Grovfoder

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Grundlaget i alle hestes foderration

Der findes flere forskellige former for grovfoder, men fælles for dem er, at de generelt har et højt indhold af plantefibre, protein, oftest en lille mængde sukker og et minimalt stivelseindhold. Det mest almindelige grovfoder består frem for alt af græsarter og bælgplanter, men også halm og urter hører under betegnelsen grovfoder.

Heste skal helst æde ca. 15-18 timer pr. døgn, hvilket skal tilgodeses med græs og/eller grovfoder. De mest almindelige grovfodertyper er hø og wrap. Hø er - overordnet set - græs, der er slået, tørret og presset i baller, mens wrap desuden indpakkes i plastik. Næringsstofindholdet i græsset ved høst afgør næringsindholdet i det konserverede hø/wrap, men kan påvirkes af flere faktorer. Hvis græsset er vådt (tørstofindhold under 50%), når det indpakkes, vil mælkesyrebakterierne anvende sukkeret fra græsset til dannelse af mælkesyre. Hvis græsset derimod er mere tørt (tørstofindhold over 50%), vil der ske en mindre grad af konservering, og mindre sukker vil dermed blive forbrugt.

Hvis tørstofindholdet af græsset er over 70%, vil wrap stort set være en lufttæt indpakning af hø, hvor der ingen konservering sker. Tørring af græsset sker som regel på marken, og der er derfor behov for flere dage med stabilt, tørt vejr. For at forhindre en vækst af mikroorganismer i hø, skal tørstofindholdet være over 84%. Med et så højt tørstofindhold kan det ske, at høet trækker fugt fra omgivelserne med efterfølgende vækst af mug i høet. For at undgå mug kan man med fordel dække høet til med f.eks. et tykt lag halm.

For at få et højere proteinindhold i grovfoderet gøder man ofte marken med kvælstof. Hvis man ikke ønsker at gødske, er det muligt at så bælgplanter i græsset, f.eks. kløver, der er kvælstoffikserende. Det betyder, at planterne kan tage kvælstof fra luften, som både planten selv og det omkringværende græs kan anvende til at binde protein. En sammenplantning på marken er derfor oftest at foretrække for både hestens og miljøets skyld.

Det er vigtigt, at der er en god balance mellem energi og protein i foderrationen. Til voksne heste anbefales en mængde på ca. 6 g fordøjeligt råprotein pr. MJ omsættelig energi. Til unge heste samt drægtige eller diegivende hopper er det nødvendigt med en højere mængde. Generelt kan man sige, at jo yngre hesten er, desto mere protein behøver den i forhold til energimængden.

Generelt anbefales det at give minimum 1,5 kg hø eller wrap pr. 100 kg kropsvægt dagligt. En hest på 500 kg skal således have minimum 7,5 kg hø eller wrap dagligt – gerne fordelt over hele dagen.
I visse situationer er det ikke hensigtsmæssigt at dække hele hestens tyggebehov med næringsrigt hø eller wrap men i stedet give halm som supplement til hø eller wrap. Halm er fiberrigt og giver hesten en længere tyggetid. Hvis en del af den daglige mængde hø/wrap erstattes med halm, skal man være opmærksom på hestens behov for bl.a. protein, da halm indeholder energi, men kun en meget lille mængde protein. Overvægtige heste, der skal slankes, har, som andre heste, også et behov for en god balance mellem energi og protein i foderrationen.

I alle henseender er det vigtigt, at der er en god balance mellem tyggetid, energi og protein, så hesten har den bedste forudsætning for at fungere optimalt.

Kontakt