Konkurrenceheste

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Hesten er en fantastisk atlet, som kan klare utrolige præstationer. Hestens egenskaber har udviklet sig gennem evolutionen i millioner af år. Hesten er fra naturens side tilpasset til at ernære sig fra græs og andre planter og bevæge sig over store arealer samt flygte fra rovdyr.

Disse forskellige egenskaber har vi mennesker observeret for derefter at domesticere hesten, og gennem avl forstærke nogle af egenskaberne – forskellige egenskaber hos forskellige racer. Hestens primære anvendelsesområde er ændret gennem historien, og i vores del af verden anvendes hesten nu mest som ride- eller kørehest til konkurrence eller hobby. I dag er det kun en lille del, der anvendes til arbejde, f. eks. skovarbejde.

Begrebet ”konkurrencehest” er meget bredt, og konkurrenceheste har derfor forskellige behov. Denne tekst er skrevet med tanke på nedenstående forskellige kategorier af konkurrenceheste:
- Trav- og galopheste, højintensivt arbejde i kort tid
- Spring- og dressurheste, middelintensivt arbejde i relativt kort tid og med kortere højintensivt arbejde (spring eller samling)
- Militaryheste, både middelintensivt og højintensivt arbejde
- Distanceheste, middelintensivt arbejde i længere tid

I hver kategori findes der væsentlige variationer i næringsbehov afhængigt af konkurrenceniveau og individuelle forskelle.

Vitaminer og mineraler til konkurrenceheste
Konkurrenceheste har behov for samme vitaminer og mineraler som andre heste, men mængden kan være højere for enkelte af dem. En hest, der sveder, mister elektrolytter, og den har derfor et behov for at genoprette dette tab, enten gennem et tilstrækkelig højt indhold i den daglige foderration eller gennem tilsætning af ekstra elektrolytter efter træning. Elektrolytter er natrium (Na), kalium (K) og klor (Cl), og disse udgør størstedelen af mineralerne i sved. Sved indeholder også andre mineraler, men i en meget lavere koncentration. En saltsten indeholder både natrium og klor (i form af NaCl), mens kalium findes i grovfoder. Dette betyder, at en hest, som spiser en normal mængde grovfoder og bruger en saltsten, sandsynligvis får tilstrækkeligt med elektrolytter til almindeligt arbejde.

Når arbejdsintensiteten og/eller omgivelsernes temperatur stiger, kan det være aktuelt at give ekstra elektrolytter. Hårdtarbejdende heste har et lidt højere behov for vitaminer end let arbejdende heste, først og fremmest vitamin E, som kan være nødvendigt at tilsætte i foderrationen især til heste, der ikke får frisk græs.

Den største udfordring ved fodring af højtpræsterende konkurrenceheste er at få tilstrækkeligt meget næring i dem uden at overanstrenge hestens fordøjelseskanal. Med en større andel kraftfoder i foderrationen kan næringsstoftætheden øges, og hesten kan få dække t sit behov på kort tid. En stor andel af kraftfoder er dog forbundet med større risiko for blandt andet mavesår, kolik, nyreslag, forfangenhed og adfærdsforstyrrelser.

Grovfoder som energikilde
Med et næringsrigt grovfoder af god kvalitet kan man øge andelen af grovfoder i foderrationen og derved undgå store mængder af kraftfoder og de risici, som følger med. Ved tildeling af en mindre mængde kraftfoder kan glykogenlagringen i musklerne dog påvirkes ved at blive langsommere. En hurtig glykogenlagring er først og fremmest vigtig for heste, der skal præstere flere dage i træk.

Glykogen er blodsukker (glukose), der som polysakkarid er lagret i enten musklerne eller leveren. Det er relativt lettilgængelig energi ved arbejde. Den første energikilde, der anvendes, når hesten påbegynder arbejde, er blodglukose og derefter glykogen og/eller fedt. Jo mere intensivt arbejdet er, jo mere glykogen bruges der. Når en hest arbejder på lav intensitet i længere tid (for eksempel distance), er fedt vigtigere som energikilde.

Heste er relativt lang tid om at genopfylde de brugte glykogenlagre i musklerne. En hest, der har arbejdet intensivt og tømt en stor del af glykogenlagrene i musklerne, kan være op til 4 døgn om at genopfylde depoterne. Indtil lagrene er genopfyldte, er der mindre energi til rådighed, og hesten bliver hurtigere træt. For en trav- eller galophest, der under et løb tømmer sine lagre, behøver det ikke give problemer, hvis bare den får nogle dage til restituering. Den langsomme glykogenlagring kan derimod give problemer for en hest, som laver gentagende arbejde i flere dage i træk. Dette er oftest aktuelt for militaryheste, som deltager i en meget anstrengende terrænspringbane den ene dag og ridebanespring dagen efter. Men det gælder også for andre heste, som for eksempel springheste, der konkurrerer flere dage uden hviledage imellem.

Forskellige næringsstoffer anvendes på forskellige måder som energikilder i hestens krop ved arbejde (for mere information om de respektive næringsstoffer se tidligere afsnit i foderskolen). Det er først og fremmest fordelingen af kulhydrater i hestens foderration, som kan påvirke glykogenlagringen, men også mængden af protein kan have en indvirkning. Hvis der er et højt indhold af protein i foderrationen øges frigivelsen af insulin*, som stimulerer glykogenlagringen.

Ved for høje mængder af insulin vil nedbrydningen af glykogen dog hæmmes. Frigivelsen af glykagon** stiger ved en øget koncentration af aminosyrer i blodet og øger nedbrydningen af glykogen. Man ved endnu ikke, om det er kulhydrater eller protein, der har den største indvirkning. For eksempel viser nogle videnskabelige studier, at et stort overskud af protein i foderrationen forringer præstationen hos løbsheste, mens andre studier ikke ser nogen forskel.

Heste har ikke samme kapacitet som mennesker til at øge deres glykogenlagring gennem kulhydratlagring. I studier er det forsøgt at lagre kulhydrater i heste, men det er kun lykkedes at øge lagrene af glykogen med ca. 10 %. I stedet fokuserer man på at undersøge, hvordan hastigheden af lagringen kan øges. I forskningen har man givet heste glukose intravenøst (direkte i blodbanen) og derefter set, at lagringstiden mindskes væsentligt. Rent praktisk er dette dog ikke aktuelt, men konklusionen er, at det er muligt at mindske tiden, der skal bruges til at genopfylde lagrene efter anstrengelser. Hastigheden stiger dog ikke ved at tildele mere glukose i foderet.

Fedt som energikilde
Enkelte sukkerarter og hydrolyserbart stivelse i foderet optages i tyndtarmen af hesten og cirkulerer i blodet som blodglukose. Dette kan anvendes af cellerne som energikilde og forbruges relativt hurtigt ved arbejde. En øget koncentration af blodglukose giver en øget frigivelse af insulin, hvilket giver en øget lagring af glykogen i musklerne og en mindre nedbrydning af glykogen (øget lagring og formindsket udtag).

Fermenterbare kulhydrater forgæres af mikroorganismerne i stortarmen. Disse producerer flygtige fedtsyrer, som hesten kan bruge. Størrelsen på de forskellige fedtsyrer afhænger af, hvilket substrat mikroorganismerne forgærer, ligesom de forskellige fedtsyrer benytter forskellige metaboliske veje i kroppen. Forskellene er først og fremmest, at andelen af propionsyre og mælkesyre øges, mens andelen af eddikesyre falder, når doseringen af kraftfoder stiger. Dette kan medføre et surere miljø i stortarmen, da mælkesyre optages ringere end eddike- og propionsyre. En øget andel af propionsyre giver mere blodglukose end eddikesyre. Et mere surt miljø i stortarmen giver en forringet fibernedbrydning, hvilket kan føre til en dårligere energiforsyning for hesten ved højere mængder kraftfoder trods et højere energiindhold i foderrationen.

En optimal tildeling af letfordøjelige fibre, som for eksempel pektiner, giver en stabil produktion af flygtige fedtsyrer uden risiko for pH-sænkning i stortarmen. Disse fibre findes i frugt, grøntsager og rodfrugter, f. eks. sukkerroer. Pektiner har desuden en bedre evne til at holde på vand, hvilket kan være en fordel for at kunne opretholde væske- og elektrolytbalancen i hesten under præstation.

Protein giver byggesten
Protein er nødvendigt som byggesten for hesten ved opbygning af muskler samt udnyttelse af træningen på den ønskede måde. Både aminosyresammensætningen (proteinkvaliteten)og mængden af protein og er vigtige. For at bestemme dette kigges der først og fremmest på, om behovet for lysin er opfyldt.

Praktiske råd
Et grovfoder af god kvalitet er altid grundlaget i en foderration til en konkurrencehest. En konkurrencehest kan fodres kun med grovfoder forudsat, at det har et højt energiindhold, samt supplering med vitaminer og mineraler. En analyse på grovfoderet kan vise eventuelle mangler og dermed, om der skal tildeles supplerende kraftfoder. Der kan være mangel på både protein, mineral og energi. Hvis grovfoderet er høstet i det tidlige forår, kan der være mangel på fibre, hvilket kan give en forringet balance i stortarmen og komme til udtryk ved diarré. Ved sent høstet grovfoder eller ved halm vil indholdet af fibre være højt, hvilket ligeledes kan føre til diarré. Nogle heste er følsomme overfor wrap med et lavere tørstofindhold, og det kan være nødvending at skifte til hø, hvis problemet ikke kan afhjælpes med et tilskudsfoder.

Det kraftfoder, du vælger, skal indeholde det, som hesten behøver for at få en velafbalanceret foderration. Tænk på, at ved tildeling af et kraftfoder har du mulighed for at tilføre mere udover, hvad der er anført på næringsstofdeklarationen. Hesten har et behov for flere næringsstoffer, end de som er anført på sækken eller i fodermiddeltabellen, bl.a. antioxidanter og fedtsyrer. Dette kan især være vigtigt, hvis hesten har et meget ensformigt foder, f.eks. et grovfoder med kun et par forskellige græssorter. Det kan også være nødvendigt at kombinere grovfoderet med mere letfordøjelige fibre for at få en stabil stortarmsfunktion og forbedre væskebalancen.

Uanset hvilken form for arbejde, hesten udfører, må hestens foder eller foderrutinerne, ikke forsage problemer for hesten. Får en hest problemer på grund af foderet, bør det udskiftes eller kombineres med andet for at afhjælpe problemerne. Det kan f.eks. være en hest, som let får nyreslag af stivelsesrigt foder, en hest som får diarré af wrap eller en hest, som har mug på grund af zinkmangel i foderrationen.

Fodermiddel

Grovfoder
Grovfoder er altid basen i en foderration. Græs (herunder hø og wrap), lucerne, kløver, halm, roefibre er eksempler på grovfoder. Fælles for dem er, at størstedelen af foderet består af fibre, som forgæres af mikroorganismerne i stortarmen og derved forsyner hesten med flygtige fedtsyrer. Grovfoder indeholder også protein, fedt, vitaminer og mineraler, men indholdet af disse varierer meget alt efter kilden og høstforholdene. Man kan ikke se, hvad grovfoderet indeholder, derfor anbefales det at få lavet en analyse. Jo lavere kraftfoderandel hesten fodres med, jo vigtigere er det at kende næringsindholdet i grovfoderet.

Kornprodukter
Kornprodukter anvendes oftest for at øge energiindtaget i en foderration. Havre er det foderprodukt, som i ubehandlet form, passer bedst til hesten på grund af dets relativt lave indhold af stivelse samt en høj tyndtarmsfordøjelighed. Kornprodukter indeholder mere fosfor end kalcium, hvilket kan lede til et for lavt Calcium-fosfor-forhold, hvis man fodrer med store mængder (læs mere i foderskolen om kraftfoder og kulhydrater).

Fedt
Fedt tilføres oftest som vegetabilsk olie og har højere energiindhold end kornprodukter og forbindes som regel ikke med samme risici som ved fodring med kornprodukter. Hestens evne til at udnytte fedt er dog begrænset, og det bør derfor ikke udgøre en stor del af foderrationen (læs mere i foderskolen om fedt).

Protein
Proteinkilden skal helst komme gennem grovfoderet, men det kan også være kraftfoder eller andre råvarer, som anvendes, f.eks. soja og kartoffelprotein. En for høj koncentration af protein fra andre kilder end grovfoderet kan give problemer i stortarmen (læs mere i foderskolen om protein).

Færdige foderblandinger
På markedet findes der et stort udvalg af færdigblandede kraftfoderprodukter til heste. Disse blandinger kaldes tilskudsfoder, hvis det skal gives ud over grovfoder.
Et fuldfoder skal dække hele hestens behov uden at tildele grovfoder ved siden af, men dette anvendes meget sjældent til heste.
Et tilskudsfoder kan være mere eller mindre fulddækkende på næringsstoffer. Doseringsanbefalingerne fra producenterne har til formål at vejlede om den mængde foder, som er nødvendig, for at hesten får dækket sit ernæringsmæssige behov i kombination med grovfoder.
Mængden afhænger blandt andet af kvaliteten af det grovfoder, som tilskudsfoderet skal bruges sammen med. Hvad foderet indeholder af næringsstoffer afhænger af råvarerne og tilsætningerne, men der er ligeledes stor forskel alt efter, hvor det er produceret. Der anvendes mange forskellige fremstillingsprocesser i foderindustrien, hvilket påvirker næringsindholdet i foderet på forskellige måder. Kontakt din lokale rådgiver for at høre mere og få hjælp til at vælge et passende tilskudsfoder til din hest.

Fodring inden start
For at konkurrencehesten præsterer optimalt under ridtet, er det interessant at vide, hvordan hesten bør fodres inden ridning. Til løbsheste diskuteres det, hvorvidt et mindsket foderindtag døgnet før start påvirker præstationen i løbet. Et mindsket foderindtag vil give en mindre fylde i mavetarmkanalen, hvormed hesten vejer mindre og kan øge farten. En mindre mængde fibre i stortarmen giver dog en dårligere evne til at holde væske, hvilket kan være negativt for præstationen og restitutionen. Et mindsket foderindtag er også kombineret med andre risici som mavesår og stress, hvilket på længere sigt kan give kolik og adfærdsproblemer.

Forskernes anbefalingerne for fodring med grovfoder før start er forskellige, og det kommer an på, hvilken slags præstation hesten skal udføre. De fælles anbefalinger, der findes, er, at hesten ikke bør fodres med kraftfoder for tæt på start (anbefalingerne varierer mellem 3-5 timer). Hesten skal have adgang til grovfoder tættere på start end kraftfoder. For heste, som har begrænset tilgang til grovfoder og/eller er uden foder inden start, anbefales det, at en del af grovfoderet er lucerne. Dette skyldes, at lucerne har en bufferevne, der indebærer en begrænsning af pH-sænkningen i mavesækken, og derved kan beskytte lidt imod mavesår. En anden faktor vedrørende fodring med grovfoder er, at det kan beskæftige hesten, så den ikke stresser og forbruger en masse energi inden start.

For optimal restituering efter en præstation er det vigtigt, at hesten får væske i kroppen, og den bør tildeles en mindre mængde af flere omgange efter hård anstrengelse. Også elektrolytter kan forbedre restitueringen, og studier viser, at en god elektrolytbalance påvirker glykogenlagringen positivt.

Transport
Transport over lange strækninger indebærer en belastning for hesten. Det er vigtigt, at hesten har væske i kroppen under lange transporter samt tilgang til grovfoder for at undgå faste i længere perioder. Det er ligeledes vigtigt, at hesten kommer ud at bevæge sig med jævne mellemrum under rejsen samt har mulighed for at restituere, når den kommer frem. En god ventilation under transporten er vigtig, da en manglende ventilation kan give alvorlige følger som transportsyge. Nogle heste vil ikke drikke under transport, men det er vigtigt at forsøge at få hesten til at indtage væske. Der findes mange forskellige kneb, f. eks. at blande æblejuice i vandet, have vand med hjemmefra eller at bløde Irish Mash® op i rigeligt vand.

Sammendrag
For at hesten skal kunne præstere, er det nødvendigt, at den er rask, dens næringsbehov er dækket og ikke mindst er trænet til opgaven. Det er vigtigt, at hesten kan lide sit foder, og det må ikke være en belastning for sundheden.

Hvis alle behov er opfyldte, og hesten er optimalt trænet, kan der findes lidt ekstra at hente med en fuldstændig balanceret foderration og en optimal foderrutine. Jo nærmere hesten kommer sine maksimale evner, desto større indvirkning har de små detaljer på det endelige resultat!
Få hjælp, hvis hesten har et problem, som kan være foderrelateret eller for at få en foderplan, som muliggør endnu bedre præstation!


Insulin er et hormon, som frigøres af et højt blodsukker. Det transporterer næringsstoffer fra blodet og ind i cellerne, øger altså energilagringen i kroppen.
*
Glukogan er et hormon, som frigøres ved lavt blodsukker. Det stimulerer nedbrydningen af energilagrene i kroppen, hvilket gør den lagrede energi tilgængelig til arbejde. Frigivelse af glukogan stimulerer også stresshormoner som adrenalin, som øges i forbindelse med arbejde.




 

 

 

 

 

 

 

Kontakt