0 0,00 kr.
0 0,00 kr.
Afsendelse indenfor 2-4 dage arbejdsdage
Gratis foderrådgivning
Sikker betaling med kreditkort og MobilePay

Hvordan gennemskuer du, hvad din hests foder indeholder?

For at kunne vælge det rigtige foder til din hest i udvalget fra forskellige brands, er det vigtigt at kunne læse og forstå en etikette. Etiketten sidder altid på fodersækken, enten i en påklistret udgave, eller som syet til sækkens top.

At vælge foder!

For at kunne vælge det rigtige foder til din hest i udvalget fra forskellige brands, er det vigtigt at kunne læse og forstå en etiket.

Etiketten sidder altid på fodersækken, enten i en påklæbet udgave eller som syet til sækkens top.

Etiketten skal følge de regler, som er bestemt af myndighederne, for at gøre det nemt for dig som hesteejer at kunne sammenligne forskellige foderprodukter.

Men kender du ikke disse regler, og hvordan etiketten skal læses, er det svært at få det fulde overblik.

Etiketten skal oplyse, hvad foderet indeholder. Dette deles op i det analyserede indhold og det tilsatte indhold.

 

Det analyserede indhold, er

– energi (MJ eller FE pr kg)

– råprotein

– råfibre

– råaske

– råfedt

– sukker og stivelse.

Disse ting kan sagtens være ens, selvom to forskellige produkter indeholder forskellige sammensætninger af ingredienser. Det ene produkt kan fx indeholde 3 ingredienser, hvor det andet kan indeholde 45.

Det er dog ikke ensbetydende med, at det indeholder den samme slags:

– energi

– protein

– fedt

– sukker eller stivelse

og derfor kan produkterne sagtens have forskellige påvirkninger på den samme hest!

 

Det tilsatte indhold er fx foderets indhold af vitaminer og mineraler, som zink, jern, mangan og mange flere.

Her er det værd at huske, at det er det, der er tilsat, der nævnes og ikke det, der naturligt er i råvarerne. Derfor kan det opleves, at nogle foderprodukter har et naturligt højere indhold af vitaminer og mineraler end andre. Dette er dog meget afhængigt af, hvilke råvarer produktet er sammensat af.

Du skal samtidig være opmærksom på, at det er de komponenter, som producenten starter med i produktionen, der er nævnt her. Det kan især være relevant at have in mente, når der kigges på indholdet af organiske og uorganiske mineraler.

Nogle producenter, inklusiv os, omdanner uorganiske mineraler til organiske mineraler under produktionen. Men på grund af lovgivningen er det de uorganiske mineraler, der angives på etiketten.

Mere om uorganiske og organiske mineraler senere!

 

Sammensætningen af foderet er derfor nu oplagt at nævne. Her er også regler for, hvordan det skal listes!

Sammensætningen af foderet, altså hvilke råvarer det består af, skal stå i faldende rækkefølge. Det vil sige, at det, der står først, er der mest af. Det, der står sidst, er der mindst af.

Det er ikke lovpligtigt at skrive, hvor mange procent de enkelte råvarer udgør af det samlede indhold. Kun hvis de nævnes i etikettens tekst eller på anden vis er fremhævet i mærkningen.

Det kan derfor være godt at se på, hvilke råvarer de enkelte produkter indeholder. Og samtidig sætte dig ind i, hvilke naturlige næringsstoffer hesten får gennem disse råvarer.

Etiketten oplyser kun sjældent, hvordan de enkelte råvarer er bearbejdet, og bearbejdningen har en betydelig indflydelse på hestens optagelse af de enkelte næringsstoffer.

Derfor anbefales det, at du kontakter de enkelte producenter og spørger ind til dette, når du skal vælge foder til din hest.

Desuden er det lovpligtigt at anfører, hvis der er brugt en GMO (genmodificeret) råvare. Men det er til gengæld ikke lovligt at angive, at foderet er GMO-frit med mindre der findes et tilsvarende foder med GMO.

 

Hvornår er et foder økologisk?

At et hestefoder er certificeret økologisk, er ikke så almindeligt, men det er et område, der er i udvikling.

For at et foder kan certificeres som økologisk, skal mindst 95 % af ingredienserne være godkendt økologiske. Heri skal alle ingredienser af plante- og animalsk oprindelse være økologiske og de resterende 5 % af foderet må kun bestå af produkter, der er optaget på positivlisten i Økologiforordningen.

 

Organiske VS uorganiske mineraler

Forskellen på de forskellige mineraltyper ligger i kemien.

Uorganiske mineraler ligger i jorden og de organiske er de af planten omdannede uorganiske mineraler.

Når hesten æder planten, får den på den måde organiske mineraler.

Mineraler kan dog også gøres organiske på en anden måde fx ved at binde dem til et protein eller en aminosyre. Mineralerne får så tilnavnet chelater eller chelaterede mineraler.

Uorganiske mineraler er bundet som -oxid, -sulfat, -fosfat eller -carbonat.

 

Hvordan vælger jeg foder til min hest?

Når du skal vælge foder til din hest, er det svært kun at gøre det ud fra de oplysninger, der findes på sækken.

Disse oplysninger fortæller nemlig ikke hele sandheden, da der er regler for, hvad der skal og må stå på en etiket.

Der kan fx stå, at produktet indeholder korn, men ikke hvordan kornet er forarbejdet. For langt de fleste kornsorter er det faktisk meget vigtigt, at det er bearbejdet korrekt, inden det gives til hesten.

Kilden til vitaminer og mineraler står heller ikke altid på sækken og derfor er det svært at afgøre, hvilken kilde de kommer fra.

Vi anbefaler derfor, at du altid kontakter foderleverandøren og får de mere specifikke informationer.

På den måde kan den mest optimale foderplan lægges til netop din hest.

Del denne artikel:
Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Indholdsfortegnelse

Relaterede indlæg
Indkøbskurv
Din kurv er tomTilbage til shop
Søg efter produkt eller artikel
Søg
Hippolyt logo
Forhandlerlogin

Log ind med dine loginoplysninger herunder.

Har du problemer? Kontakt os