Overskriften kan virke voldsom, men undersøgelser viser at ca. 50 % af vores heste er overvægtige med en BCS på 6 eller derover!
Læs her, hvordan du huldvurderer din hest!
Overvægt giver en større belastning på hestens krop, både rent vægtmæssigt, med ekstra kilo på benene, og hestens stofskifte er også på overarbejde.
Det ekstra fedt virker som små hormonfabrikker, der påvirker insulin- og sukkerstofskiftet negativt. Hesten ender derfor i en ond cirkel, som kun kan brydes ved korrekt fodring og management.
En fodring lav på sukker/stivelse samt kalorier, men som dækker godt på protein, gode fibre, vitaminer og mineraler i en speciel sammensætning, er måden at gøre det på. Fordøjelsen skal også holdes stabil for at optagelsen og immunforsvaret virker korrekt.

Af og til er det nødvendigt at støtte den overvægtige hest yderligere og mere målrettet. Det rette tilskud kan derfor understøtte vægttabet.
Ekstra vitaminer, mineraler, antioxidanter, omega-3 fedtsyrer og urter kan være relevante at understøtte med. Zink er blandt andet vigtigt for korrekt produktion af insulinmolekylet og da den overvægtige hest typisk producerer mere insulin end en hest i korrekt huld, er det et af mineralerne, som den overvægtige hest har et øget behov for.
Urter som lægestrengbælg, blåbærblade, marietidsel, bukkehornsfrø, kanel, artiskokker og munkepeber er relevante med deres indhold af sekundære plantestoffer, antioxidanter og polyphenoler.








St. Hippolyt Nordic A/S
Øgelundvej 7, Blåhøj
DK-7330 Brande
CVR: DK 10026725
IBAN: DK6520005365668681