Grovfoder - alt du bør vide

Grovfoder - grundlaget for foderplanen

Grovfoderet skal være af højeste kvalitet både mht. næringsværdi og artsdiversitet, og det skal være aromatisk og støvfrit. For hestene er det ikke bare en glæde at få et fint grovfoder – det er helt nødvendigt for, at de kan leve. Med en god kvalitet på grovfoderet aflastes immunsystemet, og tarmen fungerer korrekt. Grovfoder stimulerer et godt miljø i bagtarmen, støtter regenerering af muskler og led, ligesom det modvirker forsuring i mave og tarm. Godt grovfoder er uhyre vigtigt for alle heste –
også sportshestene.

Grovfoder - før og nu

Hestens foder skal være fiberbaseret, eftersom hesten er en bagtarms-forgærer. Men nutidens grovfoder har ikke det samme næringsindhold som tidligere. Varme, fugtige somre gør det vanskeligt at producere godt grovfoder uden svampesporer og af en tilstrækkeligt høj hygiejnisk kvalitet.
Jordbunden bliver mere og mere udpint, og græsset bliver derved mere næringsfattigt.
Moderne græsblandinger har ikke lige så stor artsrigdom som før i tiden, og hesten får derfor langt færre forskellige fibre end tidligere.

Grovfoderanalyse

Det er umuligt at bedømme grovfoderets næringsindhold bare ved at se på det. Energi- og sukkerindhold kan være højt og proteinindholdet lavt – eller omvendt. Mineralindholdet kan kun fastlægges ved en analyse og det er vigtigt at vide, om der er mangler eller ubalancer. Det næringsindhold, der findes i græsset, afgør næringsindholdet i grovfoderet – ikke hvilken konserveringsmetode, der anvendes. En analyse af grovfoderet gør det muligt at udarbejde en komplet og korrekt foderplan, hvor man kan undgå mangler og skævheder i næringsindholdet. På den måde kan foderplanen afbalanceres i forhold til hestens behov og justeres med korrekt fiber, mineraler eller tilskudsfoder.

Læs mere om grovfoderanalyse her



Kontakt