Mug i grovfoder

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Det er vigtigt, at både fodermidler og strøprodukter til heste er af god hygiejnisk kvalitet. En ringe kvalitet af grovfoder kan ses ved f. eks. støv eller synlige mugpletter på eller i ballen. En del af mugarterne kan under visse omstændigheder danne mykotoksiner (muggiftstoffer), mens andre kun er sporedannende. Flere mugarter kan både danne sporer og mykotoksiner, som kan være skadelige for både mennesker og dyr. Derudover findes der også mugarter, der anses for ufarlige.

En ofte forekommende mugart i grovfoder er Penicillium roqueforti, som kan danne sporer og mykotoksiner som for eksempel Roqueforti c. Hvordan toksinet påvirker hesten er ukendt. Et studie af Häggblom (1990) viste, at malkekøer fik symptomer som mastitis (yverbetændelse) samt maveproblemer, når de blev fodret med kraftfoder som indeholdte Roqueforti c.
Flere Fusarium-arter (svampe) kan vokse i grovfoder, specielt i halm. Fusarium er kendt for at danne flere mykotoksiner, som for eksempel ZEN (Zearalenon) og DON (Deoxynivalenol). Det er uklart, hvordan de påvirker heste, da der kun findes få studier omkring fodring med disse.

Et studie af Raymond mfl. (2003) viste et reduceret foderindtag hos heste, mens et andet studie af Johnson mfl. (1997) ikke fandt nogen negative effekter hos hestene. Det er dog vigtigt at huske på, at disse studier udføres over relativt kort tid, samtidig med at undersøgelser har vist, at DON kan forsage fordøjelsesproblemer hos svin, og at ZEN kan forårsage frugtbarhedsproblemer ligeledes hos svin.

En anden forekommende mugart i grovfoder er Aspergillus fumigatus, hvis sporers tilvækst kan forsage infektioner i luftvejene hos mennesker og dyr især ved nedsat immunforsvar. Aspergillus fumigatus kan også danne mykotoksiner, som for eksempel aflatoksin. Der findes kun få dokumenterede forgiftningstilfælde af aflatoksin, men symptomerne er bl.a. ataxi (vanskelighed med at koordinere muskelbevægelser) og ufrivillige rystelser.

Et studie af Schenck mfl. (2014), hvor mugforekomsten analyseres i svenske og norske wrapballer, viste, at en anden ofte forekommende muggruppe er Arthrinium spp., hvor der ikke er konstateret dannelse af skadelige sporer eller mykotoksiner. På ballen kan Arthrinium spp. se ud som hvidt fnug og/eller hvide tråde/spindelvæv, på samme måde som Fusarium. Arter inden for slægterne Penicillium og Aspergillus kan ses som grønne pletter, men også andre farver, som for eksempel gule kolonier, kan ses. Det er ikke muligt at se, hvilken type mug, som vokser på grovfoderet bare ved at se på det. For at vide præcist hvilken mugart det er, kan en mikrobiologisk undersøgelse være nødvendig.

Ofte er små hvide prikker gær, som ikke er farlig, men en gærvækst giver oftest en varmeproduktion, hvilket kan fremme andre mikroorganismer, som for eksempel mug.

Mugtilvækst i indpakkede baller kan skyldes håndterings- eller lagringsskader forårsaget af fugle, markmus eller andre dyr. Selv mangelfuld tørring af hø og halm eller for tyndt lag plastik på indpakkede baller kan spille en stor rolle. Det kan være svært fuldstændig at undgå mugtilvækst i grovfoder. Det er vigtigt, at foderet lagres på en god placering. Hø og halm må ikke udsættes for fugt, og indpakkede baller skal håndteres forsigtigt og på et plant underlag.

Som køber af grovfoder kan det være en god ide at have en aftale med foderproducenten angående mulig mugdannelse på de indkøbte baller.

Det diskuteres ofte, hvor længe en balle kan være åben. Der findes ikke et enkelt svar, da der er flere faktorer, som påvirker dette. Omgivelsernes temperatur og luftfugtigheden spiller en stor rolle. Nogle gange kan en balle blive dårlig i løbet af få dage, især i den varme del af året. Hvis man opdager en mugkoloni i ballen, anbefales det at fjerne det mugne område samt ekstra rundt om inden brug, men er der flere mugkolonier både indeni og uden på ballen, bør hele ballen kasseres.

Læs mere her
Häggblom P. 1990 Isolation og Roquefortine C from Feed Grain

Johnson P.J., Casteel S.T., Messer N.T. 1997. Effect of feeding deoxynivalenol (vomitoxin) contaminated barley to horses. Journal of Veterinary Diagnostic Investigation 1997; 9: 219-221.

Pilskog H. 2010 Mykotoxiner och deras effect på hastens hälse. Kandidatarbete. Sveriges Lantbruksuniversitet. http://hippolyt.dk/files/HP_Kandidatarbete.pdf


Raymond S.L., Smith T.K., Swamy H.V.L.N. 2003. Effect of feeding af grains naturally contaminated with Fusarium mycotoxins on feed indtake, serum chemistry, and hematology of horses, and the efficacy of a polymeric glucomannan mycotoxin adsorbent. Journal of Animal Sciences, 81:2123-2130

Schenck J., Müller C.M., Spörndly R. 2014. Mögel I inplastat vallfoder med hög torrsubstanshalt. Linköping Djurhälso- och utfodringskoderens (Växa Sverige) den 28-29 augusti 2014 http://www.vxa.se/Global/Dokument/Dokument/Konferenser/DU/DU2014/Mogel_i_inplastat_grovfoder_med_hog_ts-halt.pdf

 

Kontakt