0
Overvægt er blevet en af de mest udbredte ernæringsmæssige udfordringer blandt heste.
Overvægt er blevet en af de mest udbredte ernæringsmæssige udfordringer blandt heste. Mange heste lever i dag et roligere liv som hobbyheste, samtidig med at vi er blevet langt bedre til at passe på dem og sikre, at de aldrig mangler foder. Det er i sig selv positivt, men resultatet kan være, at flere heste end tidligere udvikler overvægt.
Samtidig ved vi, at flere racer og individer er genetisk disponerede for udfordringer med stofskiftet og derfor har lettere ved at tage på end andre.
De fleste hesteejere er heldigvis blevet opmærksomme på, at overvægt ikke blot er et kosmetisk problem. Ekstra fedtdepoter kan blandt andet medføre øget belastning af led, sener og hove, nedsat holdbarhed, reduceret fertilitet og en øget risiko for alvorlige stofskifte- og hovrelaterede udfordringer.
Når beslutningen om en slankekur først er taget, oplever vi dog ofte, at fodringen bliver ændret på en måde, som faktisk gør vægttabet vanskeligere. Mange heste får ganske enkelt ikke den rette balance mellem energi, protein, fibre, vitaminer og mineraler.
Sukker og stivelse har gennem mange år været blandt de mest omtalte emner inden for hestefodring. Det er der også en god grund til.
Stivelse stammer primært fra korn som havre, byg og majs. I tyndtarmen omdannes stivelsen til glukose, som optages i blodbanen og påvirker både blodsukker og insulin. For den overvægtige hest i let eller ingen træning er denne energikilde sjældent nødvendig.
Sukker findes derimod naturligt i næsten alle planter. Græs, hø, wrap, gulerødder, rodfrugter og mange andre fodermidler indeholder sukker i større eller mindre mængder. For heste med udfordringer i stofskiftet er det vigtigt at holde sukker- og insulinbelastningen så stabil som muligt.
Problemet er, at mange hesteejere primært fokuserer på sukker- og stivelsesprocenten i krybbefoderet.
I virkeligheden udgør krybbefoderet ofte kun en meget lille del af den samlede daglige foderration. Langt den største del kommer fra grovfoderet og eventuelt græsset på folden.
Her kender man kun det reelle sukkerindhold, hvis der foreligger en grovfoderanalyse.
Et eksempel viser, hvor stor forskellen kan være:
På grovfoder A indtager hesten 500 gram sukker om dagen, mens den på grovfoder B indtager 1.500 gram sukker om dagen.
Det er en forskel på 1 kg sukker hver eneste dag.
Men sukker er stadig kun en del af regnestykket.
Når målet er vægttab, er energiindholdet i grovfoderet mindst lige så vigtigt. Et grovfoder kan sagtens have et lavt sukkerindhold og samtidig indeholde mange kalorier. I så fald bliver man nødt til at reducere mængden af grovfoder for at holde energitildelingen nede, og det er sjældent en fordel.
Hesten har brug for store mængder fibre for at holde fordøjelsen velfungerende, opretholde tyggetiden og mindske risikoen for sult og frustration.
Derfor bør valget af grovfoder altid baseres på både sukkerindhold, energiindhold, fiberkvalitet og proteinindhold – ikke kun én enkelt analyseværdi.
En anden fejl, vi ofte møder, er, at hesten ganske vist får færre kalorier, men samtidig også for lidt protein.
Mange hesteejere ønsker naturligt at minimere mængden af krybbefoder under en slankekur. Derfor består fodringen ofte af et koncentreret vitamin- og mineraltilskud samt en lille mængde fiberfoder, der gør tilskuddet nemmere at spise.
Det kan være en udmærket løsning – men kun hvis grovfoderet samtidig dækker hele hestens proteinbehov.
Det er langt fra altid tilfældet.
De senere år har analyser vist en generel tendens til faldende proteinindhold i grovfoder flere steder i Norden og Tyskland samt England. Hø, der høstes sent for at opnå et lavere energiindhold, indeholder ofte også mindre protein.
Det gør protein til et af de næringsstoffer, der oftest kommer til at mangle hos heste på slankekur.
Samtidig har den overvægtige hest faktisk et øget behov for protein.
Den ekstra kropsvægt belaster muskler, led og sener ved hver eneste bevægelse. Forestil dig en hest, der bærer 50 kg ekstra kropsvægt. Det svarer omtrent til vægten af et næsten fuldbårent føl, som hoppen skulle bære rundt på hele dagen.
Hvis hesten samtidig ikke får nok protein, øges risikoen for, at den taber muskelmasse frem for fedt.
Det er en uheldig udvikling.
Muskelvæv er nemlig det væv, der omsætter energi. Jo bedre muskulatur hesten bevarer under vægttabet, desto lettere bliver det både at øge motionen og opretholde et sundt stofskifte.
Derfor ser vi ofte, at overvægtige heste faktisk både er fede og muskelfattige.
I mange tilfælde vil et proteinrigt supplement med høj biologisk kvalitet – f.eks. Muscle Protein eller Performance Fiber High Protein – være en stor hjælp. Hvilken løsning der er bedst, afhænger dog altid af grovfoderets analyse og den samlede foderplan.
Netop derfor anbefaler vi altid at få analyseret grovfoderet.
Når sukker, energi, protein og mineraler kan balanceres ud fra konkrete analyseresultater, bliver det langt lettere at sammensætte en foderplan, hvor hesten taber fedt, men bevarer sin muskulatur.
Den tredje fejl handler om folden.
Græs er hestens naturlige føde, men det er samtidig den del af foderplanen, som er sværest at kontrollere.
De fleste hesteejere med en overvægtig hest forsøger at begrænse græsindtaget ved at bruge nedbidte folde eller folde med sparsom bevoksning. Det virker umiddelbart logisk.
Men her sker en klassisk fejlvurdering.
Mange tænker:
“Der er jo næsten ikke noget græs tilbage.”
Det ser rigtigt ud.
Men årsagen til, at der ikke er meget græs at se, er ofte, at hestene løbende spiser det, efterhånden som det vokser frem.
Selv en tilsyneladende bar fold kan producere overraskende store mængder nyt græs hver eneste dag, især i perioder med fugt og gode vækstbetingelser.
Resultatet er, at hesten ofte indtager langt flere kalorier og betydeligt mere sukker, end ejeren regner med.
Det kan være forklaringen på, at vægttabet går langsomt eller helt går i stå, selv om resten af foderplanen ser korrekt ud.
Et enkelt lille forsøg kan være meget lærerigt.
Prøv at hegne et mindre område af folden fra i en uge eller to. Når du ser, hvor meget græs der er vokset frem på så kort tid, bliver det ofte langt lettere at forstå, hvor meget hestene faktisk når at æde i løbet af et døgn.
Du kan desuden være helt sikker på, at hvis hesten går og græsser på folden, så finder den græs den kan spise. Den gør det ikke uden at få noget ud af det.
Langt de fleste udfordringer med vægttab skyldes ikke manglende vilje – men manglende viden om, hvad hesten reelt indtager.
En grovfoderanalyse giver overblik over energi, sukker, protein og mineraler og gør det muligt at sammensætte en foderplan, hvor hesten får dækket sine behov uden at få flere kalorier end nødvendigt.
Det giver de bedste forudsætninger for et sundt vægttab, hvor hesten bevarer sin muskulatur, får nok fibre og fortsat trives gennem hele forløbet.
Er du i tvivl om, hvordan du sammensætter den optimale foderplan til en hest, der skal tabe sig?
Hos St. Hippolyt hjælper vores foderkonsulenter hver dag hesteejere med at finde den rette balance mellem grovfoder, protein, energi og mineraler. Du er altid velkommen til at kontakte din lokale konsulent eller udfylde vores online foderplansskema.
Er udfordringen måske også, at det er svært at vurdere græsmængden på folden? Så kan et staldbesøg være en god investering. Her gennemgår vi både hestens huld, grovfoder, foldforhold og den samlede foderplan, så du får et solidt udgangspunkt for et sundt og holdbart vægttab.
Et sundt vægttab sker gradvist. Hesten bør tabe fedt uden samtidig at miste nødvendig muskelmasse. Derfor bør en slankekur altid bestå af en balanceret foderplan med tilstrækkeligt grovfoder, kvalitetsprotein, vitaminer og mineraler kombineret med passende motion. Hurtige vægttab eller kraftige reduktioner i grovfoderet anbefales ikke.
Ja, i mange tilfælde. Hvis grovfoderet ikke indeholder tilstrækkeligt protein, kan hesten begynde at nedbryde muskelmasse under vægttabet. Et passende proteintilskud kan derfor være en vigtig del af foderplanen, så hesten primært taber fedt og samtidig bevarer sin muskulatur. Den bedste løsning findes ved at tage udgangspunkt i en grovfoderanalyse.
Ikke nødvendigvis. Selvom folden ser næsten bar ud, kan der stadig vokse betydelige mængder græs frem hver dag, som hesten løbende æder. Det betyder, at hesten kan indtage langt flere kalorier og mere sukker, end man umiddelbart tror. Derfor bør græsindtaget altid indgå i den samlede vurdering af hestens foderplan og vægttab.
Maja Mandrup Knudsen har gennem mange år været en kendt og betroet rådgiver blandt danske hesteejere. Med en uddannelse som jordbrugsteknolog med speciale i heste og mere end et årti hos St. Hippolyt har hun opbygget en solid faglig viden om fodring, sundhed og management af heste.
Som tidligere foderkonsulent har Maja hjulpet utallige hesteejere med både daglig fodringsrådgivning og komplekse udfordringer, hvor små justeringer har gjort en stor forskel for hestens trivsel. I dag arbejder hun med marketing, kommunikation og produktudvikling hos St. Hippolyt, hvor hun også fortsat deler sin erfaring og viden gennem artikler, sociale medier og fagligt indhold.
For Maja er rådgivning og vidensdeling stadig et hjertebarn, og hendes største motivation er at gøre en positiv forskel for både hest og ejer.
Maja ejer selv et par nøjsomme heste, der går på vandrefold, og hun har fokus på at holde hestene så naturligt som muligt, med masser af godt hø, bevægelse og berigelse.
St. Hippolyt Nordic A/S
Øgelundvej 7, Blåhøj
DK-7330 Brande
CVR: DK 10026725
IBAN: DK6520005365668681
