Sommerfodring

Foto: Folia
Foto: Folia

Cand Agro Christina Kryder Pedersen, St. Hippolyt Nordic A/S

Sommerens udfordringer kan være store, når det gælder fodring af vores heste. Nogle heste kommer på sommergræs/døgnfold og går der fra april/maj måned og helt frem til september/ oktober. Andre kommer ikke på døgnfold, men holdes i den samme rutine eller rytme året rundt. Indholdet i græsset har ændret sig i løbet af de sidste 50 år, og der er ikke det samme næringsindhold i længere, som der var engang. Dette har både noget med græssorter og produktionsmetoderne at gøre. De heste, der udelukkende går på græs, bør derfor tildeles en form for vitamin-/mineral tilskud, da specielt mineralerne kan være svære at få i tilstrækkelig mængde fra græsset hele sommeren igennem.

Indgræsning

Græsset kan i de første forårsmåneder have ekstremt højt indhold af sukker. Derfor er det altid en god idé at vænne hesten til græsset langsomt, hvis den ikke i løbet af vinteren har haft kontinuerlig adgang til græs. Har hesten et følsomt tarmsystem, kan den let få fordøjelsesproblemer såsom kolik, diarre eller i værste fald blive forfangen. Derfor kan en stille og rolig indgræsning være nødvendigt for at vænne tarmfloraen til at fordøje de letfordøjelige kulhydrater, der er i forårsgræsset. Der findes mange måder at indgræsse hesten på, og en måde er at give den 15 min den første dag og så øge dagligt med 15 min om dagen, indtil 4-5 timers græsning er nået. Herefter bør hestens fordøjelsessystem have vænnet sig til græsset, og døgnfold nu kan lade sig gøre.
Hvor meget og hvor længe æder hesten
Heste på døgnfold græsser ca. 12,5 timer ud af døgnets 24 timer, dette kan i nogle perioder på året stige til 16-17 timers græsning. Græsindtaget har tendens til at være højest omkring solopgang og solnedgang og lavest i timerne før solopgang. Græsindtaget ligger typisk på mellem 2-2,5 % tørstof af kropsvægten. Da heste har tendens til at græsse et sted og gøde et andet vil en mindre fold, der ikke bliver passet, have områder, hvor hestene overgræsser samt områder, hvor de gøder, som de slet ikke vil røre. Dette kan mindske græsningsmulighederne for hestene, da de helst vil græsse minimum en meter fra gødningsbunker på folden.
Græsset –hvornår vokser det?
Der findes over 10.000 forskellige sorter af græsser på verdensplan, og de forskellige græssorter har tilpasset sig de forskellige miljøer, temperaturer, jordtyper, pH samt vandstress. De græssorter, der typisk anvendes i Norden er C3 græstyperne, og det vil sige dem, som trives bedst i et koldere klima og starter med at vokse, når temperaturerne når omkring 7 °C og har optimal vækst mellem 16°C og 24 °C . I de varmere lande er det C4 græstyperne, som først begynder at vokse ved ca. 15 °C og har optimalvækst mellem 32 °C og 35 °C. Forskellen på de to kategorier er, at C3 græsserne ophober fruktaner og andre sukkerarter, som de så anvender til vækst, mens C4 græssorterne typisk ophober deres energi i form af stivelse. Efterhånden som planten vokser og stænglen bliver længere, jo større bliver indholdet af cellulose, hemicellulose og lignin altså fibre. Dette betyder også at indholdet af sukkerarter, protein, mineraler og fedtstoffer bliver mindre jo længere stænglen bliver.

Lavfruktan græsser indeholder stadig sukker

Der er stor forskel på græssorterne og hvor meget sukker, de rent genetisk kan ophobe, men en lavfruktan græsblanding ophober stadig både fruktaner og andre sukkerarter, dog i mindre grad end andre græsser. Dette betyder, at selv om der er valgt en lavfruktan græsblanding til marken, så kan der stadig være meget sukker i græsset specielt i forårsmånederne. De græsser, der generelt indgår i lavfruktangræs-blandinger er blandt andet timothe, hundegræs, svingel og engrapgræs mfl. Græs skal bruge sukre og fruktaner til vækst og her har de rette temperaturer stor betydning. Er det under 5 °C om natten, hvilket det ofte er i de tidlige forårsmåneder, bremses væksten i græsset, og sukkeret bliver ikke brugt. Mængden af sukker, der er i græsset, påvirkes af vejret, altså hvor varmt det er, og hvor meget regn, der kommer samt gødning mm. Derfor kan der være lige så meget sukker i græsset i august, som der er i juni. Det er derfor ikke muligt at sige med sikkerhed om første slæt har mere eller mindre sukker end andet slæt. Det eneste, der med sikkerhed kan vise sukkerindholdet, er en analyse.

Protein
Proteinindholdet i græsset falder, efterhånden som græsset vokser. I de helt tidlige vækststadier vil råproteinindholdet ligge mellem 16-20 %, men omkring høsttidspunktet vil det være nede på 8-12 % råprotein og i nogle græssorter lavere. Det falder yderligere, når græsset går i frø. Der vil derfor i de tidlige forårsmåneder ikke være problemer med at få tilstrækkeligt protein fra græsset, men senere kan det blive et problem, specielt for avlshopper og føl.

Vitaminer og mineraler i græsset

Græsset har i forårsmånederne et højt indhold af vitaminer specielt A og E vitaminer, men græsset dækker også langt hen af vejen hestens behov for B-vitaminer. Så det er ikke vitaminerne, der mangler i græsset. Derimod indeholder græsset ofte for få mineraler til at dække hestens behov sommeren igennem. Indholdet af mineraler i græs afhænger af, hvilken type græs, der vokser på marken, men også af hvilket vækststadie planten er på. Så jo senere på sommeren det er, og jo højere græsset er, jo lavere er mineralindholdet. Generelt set så er der ikke det samme mineralindhold i græsset længere, som der var for bare 50 år siden. Det diskuteres, hvorvidt det er jorden, der er udpint og derfor ikke indeholder den samme mængde mineraler, eller om det er græssorterne, produktionsmetoderne mm., der er den egentlige årsag til, at vi ikke længere har den samme mængde mineraler i vores fødevarer. I 2010 og 2011 blev der udført et studie på grovfoder til heste med 124 forskellige grovfoderproducenter i Sverige og Norge. Indholdet blev analyseret for både mikro- og makromineraler, og resultatet viste, at variationen er stor, hvilket betyder, at det desværre ikke er muligt at gisne om indholdet af mineraler ud fra udseende, energiindhold mm. Det blev også konkluderet, at der ikke er tilstrækkeligt med mineraler generelt til at sække hestens behov.

Tilskud

Når det rigtige tilskud skal vælges til hesten, så er det først og fremmest vigtigt at se på hestens behov. Går hesten på sommergræs og ikke er i arbejde, så kan et mineraltilskud være tilstrækkeligt, men er hesten i arbejde, kan det være nødvendigt at tilføre et mere varieret foder. Græsset i forårsmånederne har et højt indhold af vitaminer og mineraler, og derfor får hesten ofte tilstrækkeligt med vitaminer gennem græsset i denne tid. Dette aftager dog i løbet af sommeren, efterhånden som græsset vokser. Derfor er det vigtigt, at hesten som minimum får et vitamin og mineraltilskud hver dag sommeren igennem. Derudover er det en god ide at vælge et produkt af høj kvalitet og gerne med organiske mineraler og naturlige vitaminer. Der findes baljer til folden med mineraler og vitaminer, hvor hesten selv kan tage det den skal bruge, men her kan det være svært at styre, om alle hestene får det, de skal bruge, eller om det er en enkelt hest, der får det hele. Så for at sikre at alle får den præcise mængde, de har brug for, så anbefales det, at alle heste fodres individuelt.

Kontakt