.

På den måde undgås spild af det mineralrige bladmateriale, som kan ske, når materialet tørres og vendes på marken. Herved opnås fiberprodukter af højeste kvalitet.

Fiberprodukterne er også velegnede til opgradering af hø eller wrap og kan bruges i stedet for kraftfoder til heste, der ikke tåler korn.

 

Spagat mellem foderbehov og overvægt

Især hos trivelige heste står behovet for tilstrækkeligt med grovfoder i modsætning til behovet for at holde hesten slank. Mange fritidsheste har kun et moderat energibehov og kan ofte få dette fuldt dækket gennem grovfoderet. Men for mange heste er en ”ad-libitum” adgang til hø for meget af det gode. Her skal energien fra fibrene begrænses ved fx at give hø med et lavt sukkerindhold og evt. tilsætte lidt halm (max. 0,5 kg pr. 100 kg kropsvægt).

For at øge ædetiden kan høet gives i småmaskede hø-net eller i mange små portioner fordelt over dagen. Her kan man med fordel bruge foderautomater, da man dermed kan imødekomme hestens behov for at æde det meste af dagen. Endelig er det vigtig at sikre en afbalancering af rationen ved tildeling af et vitalstofholdigt tilskud.

 

INFO
Høcobs bør opblødes i vand for at undgå spiserørsforstoppelse. På den måde sikrer man desuden tilførsel af ekstra vand, hvilket kan være vigtigt især hos ældre heste.

Del denne artikel:
Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Indholdsfortegnelse

Relaterede indlæg
Mangler din hest energi?

I princippet er energi blot kalorier. Det er to ord for samme ting. Når vi tilfører energi i foderplanen, så vil hesten tage på af kalorierne, hvis de ikke forbruges til det ønskede arbejde.

Læs indlæg
Indkøbskurv
Din kurv er tomTilbage til shop
Søg efter produkt eller artikel
Søg
Hippolyt logo
Forhandlerlogin

Log ind med dine loginoplysninger herunder.

Har du problemer? Kontakt os