Fodersikkerhed

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

I Dyreværnsloven fremgår det, at foder og vand skal være af god kvalitet og dermed være sikkert for din hest at indtage. Et foder betragtes ikke som sikkert, hvis det skader dyr eller mennesker, påvirker miljøet negativt eller kan lede til, at fødevareproducerende dyr, herunder også heste, producerer et usikkert levnedsmiddel. Faktorer, som kan påvirke fodersikkerheden, er mikrobiologiske, kemiske og fysiske parametre.

Mikrobiologiske parametre kan være bakterier og svampe (mug og gær), kemiske parametre som tungmetaller, giftstoffer fra for eksempel planter, bakterier eller mug, mens fysiske parametre kan være søm, balleindpakning (plastik, net og snore) og andre skadelige objekter.

Det, som påvirker mikroorganismernes tilvækst, er først og fremmest omgivelsernes temperatur, vandtilgængelighed, pH-indhold og ilt. Risikoen for mikrobiel vækst er mindre, når vandindholdet er lavt, i et iltfrit miljø og ved lav pH. Bakterier kan vokse både anaerobt (iltfrit) og aerobt (kræver ilt), mens mug kun kan vokse i et aerobt miljø.

Alt efter om man anvender hø, wrap eller ensilage, forekommer der forskellige risici. Hø konserveres gennem tørring til et tørstofindhold på 84% eller højere, hvilket bevirker, at det er mere følsomt over for vejret end grovfoder, som er pakket ind i plastik. For at få et tørt høprodukt skal det tørres ude på marken i flere dage, indtil det ønskede tørstofindhold er opnået. Dette kan være svært på grund af regnbyger, som kan forstyrre tørringprocessen og dermed påvirke fremtidig opbevaring, da et for lavt tørstofindhold kan give problemer med mugvæksten under lagring. Desuden er det vigtigt, at man under lagring forhindrer fugtskader, hvilket også kan medføre vækst af mug.

Wrap er pakket ind i plastik, hvilket gør, at konserveringen sker gennem en vækst af godartede mælkesyrebakterier, som forekommer naturligt i græsset. Mælkesyrebakterierne anvender sukker som næring og danner mælkesyre, hvilket sænker pH-niveauet i ballen. Et iltfrit miljø sammen med lav pH-værdi forhindrer væksten af uønskede mikroorganismer såsom mug og bakterier. I wrap er der dog en øget risiko for vækst af uønskede bakterier på grund af det høje vandindhold sammenlignet med mere tørre grovfodertyper. Ved fejlgæring i wrappen kan der dannes ammoniak og smørsyre, hvilket giver en forringet smag i foderet. Høje værdier af smørsyre kan også indikere en vækst af uønskede bakterier som for eksempel clostridier.

De seneste år er produktionen af indpakket grovfoder med højt tørstofindhold (50% til 80%) steget. Denne grovfodertype går under navnet wrap. Med et tørstofindhold fra 50% og derover sker der kun en svag eller ingen mælkesyrefermentering som i ensilage. Derfor beskrives wrap ofte som en type af lufttæt lagring, hvor der er høj risiko for mugtilvækst, hvis der tilføres ilt til ballen.

Hvis tørstofindholdet er højt, kan pakningen af foderet forringes. Desuden kan hårde strå og et sent høsttidspunkt, hvilket er almindeligt for foder til heste, give et grovere strå, som kan øge risikoen for at stikke hul i ballens plast. Det er ligeledes vigtigt at indpakkede baller håndteres forsigtigt og lagres på et sikkert sted, evt. under net for at undgå fugleskader og på et plant underlag. Hul i plastikken gør, at ilt får adgang, og derved kan der forekomme vækst af mug. De fleste mugarter danner mykotoksiner (muggiftstoffer) og allergifremkaldende sporer, og en eventuel vækst af mug skal derfor forhindres.

Dette kan du læse mere om i Foderskolen om Mug i grovfoder.

 

Kontakt