I princippet er energi blot kalorier. Det er to ord for samme ting. Når vi tilfører energi i foderplanen, så vil hesten tage på af kalorierne, hvis de ikke forbruges til det ønskede arbejde.
Der kan være enormt mange årsager til fordøjelsesudfordringer. Vi starter med at liste en god del af dem og uddyber enkelte årsager bagefter.
For at finde løsningen, er det godt at vide, hvorfor hesten har fået fordøjelsesudfordringerne.
Der er mange årsager til disse udfordringer, men oftest ligger årsagen i en ubalance i tarmens mikrobiom eller en såkaldt utæt tarm hos hesten, hvor slimhinden ikke er intakt.
Fibrene sætter gang i tarmbevægelsen, og sørger for at de millioner af tarmbakterier (mikrobiomet), som lever i tarmen får mad at leve af. Tarmbakterierne og hesten lever i en symbiose med hinanden, hvor de begge får enorme fordele ud af det.
Hesten lever i symbiose med sit tarmmikrobiom – intet mikrobiom = ingen næring til hesten. Et dårligt mikrobiom eller et ubalanceret mikrobiom betyder mangler eller ubalancer i ernæringen til hesten, uanset om hesten faktisk får nok at æde eller ej.
Græsset først på sommeren og i foråret er typisk det vi kalder for kraftigt. Indholdet af sukker og protein er højt, dog stadig meget vejrafhængigt. Og det er netop det høje indhold, som hestens tarmsystem og mikrobiom kan have svært ved at håndtere, hvis det pludselig indtages af hesten i store mængder.
Eller hjælper den, hvis den allerede klør…
Både omega-3 fedtsyrer og omega-6 fedtsyrer er essentielle for hesten og skal tilføres i diæten, da hesten ikke selv kan producere disse ud fra andre næringsstoffer.
Hestens krop er indrettet med forskellige beskyttelsessystemer, så udfordringer udefra som infektioner, virusser og uønskede bakterier kan holdes fra døren.
Afhængig af hestens størrelse og race kan dens hud udgøre imellem 12-24 % af hestens kropsvægt!
Hestens hud og pels er det, som fortæller allermest om, hvordan hestens ernæringsstatus er. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på unormalheder.
En hest kan klare sig næsten en måned uden næring, men uden vand optræder der allerede efter 48 timer tydelige tegn på underforsyning: tegn på fordøjelsesproblemer og sløvhed med livstruende følger.
Vi udvælger råvarerne meget nøje efter, hvad hesten selv ville kunne finde i naturen, og vi arbejder med en stor diversitet i råvarerne. Det betyder, at vi ikke tilsætter råvarer som fyld i produkterne.
Der er ikke fastsat behovsmængder for de sekundære plantestoffer, men det gør dem ikke mindre vigtige at fokusere på i en foderplan.
Heste er såkaldte browsende græssere, det vil sige at de lever af græs, urter, bark, blomster, buske og andet fiberholdigt materiale i naturen. Dette finder de i deres daglige lange vandring rundt i et steppelandskab, hvor føden er sparsom.
Der er mange faktorer, som kan påvirke hestens immunforsvar herunder bl.a. miljø og fodring samt hestens generelle sundhedsstatus.
Hestene er i løbet af sommeren vant til at spise græs, som er noget mere let fordøjeligt end det grovfoder som vi tilbyder dem om vinteren.
Hovene er det bærende element hos hesten, og da hesten er en alsidig atlet, er den afhængig af stærke hove for at kunne udføre diverse ridediscipliner og absorbere de belastninger, der følger. Hestens hov er en kompleks sammensætning af bindevæv, nerver, brusk, knogler og blodtilførsler.
Sommeren har været varm, græsset er blevet brændt af, og det kommer til at påvirke dette års vinterfodring. Pga. tørken, som har ramt Danmark i år, er der mange som allerede er begyndt på vinterens fodring. Men spørgsmålet er, om det er det rigtige foder, du har valgt til din hest?
Pelsskiftesæsonen er lige om hjørnet, og afhængig af pelstype kan den strække sig fra august til november måned. Nogle heste går tidligt i gang, mens andre er meget længe om at sætte en tyk og varm vinterpels.
Nogle heste kommer på sommergræs/døgnfold og går der fra april/maj måned og helt frem til september/ oktober. Andre kommer ikke på døgnfold, men holdes i den samme rutine eller rytme året rundt.
© 2021 St. Hippolyt Nordic A/S
