Som hesteejere og hestefoderkonsulenter ønsker vi altid at finde mere effektive måder at forbedre hestens daglige velfærd på. Et godt hesteliv giver en glad, samarbejdsvillig og velfungerende hest. Noget vi alle stræber efter.
En værdifuld ressource, der kan være med til at optimere foderhåndteringen, som er en del af et godt hesteliv, er Mosson Stable app’en.
Mosson Stable er en innovativ app til telefonen og til tablet samt en tilhørende webplatform, hvor du har mulighed for at tilpasse app’en til dine specifikke behov. Det er det digitale sted, hvor du kan tracke alle informationer om din hest/heste i forhold til dyrlæge, smed, træning, fodring, adfærd og meget mere – kun fantasien sætter grænser.
At sikre, at vores heste får den korrekte ernæring, er afgørende for deres sundhed, velfærd og præstation. Mosson Stable-appen gør fodermanagementet mere effektivt og organiseret ved at tracke al information om hestene online, så du kan tilgå det uanset, hvor du er.
Ved at bruge Mosson Stable kan du nemt oprette en individuel og detaljeret plan for daglige fodringer og hvilke foderprodukter der indgår, tidspunkter for fodringerne og eventuelle tilskud til den enkelte hest. Det er smart både i forhold til det lille og det store hestehold.
Ved at have en struktureret og detaljeret plan for fodring kan du sikre dig, at hver hest får den nødvendige ernæring på de rigtige tidspunkter. Dette øger hestevelfærden og hestens mulighed for at præstere maksimalt i alle tænkelige opgaver.
Får din hest et tilskud, som skal fodres med bestemte intervaller eller på bestemte årstider som fx vores Hippomun forte eller MicroVital, så kan app’en hjælpe dig med påmindelser og dermed sikre, at din hest får de rigtige tilskud planmæssigt. Dette er især nyttigt, hvis du har flere personer, der fodrer, eller hvis du har brug for at holde øje med specifikke ernæringsmæssige behov hos den enkelte hest.
App’en giver dig også mulighed for at registrere din hests indtag af foder, hvilket hjælper dig med at overvåge en eventuel ændret ædeadfærd, tidspunkter for hver hests måltider og sikrer en konsekvent ernæring. Du kan nemlig nemt logge ind og lave en note, når du har fodret en hest, og app’en vil holde styr på fodringshistorikken.
Men det, vi synes er særligt genialt, er, at du med Mosson Stable nemt kan dele fodringsoplysninger med andre teammedlemmer i stalden, såsom trænere, dyrlæger eller os som foderkonsulenter. Dette muliggør en mere effektiv kommunikation og et mere effektivt samarbejde omkring hestenes ernæring og sundhed.
For os som foderkonsulenter er Mosson Stable en uvurderlig ressource, der kan forbedre og effektivisere vores arbejde betydeligt. At du har alle oplysninger, detaljer og historik om din hest lige ved hånden i app’en, giver os nemlig mulighed for at samarbejde mere effektivt med dig. Dermed kan vi opdatere foderplanerne på et mere oplyst grundlag. Dette sikrer, at vi kan tilpasse foderplanen efter dine observationer, noter og ændringer i fx træning eller andet, og dermed lægge en nøjagtig plan til netop den hest du står med.
Samtidig kan vi som foderkonsulenter nemt oprette disse skræddersyede foderplaner og dele dem direkte med dig som hesteejer via app’en. Du kan nemlig også vælge at give os adgang til udvalgte heste eller alle heste i din app. Dette sikrer, at alle involverede parter har adgang til de nødvendige oplysninger og kan arbejde sammen om at sikre optimal ernæring og sundhed for din hest.
Mosson Stable giver mulighed for direkte dialog mellem dig som hesteejer og os som foderkonsulenter, hvilket letter arbejdet omkring ændringer i foderplaner eller specifikke ernæringsbehov hos de individuelle heste.
Med baggrund i alle disse fordele vil vi opfordre dig til at kigge nærmere på Mosson Stable og dens funktioner, så vi får de bedste muligheder for at kunne udføre vores mission om at hæve hestevelfærden.
Du kan læse meget mere på Mossons hjemmeside
Mosson Stable er en digital løsning bestående af både en app og en webplatform.
Du kan downloade app’en Mosson Stable til både mobil og tablet i App Store og Google Play.
App og webplatform findes på dansk, engelsk, svensk, norsk og tysk.