Sæson for pelsskifte

Pelsskiftesæsonen er lige om hjørnet, og afhængig af pelstype kan den strække sig fra august til november måned. Nogle heste går tidligt i gang, mens andre er meget længe om at sætte en tyk og varm vinterpels. Hvor længe, hesten er om at lægge vinterpels, afhænger af hestens race, sundhedsstatus, hvor godt den er fodret samt alder. Ældre heste kan af forskellige årsager have sværere ved både at komme af med deres pels og lægge ny pels, men der kan også være ubalance i deres krop og hormonelle system, således at dens pelsskifte enten er forsinket eller for tidligt på den. Men heste i alle aldre kan være påvirkede af pelsskiftet, da det er en ressourcekrævende proces. Understøttende tilskud er derfor ofte en nødvendighed i denne periode.

Håret anatomi

Hestens pels er dannet af det stærke strukturelle protein kaldet keratin. Hvert hår består af tre dele, medulla, cortex og kutikula. Medulla er det inderste lag, som består af en masse celler, der ligger tæt op ad hinanden. Andet lag, cortex, består af 85 % keratin, men indeholder også vand, fedt, mineraler og melanin (pigment). Cortex er ansvarlig for konsistens, farve og styrke til håret. Det tredje og yderste lag er kutikula, som er farveløs og tynd. Kutikula giver en beskyttende ydre coating til cortex og har stor betydning for hårets kvalitet og udseende. Hårroden, som er indesluttet i hårsækken, ligger lige under hudens overflade. Bunden af hårsækken indeholder hudpapillen, som er direkte indlejret i blodbanen. Denne del er ansvarlig for at tilføre vigtige næringsstoffer fra blodet og videre til håret, hvilket er afgørende for sund hårvækst.

Fældecyklus

Hestens pels vokser i tre forskellige faser, den anagene fase, den catagene fase og den telogene fase. Første fase er den aktive hårvæksts fase, hvor selve håraksen dannes. Et lille hår dannes i hårroden og vokser sig længere. Hvor hurtigt, denne proces forløber, afhænger af forskellige faktorer heriblandt genetik. Næste fase er en kort fase, hvor væksten i håret ophører. I den sidste fase stopper håret med at vokse, og blodforsyningen til håret ophører. Håret forbliver fasthæftet, indtil det skubbes ud af det nye hår, der er på vej ud. Da håret mister sin blodforsyning efter nogen tid, skal hesten igennem et fuldt pelsskifte, før en eventuel foderændring kan ses på hestens pels, eller hesten skal have ekstra hud- og pelsunderstøttende tilskud i den periode, hvor den skifter pels.

Dagslængden påvirker hormonerne

Dagens antal af lyse og mørke timer har indflydelse på hestens hormoner. Hormonet melatonin producers primært, når det er mørkt, og kaldes også ”mørkets hormon”. Melatonin har stor indflydelse på, hvornår hesten begynder at sætte vinterpels. Hestens fældning er styret af photoperioder, altså hvor mange lyse timer, der er i et døgn. Lysreceptorer i hestens øjne opfanger ændringer i dagslængden og videregiver signaler til pinealkirtlen (koglekirtlen), som er ansvarlig for produktionen af melatonin. Når de lyse timer bliver færre i efterårsmånederne, stiger melatonin produktionen, som sætter gang i hårvæksten. Disse forandringer tager tid, men studier har vist, at pelsskifte går i gang ca. 5-8 uger efter solhverv.
Da dagene allerede i juni måned begynder at blive kortere, vil hesten begynde at sætte vinterpels i midten af august, hvor det stadig er sommer og varmt. Det modsatte gør sig gældende i vintermånederne, hvor hesten allerede begynder at fælde i januar og februar måned, hvor det ofte stadig er meget koldt med risiko for sne og slud. I forårsmånederne stiger produktionen af hormonet prolaktin i takt med, at dagene bliver længere. Prolaktin har sine receptorer i huden, og hormonet er derfor direkte påvirket af dagslys. Prolaktin indgår i mange processer i kroppen blandt andet i reproduktionsprocesserne. Desuden har prolaktin en bremsende effekt på produktionen af melatonin, således at vinterpelsen nu fældes af, og en fin ny sommerpels kan vokse frem.

Skæl i pelsen

Det er normalt og en naturlig proces, at heste har skæl i pelsen omkring pelsskifte. Dette har ikke nødvendigvis noget med nedsat sundhed at gøre, men når det nye hår vokser frem, skubbes det gamle ud og døde hudceller vil følge med håret. At bade hesten er heller ikke altid en fordel, da det kan gøre hesten mere tør i huden, ligesom det kan påvirke hestens hudflora og forsvar. Men at strigle og massere hesten kan øge blodcirkulationen i huden og øge blodtilførslen og dermed næringsstoftilførslen til hårrødderne.

Pelsens næringsstoffer

En sund og velernæret hest og en flot skinnende pels har ofte en sammenhæng. Derfor opfattes hestens pels som en indikator for hestens sundhedsstatus. Der findes ingen genveje til en flot og skinnende pels, da det skal komme indefra gennem en høj sundhedsstatus og en korrekt balanceret fodring. Alle næringsstoffer har direkte eller indirekte indflydelse på pelsen, men fedtstoffer, mineraler og specielt B vitaminer er påvist at have en tydelig synlig effekt. Pelsens farve og struktur er i høj grad påvirket af sporstoffer, og specielt mineralerne zink og kobber har stor betydning. Zink og kobber har indflydelse på nogle af de enzymer, der danner pigment i huden og håret. Ved mangel på disse mineraler ses afblegning af pels og manhår, specielt om sommeren. På sorte heste kan manhår og pels blive afbleget til en rustfarve, og på røde heste bliver manhår og pels mere gul. Fedtstoffer som omega 3 har stor indflydelse på pelskvaliteten, og B-vitaminerne har en indirekte indflydelse, da de styrker de celler i huden, hvor håret vokser fra. Samtidig øger de blodgennemstrømningen i huden og omkring hårrødderne, så huden hele tiden får nyt blod.

Pelsskifte, træthed og blodmangel

Pelsskifte sker to gange om året hos en sund og rask hest. Da det som ovenfor nævnt er styret af dagslængden og ikke temperaturer, ses det indimellem, at hesten begynder at sætte vinterpels i august måned, hvor dagene så småt begynder at blive kortere. Det kræver en del næringsstoffer og energi at sætte en tyk vinterpels. For nogle heste kan denne ressourcekrævende proces betyde, at de er længere tid om at smide pelsen, eller at de ændrer adfærd i pelsskifteperioden. Hesten kan blive sløv og træt, da der i denne periode er et øget behov for næringsstoffer og energi. Hesten kan endda være så påvirket, at dens blodprocent falder, hvilket kan tage lang tid at rette op. For at undgå skader kan det derfor være en god idé at sætte hesten lidt ned i træning i pelsskifte perioden samtidig med, at man gennem foderet sørger for dækning af det øgede behov.

Fodring under pelskifte

En god basisfodring skal indeholde høj kvalitet grovfoder i tilstrækkelig mængde samt et basisfoder, der er afstemt i forhold til næringsindholdet i det grovfoder, hesten får. Grovfoderet er svært at vurdere, da det sjældent kommer med en analyse, men da indholdet kan være meget svingende, kan det være en god idé, at få det analyseret. Den daglige tildeling af letforgærbare fibre er en vigtig komponent for hestens fordøjelse og balance i tarmen. En velfungerende tarmflora har en effektiv produktion af B-vitaminer og biotin, som netop er nogle af de næringsstoffer, der understøtter pelsskiftet gennem en øget blodgennemstrømning i huden omkring hårrødderne.
Mineraler spiller præcis som vitaminer en vigtig rolle i forhold til hårkvalitet og hårvækst. Kroppen er i stand til at lagre mineraler, så der altid er et depot til perioder med øget behov f.eks. omkring pelsskifte. For at spare på hestens naturlige reserver, anbefales det derfor i disse krævende perioder at tildele ekstra sporstoffer, B-vitaminer samt omega 3 fedtsyrer fra hørfrø eller chiafrø. Men generelt vil en gennemgang af hele hestens foderplan kunne sikre hesten en god start på den kommende vintersæson.

Kontakt