Videnskab og hestefoder

Af Maja Mandrup Knudsen, Jordbrugsteknolog, St. Hippolyt Nordic A/S

Videnskab har altid været og vil altid være en del af St. Hippolyts DNA. Videnskaben skaber grundlaget for hestefoderet i St. Hippolyts produkter, hvor der tages udgangspunkt i hestens naturlige biologi.

Videnskab er en af de vigtige ting, som fik Ingerlise Kofods interesse for brandet i sin tid

Ideen om et naturligt foder, som er skabt på baggrund af viden om hestens biologi, levevis og adfærd i kombination med kvalitetsråvarer, som bearbejdes efter både traditionelle og innovative produktionsmetoder – det er hvad der skaber et godt kvalitetsfoder til vores fælles ven hesten.

Der skal altid være faglig begrundelse for foderanbefalinger og fodersammensætninger – derfor læser vi mange videnskabelige undersøgelser for hele tiden at være up to date

Der findes undersøgelser inden for mange forskellige områder, når det kommer til ernæring af hesten. Men på nogle områder savner vi videnskabelige undersøgelser. Vi ved blandt andet, at omega-3- og -6 fedtsyrerne er essentielle for hesten og skal tilføres igennem diæten. Men faktisk kender vi ikke til det korrekte forhold imellem dem, altså det forhold som hestens krop trives bedst med. Vi ved blot at forholdet er 4 til 1 i græs (omega 3:omega 6) og så formodes det, at det er passende til vores moderne heste.

Omegafedtsyrerne indeholder en grup­pe af forskellige fedtsyrer. Omega-3 fedtsyrerne består af α-linolensyre (ALA), eicosapentaensyre (EPA) og docosahexaensyre (DHA). ALA findes især i nødder, frø og andre vegetabilske kilder, hvorimod EPA og DHA primært findes i animalske kilder, såsom fiskeolie. EPA og DHA er såkaldte biologiske aktive, og er dem, som kan gøre en stor forskel for hesten.

Men da hesten naturligt ikke indtager fiskeolie, indtager den ikke de biologisk aktive EPA og DHA. De kan dog syntetiseres ud fra ALA, hvilket er hestens primære kilde til EPA og DHA. Dette er en proces, der involverer flere trin med af en lang række af enzymer. Syntesen sker derfor med meget lav hastighed hos hesten. På visse tidspunkter i hestens liv sker denne syntese for langsomt, og så får vi problemer.

Der mangler derfor også undersøgelser af, hvordan vi bedst muligt tildeler EPA og DHA fra vegetabilske kilder til hesten, når den naturlige syntese ikke forløber godt nok.

Når man dykker ned i videnskabelige undersøgelser og viden om heste, får man også mange aha-oplevelser.

Blandt andet er vi ikke det eneste land, som ser nedadgående tendenser i grovfoderets indhold af protein. Eller for den sags skyld et højere indhold af sukker i grovfoderet.

Der er mange teorier om, hvorfor denne tendens ses – og der kræves mere forskning for at kende det endelige svar.

Men det betyder blot, at vi bliver endnu mere opmærksomme på, hvad protein og aminosyrer betyder for hestens sundhed.

Blandt andet skal hesten dækkes med korrekt mængde og kvalitet af de enkelte aminosyrer for at få gode hove. Dertil kommer alle mineralerne og vitaminerne, hvor biotin blot er et af dem. Hovvæggen består nemlig af 93 % kreatin, som er et strukturprotein.

St. Hippolyt har gennemført mange foderforsøg beskrevet i videnskabelige artikler.

Vi har fire forsøgsbeskrivelser, hvor du kan læse om vigtige resultater.

Få disse forsøgsbeskrivelser udleveret af din lokale konsulent.

Nogle videnskabelige undersøgelser giver overraskende resultater. Fx er der i 2012 lavet undersøgelser om havtorns effekt på hestens maveslimhinde, når vi udsætter hesten for en stressfodring, hvor foder tilbageholdes i en vis periode.

Det er almindelig kendt, at den hvide del af mavesækken kan påvirkes både negativt og positivt med det vi fodrer vores heste med og måden, hvorpå vi fodre vores heste – især grovfoder og stivelse.

Men med forsøget i 2012 sås der en positiv effekt på hestens maveslimhinde i den røde del af mavesækken, når hestene blev fodret med et macerat af havtorn.

De heste, der fik havtornmacerat havde færre og mindre alvorlige læsioner i den røde slimhinde end kontrolhestene, som ikke fik tildelt havtornmacerat

Dette var baggrunden for vores udvikling af Gastro-serien!

Nogle af de vigtigste videnskabelige undersøgelser handler om hestens livsstilssygdomme, fordi rigtig mange heste er ramt af dem. Overvægt og konsekvenserne på hovene er den mest kendte livsstilssygdom. Her er det selvfølgelig en kombination af motion og fodring, der giver de gode resultater og langvarige resultater.

Krzysztof Marycz

har dedikeret meget af hans forskning til netop dette emne og efterhånden som de forskellige resultater foreligger, bliver de indarbejdet i produkter som EquiGard og GlucoGard.

Det er ikke altid, at du som kunde kan se disse ændringer på produkternes etiket.

Det handler tit om bearbejdningen af råvarerne, blandt andet ses der positive effekter på hestes insulinsensitivitet på fermenteret roefibre. Men det har også stor betydning for hesten, i hvilken form mineralerne og urterne præsenteres for hestens krop. Liposomale bindinger betyder en højere biotilgængelighed og dermed mere effektive produkter.

Forskningen og de videnskabelige undersøgelser af hestens ernæringsmæssige behov og sammenhænge med forskellige udfordringer er i en konstant udvikling – det samme er produkterne i St. Hippolyts sortiment, så de altid er med på den nyeste viden.

Kun på den måde kan vi sikre højkvalitets-produkter med stor effektivitet til din hest!

Hove

Typisk hov hos forsøgshestene før tildeling af Ungulat^®. Uden forsøgsfoder: Sprøde og revnede hovvægge.
Staldens sædvanlige foderration med blandingskraftfoder, havre og hø dækker ikke hovens næringsstofbehov.

Den samme hov 12 måneder senere, deraf seks måneder med Ungulat^®. Den hovvæg, der er dannet, mens der er givet en specifik næringsstofkur, er i mellemtiden
vokset helt ned til hovranden. Hovkapslen fremstår nu helt uden revner og er stort set glat og stabil.

Kundeudtalelse – Læs Maries historie her: