Fodring af avlshingsten

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Vejen til en succesfuld bedækningssæson

Udarbejdet af: Trine Pendrup Jørgensen, trainee, jordbrugsteknolog med speciale i heste og Carina Beblein, trainee, stud. agrobiologi med speciale i husdyr, for St. Hippolyt.

Avlshingsten skal kunne præstere i bedækningssæsonen og skal uden for bedækningssæsonen vedligeholde den glansfulde pels, de flotte og veludviklede muskler og et overskud, som tiltaler hoppeejerne.

Dette er muligt med den rette fodring, som opfylder avlshingstens behov for næringsstoffer, der varierer alt efter aktivitetsniveau, træning, temperament, antal bedækninger, alder mm. Derudover adskiller avlshingsten sig fra andre heste ved, at avlshingsten har en bedækningssæson, som har stor indflydelse på behovet for næringsstoffer. Det er derfor vigtigt, at fodringen tilpasses den enkelte avlshingst.

Avlshingstens behov

Den velfungerende avlshingst

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
 Grovfoder


Tildeling af grovfoder har en positiv effekt på tarmfloraen

 

  • Tildel rigelige mængder af grovfoder
  • Vær opmærksom på kvaliteten af grovfoderet (undgå toksiner og fejlgæring)
  • Tildel grovfoder før kraftfoder. Herved øges foderudnyttelsen, tarmfloraen forbedres, og avlshingsten får de næringsstoffer, den skal bruge
     
 Kraftfoder


Tildeling af et afbalanceret kraftfoder, som dækker hestens vitamin- og mineralbehov er basen for en velfungerende avlshingst

 

  • Zink er især vigtig for testosteronproduktion, modning af sædcellerne og sædcellernes bevægelighed. Derudover er zink vigtig for kvaliteten af den udskilte sæd
  • Kobber har sammen med zink en beskyttende effekt imod frie radikaler (oxidativt stress)1
     
 Klargøring til bedækning


Sædkvaliteten påvirkes både af tildelingstidspunkt af foderet og af avlshingstens huld

 

  • Det tager 60 dage for avlshingsten at producere og modne sædceller. Det er derfor vigtigt, at en ændring af fodringen sker 60 dage før den planlagte start på bedækningssæsonen2
  • Huld. Har avlshingsten tendens til at tabe sig i bedækningssæsonen, kan det være en fordel, at avlshingsten ikke er for slank ved start af bedækningssæsonen. Fra studier på mennesker ved man, at overvægt har en negativ indflydelse på fertiliteten. Dette skyldes ændringer i produktionen af de vigtige reproduktionshormoner testosteron og østrogen3
     
 Temperament


Avlshingste er individer

 

  • Pga. temperamentsforskelle kan nogle avlshingste være vanskelige at håndtere i bedækningssæsonen, især ved tilstedeværelse af hopper. Dette kan forsøges kontrolleret via fodring, blandt andet ved at tildele et minimum af korn og et maksimum af fibre
     

Kontakt