Kraftfoder

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Arbejdende heste har ofte behov for mere energi, end grovfoderet kan tilføre. Derfor tildeles som regel en mindre mængde kraftfoder med højere energiindhold end grovfoderet. Også når heste rejser meget, kan der være behov for at skifte grovfoderet ud til det mere koncentrerede kraftfoder, der kræver mindre opbevaringsplads end grovfoder.

Kraftfoder er ofte kornprodukter eller kornbaserede foderblandinger, og oftest anvendes havre, byg og majs til heste. Hvilket kornprodukt, som anvendes hyppigst, varierer mellem forskellige lande og dele af verden. Det kommer oftest an på hvilket kornprodukt, som er lettest at dyrke i de respektive lande, men også hvilke traditioner der er for dyrkningen af afgrøder.

Der er væsentlige forskelle på de forskellige kornprodukters egenskaber, samt hvor de nedbrydes i hestens fordøjelsessystem. Heste er énmavede planteædere
. De er tilpasset en fiberrig og stivelsesfattig kost. Kornprodukter er rige på stivelse, men egenskaberne varierer mellem de forskellige sorter. Forskellene imellem de forskellige kornprodukter er proteinindhold, proteinkvalitet, stivelsesindhold, stivelsens fordøjelighed i tyndtarmen, fiberindhold og vitamin-/mineral indhold. Alle kornprodukter har et højere fosforindhold end græsfoder, hvilket er vigtigt at tage hensyn til, når der fodres med store mængder korn.

For at kunne sammenligne kornprodukternes proteinværdi skal man kigge på både kvantitet og kvalitet. Indholdet af fordøjeligt råprotein er relativt ens i havre og byg, men lavere i majs. Proteinkvaliteten afgøres ved at bestemme indholdet af essentielle aminosyrer, til heste har havre har den bedste kvalitet, majs den laveste, mens byg ligger midt imellem.

Der er generelle forskelle i mineralindholdet i kornprodukter, men det varierer også i forhold til, hvor mange mineraler, der er tilgængelige i jorden, hvor kornet produceres. Generelt har havre et højere indhold af kalcium end byg og majs, mens indholdet af fosfor er lavere i havre end byg, men højere end i majs. Byg indeholder generelt mere magnesium end havre og majs. Indholdet af sporstoffer afhænger ligeledes af dyrkningensstedet, men generelt har havre det højeste indhold og majs det laveste.

Stivelsen i kornprodukterne er forskellig både i mængde og form. Stivelse er lange kæder af glukosemolekyler, som findes i to former: amylose (ligekædet) og amylopektin (forgrenet). Stivelsen er sammensat forskelligt i kornprodukterne, hvilket påvirker fordøjeligheden af kornprodukterne. Hesten producerer små mængder af enzymet amylase, som nedbryder stivelsen i tyndtarmen. Optimalt skal hesten nedbryde så meget af stivelsen som muligt i tyndtarmen, da det er lednedbrydeligt for de fibernedbrydende organismer i stortarmen. Hvis mikroorganismerne i stortarmen får tildelt for store mængder stivelse øges aktiviteten af disse organismer, balancen i stortarmen ødelægges, og resultatet kan være kolik, forfangenhed, hovproblemer, afmagring m.m. Generelt er stivelsen i havre lettere fordøjeligt i tyndtarmen end byg og majs, men det kan variere afhængigt af behandlingen af kornet.

Mængden af stivelse varierer ligeledes mellem de forskellige kornprodukter. Havre indeholder ca. 340 g stivelse pr. kg tørstof, byg ca. 520 g stivelse pr. kg tørstof og majs ca. 720 g stivelse pr. kg tørstof. Det er på grund af disse forskelle, at havre kan udfodres ubehandlet, hvorimod det anbefales, at byg og majs behandles inden udfodring, f.eks. ved varmebehandling eller forspiring. Varmebehandling kan foretages på forskellige måder, hvor forspiring og dampning anses for at være den mest skånsomme metode. Uanset hvilken varmebehandlingsmetode, der anvendes, vil indholdet af vitaminer og aminosyrer falde.

Havre er det kornprodukt, som bedst passer til hestens næringsbehov og fordøjelighed i ubehandlet form, men de andre kornprodukter har gode egenskaber, hvis de gennemgår en skånsom behandling for at øge fordøjeligheden af stivelsen.

Alle kornprodukter, der anvendes i St. Hippolyts foderprodukter, forspires for at øge fordøjeligheden af stivelsen. Efterfølgende tørres og koldpresses de, hvilket betyder, at de aldrig udsættes for varme over 40 °C.


En-mavet planteæder med bagtarm (tyktarm og blindtarm) som stort fermenteringskammer.
*
Aktiviteten af mælkesyreproducerende mikroorganismer stiger, pH falder.


 

 

Kontakt