Mineraler

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Hestens krop indeholder en række mineraler. Det, man i første omgang tænker på, er skelettet og dets høje indhold af calcium og fosfor. Men også de andre væv i kroppen indeholder mineraler samtidig med, at de er altafgørende for de biokemiske processer, der sker i kroppen. Allerede ved foling har føllet mange mineraler lagret i kroppen fra fostertiden. Forudsætningen for, at føllet tildeles tilstrækkeligt med mineraler er, at hoppen tildeles mineraler nok til at dele med fosteret gennem drægtigheden. Resten af hestens liv vil indtaget og forbruget påvirke kroppens mineralstatus.

Så længe hesten får opfyldt sit behov for alle mineraler, holdes kroppen i balance eller nul-niveau, som det også kaldes. Hvis behovet er dækket, kan visse mineraler lagres i væv. Det kan give et overskud, som med tiden kan blive til en forgiftning. Andre mineraler lagres ikke, og et eventuelt overskud vil blive udskilt. Hvis forbruget er større end indtaget, vil der være et underskud, og hesten begynder derfor at anvende de mineraler, der er lagret i kroppens væv. Når disse lagre er tomme, kan der opleves mangelsymptomer hos hesten. Nogle mangelsymptomer er milde, og kan derved virke uklare. Det kan blandt andet være sen fældning ved pelsskifte, hormonubalance, forringet hovkvalitet m.m. Andre mangelsymptomer er akutte og livstruende, som f. eks. når forbrug af calcium fra knoglerne fører til knoglebrud.

Mineralerne kategoriseres i 2 grupper: makromineraler og mikromineraler – også kaldet sporstoffer. Hestens behov for makromineraler angives i gram pr. dag. Det gælder bl.a. calcium, fosfor, magnesium og natrium. Andre makromineraler er kalium, chlorid og svovl. Sidstnævnte mineraler er sjældent i underskud, hvis hesten får en grovfoderbaseret foderration, hvor dens proteinbehov er dækket. Mikromineraler/sporstoffer er de mindre mineraler, hvor behovet angives i milligram per dag. Disse er altså nødvendige i en mindre mængde end makromineralerne. Jern, kobber, zink, mangan, cobalt, jod og selen er sporstoffer, hvor man kender hestens behov. Der findes mange flere sporstoffer i naturen og dermed i hestens krop, men man ved ikke, hvorvidt behovet for disse er livnødvendige for hesten samt i hvilken mængde. For flere af disse stoffer er der defineret en sikker maxgrænse for dosering af disse, uden at det fører til en forgiftning.

Mineralerne har forskellige egenskaber alt efter, hvordan de er bundet. Dette kan give væsentlige forskelle på, hvor stor en andel hesten kan optage. Generelt er der et højere optag af organisk bundet mineraler end af uorganiske forbindelser. For eksempel optages magnesium i højere grad, hvis det er organisk bundet frem for uorganisk. Optagelsen af natrium er derimod højt fra almindeligt salt, selvom det er uorganisk bundet.

Hvor mange mineraler, der findes i grovfoderet, kommer an på hvor mange mineraler, der er tilstede i jorden samt planternes evne til at optage dem. Med en høj artsdiversitet i græsserne øger man chancen for at optage en større del af mineralerne i jorden, da roddybden på græsserne blandt andet spiller en rolle. For ikke at udvaske mineralerne fra jorden er det vigtigt, at næringen tilføres i form af staldgødning og ikke bare kunstgødning, som kun indeholder et begrænset antal mineraler.

Man kan ikke se mineralindholdet bare ved at kigge på foderet eller hesten. Den eneste måde at få kendskab til mineralindholdet i grovfoderet er ved at få foretaget en analyse af det. Mineralindholdet kan dog stadig variere, da det kan være forskelligt forskellige steder på samme mark og fra samme høsttidspunkt. I Norden ser vi oftest, at der er tilstrækkeligt jernindhold, men lavt indhold af selen i vores grovfoder. Indholdet af de resterende mineraler varierer meget.

Normalt analyseres indholdet af makromineraler, og en fuldstændig mineralanalyse kan vise, om der er store mangler på et specifikt mineral. Selvom mineralstatussen er tilstrækkelig for de resterende mineraler, anbefales det, at der gives et mineralfoder, som er afbalanceret. Alle mineraler arbejder sammen, og et overskud af det ene kan føre til et forringet optag og dermed underskud af et andet.

 

 

Kontakt