Sådan forvandler gulerødder foderet

Gulerødder og korn har for nylig indgået en spændende alliance, der på én og samme tid gør hestefoderet mere velsmagende og mere næringsrigt – og samtidig dæmper appetitten hos de grådigste.

Gulerødderne er møllerens passion. Hos Mühle Ebert i Dielheim i Baden-Württemberg er gulerødder for nylig med til at forandre alt kornet, der bruges til hestefoder. Havre, byg, hirse – alle kerner bliver nemlig badet i en speciel gulerodsmos, der får det bedste frem i alle kernerne. Kornet bliver på den måde mere velsmagende, det omdannes og skåner dermed hestens sarte insulinsystem, næringsstofferne bliver lettere tilgængelige, uønskede stoffer uskadeliggøres, energiindholdet bevares og oven i købet æder hestene langsommere. Fantastiske gulerod!

Målet med denne udvikling forekommer lidt mærkværdig, når det udtales af en møller, men når det kommer fra en hestefoderekspert, så lyder det derimod helt overbevisende: ”Vi ville reducere kornandelen i hestefoderet” siger Bernd Ebert, ejer og direktør på Mühle Ebert. For det er et kendt faktum: Trods en lang tradition for brug af korn til heste, så er mange heste i dag overvægtige. Det forandrer deres insulinrespons, der igen fører til livsstilssygdomme som fx Equine Metabolic Syndrom (EMS), ofte med forfangenhed på slæbetovet.

”Hvilke muligheder har vi for at modellere stivelsesfordøjeligheden – og det er netop det springende punkt – således at stivelsen fordøjes langsommere, uden at energiindholdet i kornet påvirkes negativt?” Det var spørgsmålet, som Bernd Ebert stillede sig. Svaret og forbilledet for den meget innovative gulerods-forarbejdning fandt eksperterne i de urgamle surdejsbrød.

Surdejen omdanner nemlig kornstivelsen ved fermentering. Denne fermentering forestås af mikroorganismer, som bakterier. ”På den måde sænkes det Glykæmiske Index (GI) i kornet med 30-40%, selv om energiindholdet samtidig er højt” forklarer Bernd Ebert. ”Sukkeret frigives langsomt i tyndtarmen. Det betyder, at vi kun har en beskeden stigning i blodsukkeret og dermed også kun har en ganske moderat insulinudskillelse.”

En stor del af stivelsen bliver desuden under fermenteringen omdannet til β-glucaner, der er tyndtarmsresistent fiber. I tyktarmen betyder det, at dannelsen af kortkædede fedtsyrer øges. ”De reducerer patogener, altså sygdomsfremkaldende belastninger i tarmen, de har et høj energiindhold – dobbelt så højt som i sukker – og de stabiliserer tarmfloraen.” Oven i købet udgør fedtsyrerne en vigtig ernæring til tarmcellerne.

Gulerodsfermentatet fremstilles i Mühle Ebert ud fra økologiske gulerødder, der er frasorteret pga. størrelse eller form, og derfor ikke kan sælges i supermarkederne. Dagligt leveres 5-6 ton friske gulerødder. De bliver her revet til en ganske fin mos, og de naturlige mikroorganismer på gulerøddernes overflade går nu i gang med at omsætte gulerøddernes sukkerstoffer.

Fra starten og indtil mosen er blevet til det færdig-fermenterede gulerods-substrat går der flere dage, hvor der hver dag tilsættes frisk mos til fermentatet fra dagen i forvejen. Under nøje tilsyn, selvfølgelig: mikroorganismerne er nemlig ganske ømskindede over for, om det nu bliver for varmt eller for koldt for dem. Af sukkeret i gulerødderne efterlader mikroorganismerne så godt som intet tilbage, nitrater nedbryder de små hjælpere fuldstændig. ”Vi tilsætter ingen mikroorganismer overhovedet – det er alsammen indbygget i guleroden” siger Bernd Ebert.

Spirerne optager næringsstoffer fra gulerødderne

Gulerodsfermentatet blandes til slut grundigt sammen med kernerne, og de fugtige korn får nu lov at spire to døgn i temperaturstyrede kamre. Her sker den endelige omdannelse af stivelsen, og kornets kim – spiren – optager yderligere næringsstoffer fra gulerødderne. Herefter bliver kornet ”mørnet” med den velkendte dampproces, derefter valset til flager og til sidst tørret. Slutproduktet er de forvandlede, letomsættelige kornflager.

En proces, der lyder så enkel, tog det omkring to år at udvikle, og Bernd Ebert ansatte en mikrobiolog specielt til dette. ”Vi har endnu ikke oplevet en eneste uhensigtsmæssig virkning.” Den positive indvirkning på blodsukker og insulin bekræftes af undersøgelser, og iagttagelser bekræfter desuden den såkaldte Second-Meal-Effect – ligesom ved surdejen: ”Hestene æder mindre og langsommere, og det er præcis det, vi ønsker.”

Hvad der desuden bør glæde enhver hesteejer: Ikke et eneste af produkterne fra Mühle Ebert – om det er egne mærker, om det er St. Hippolyt eller Brandon, - er blevet dyrere, kun bedre efter indførelse af denne nye proces.

Gulerødder til hesten

Fakta om den røde rodfrugt i hestefodringen

HVAD ER DER DER I?
Højt indhold af β-caroten (forstadie til A-vitamin) som i grønt græs

Ca. 60 mg/kg i røde gulerødder
Ca. 20 mg/kg i gule gulerødder

Grønt græs
Ca. 30-75 mg (ungt græs har højere indhold af β-caroten)
Højt sukkerindhold - så meget energirig
Højt pektinindhold (pektiner= vegetabilske komplekse kulhydrater, hører til ballaststofferne)
Højt vandindhold (85-90 %), derfor regnes det som et saftfoder
Forholdsvis højt nitratindhold
Fordøjelig energi 1,7 MJ/kg

HVORFOR FODRE MED GULERØDDER?
Frem for alt pga. det høje indhold af sekundære plantestoffer (β-caroten) er de elsket som vinterfodring, β-caroten virker som antioxidant, beskytter altså mod frie radikaler, styrker immunforsvaret, slimhinder og hud. Beskytter mod UVA- og UVB-stråling.
Vitamin A er bl.a. vigtigt for frugtbarhed, pektin giver næring til tyktarmsfloraen.

FRISKE ELLER TØRRE?
Gulerødder kan fodres som friske gulerødder eller som tørrede chips, der fås hos forskellige hestefoderproducenter. Det er bedst at opbløde chips’ene før brug.
Fordel: Lang holdbarhed, ingen mug eller råd, hvis de opbevares tørt.

VIGTIGT VED FRISKE GULERØDDER
Den grønne ende skæres af. Snavs fjernes. Gulerødder med mugne eller rådne pletter må ikke bruges – det er ikke nok at skære det væk. Frosne gulerødder må ikke bruges – kolikfare.
Gulerødderne skal opbevares køligt og tørt for at beskytte indholdet af β-caroten.

HVILKEN MÆNGDE?
Maksimal daglig mængde friske gulerødder


Avlsheste (hopper og føl)
2 kg pr. 100 kg kropsvægt
(dækker behovet for β-caroten)

Præstationsheste
Op til 4 kg pr. 100 kg kropsvægt

Fritidsheste
1 kg pr. 100 kg kropsvægt

Maksimal daglig mængde tørre gulerødder/chips
Fabrikantens fodringsanvisninger følges. Der skal bruges en væsentligt lavere mængde, idet 1 kg tørrede chips svarer til ca. 10-15 kg friske gulerødder.

Tekst: Linda Krüger
Kilde: CAVALLO.DE – 10.2015

 

Kontakt