Ordet energi er egentlig blot et udtryk, der dækker over foderets indhold af kalorier. Hesten skal dagligt bruge en vis mængde energi/kalorier for at vedligeholde sin kropsprocesser. Kroppen bruger energien i form af ATP-molekyler, som får de biokemiske processor i kroppen til at forløbe. Det er både muskelarbejde, vedligehold af vævet og vækst hos ungheste, som kræver at hesten indtager energi/kalorier nok.
Hvor meget energi din hest har brug for afhænger helt af, hvor den er i sin livscyklus, hvor meget arbejde den udfører, samt hvilken race den er.
Hestens primære energikilder er kulhydrater og fedt, som hestens krop kan lagre til senere brug. Protein kan også bidrage til energi, hvis der tilføres mere, end hvad hesten har brug for til den aktuelle cellereparation.
Kulhydrater lagres i form af glykogen i kroppen, og i en standard 500 kg ridehest kan glykogenmængden være op til 3-4 kg. Glykogen består af en stor kompleks sammensat mængde af glukose-molekyler.
Fedt er også en vigtig energireserve og udgør omkring 7-8 % af hestens vægt, hvis ikke hesten er overvægtig. Fedtet bliver deponeret forskellige steder i hestens krop: i de indre organer, på muskler og i andet væv i kroppen. Du kender sikkert de klassiske fedtdepoter i hestens mankam, omkring haleroden og ved skuldrene. Når fedtsyrer omsættes, produceres der over dobbelt så meget energi (ATP) som ved nedbrydning af glukose.
Energi i hestefoder måles i forskellige enheder i forskellige lande. I Danmark er den nationale enhed Foderenheder (FE).
Ved at angive energi i en enhed bliver det muligt at sammenligne indholdet i forskellige typer foder og råvarer til heste. På denne måde kan man finde de produkter og den sammensætning, som passer til den enkelte hest.
I Tyskland anvendes MJ. 1 FE svarer til 13,2 MJ. Derfor vil du se, at energi i vores foderprodukter er angivet i MJ.
Det er vigtigt at huske, at hestens samlede energiforsyning ikke kun kommer fra krybbefoder, men også fra græs og grovfoder. Grovfoder kan i mange tilfælde indeholde mere energi, end hvad hesten har brug for! Især hvis du har en nøjsom hest, skal du være opmærksom på dette!
Muskelarbejde og energiforbrug
Når hesten arbejder, bruger den forskellige muskelfibre alt efter intensiteten af arbejdet.
Ved let arbejde som skridt og trav benyttes type 1 muskelfibre, som primært omsætter fedtsyrer og glukose.
Ved middel arbejde, som afslappet galop eller let springning, aktiveres type 2A muskelfibre, som benytter både glukose og fedtsyrer.
Når hesten skal præstere på sit maksimale niveau, anvendes type 2B muskelfibre, der hurtigt forbrænder glukose uden ilt, hvilket kan føre til ophobning af mælkesyre og hurtigere udmattelse.
For at støtte din hest bedst muligt bør foderplanen tage hensyn til træningens karakter. Fodring med stivelsesrigt foder kort før arbejde kan resultere i hurtigere træthed, da det øger glukose- og insulinniveauet i blodet og begrænser tilgængeligheden af fedtsyrer, som ellers kunne have givet mere vedvarende energi.
Fedt som energikilde
Heste, der er vant til at få tilskud med højt fedtindhold, udvikler en større evne til at udnytte fedtlagre frem for glykogen, hvilket giver bedre udholdenhed.
Det kan især være en fordel for heste med et vanskeligt temperament, heste, som har muskelrelaterede problemer eller som har en udfordring med insulinsensitiviteten.
Derfor har vi udviklet en række produkter, som kan understøtte heste i intensivt arbejde på trods af disse udfordringer.
Muscle Rice udmærker sig med et fiber- og fedtindhold på 15 % og en fordøjelig energi på 12,6 Mj/kg. Det er derfor et yderst velegnet produkt at benytte til heste, der har brug for mere langvarig energi.
Ønsker du et rent olietilskud, er Muscle Energy Boost en mulighed, som samtidig understøtter hestens antioxidante beskyttelses-system via det naturlige indhold fra riskimolien.
Det er dog begrænset, hvor meget fedt/olie en hest kan optage i tyndtarmen, da den ikke har en galdeblære. Anbefalingen hedder maks. hvad der svarer til 1 dl pr. 100 kg hest pr. dag.
Husk dog, at den mikrobielle omsætning af fibre i hestens bagtarm producerer frie flygtige fedtsyrer, som er hestens primære energikilde.
St. Hippolyt – For sundhed og ydeevne
Hos St. Hippolyt tror vi på, at heste kan præstere bedst, når de får energi fra balancerede kilder som fedt og fibre. Dette fører til mere udholdenhed, mindre ophobning af mælkesyre og en sundere fordøjelse.
Har du brug for en gennemgang af din hests energikilder i forhold til dens arbejdesintensitet? Eller er du bare i tvivl om, hvordan du bedst muligt fodrer din hest?
Så kontakt os gerne for en nærmere snak. Du tager blot fat i din lokale konsulent direkte eller udfylder vores foderplansskema, så vender vi tilbage hurtigst muligt.