Fedt

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Fedt er et meget energirigt fodermiddel. Det indeholder mere end dobbelt så meget energi som kulhydrater og protein. I hestens naturlige fødekilde, græs, er der et meget lavt fedtindhold, og dette er hestens foderfordøjelse tilpasset til. Der findes dog mange fedtrige fodermidler, som kan være aktuelle til heste alligevel. De har både forskellige fedtandele og sammensætning. Fedtet kan tilsættes som eksempelvis rent fedt (ofte olier) eller fedtrige frø (for eksempel hørfrø eller solsikkefrø). Ofte tilsætter man ekstra olie i foderrationen for, at hesten skal få en blankere pels, eller for at tynde heste skal tage på. Man kan også tilsætte fedt i foderrationen til præsterende heste som ekstra energi uden at øge mængden af stivelse.

Fedt findes i mange forskellige former i hestens foder, for eksempel di- og triglycerider, voks, steroler, frie fedtsyrer, gluko- eller fosfolipider. Ekstra fedt i foderrationen tilsættes som regel i form af vegetabilsk fedt, der først og fremmest består af triglycerider. Alle triglycerider består af ét glycerolmolekyle og tre fedtsyrer, som kan være ens eller forskellige. Mængden af energi er den samme uanset sammensætningen af fedtsyrer, men fedtsyrerne har forskellige egenskaber alt efter opbygning.

Man taler om mættede eller umættede fedtsyrer samt essentielle fedtsyrer. Fedtstoffer med hovedsageligt mættede fedtsyrer har et højere smeltepunkt, hvilket gør, at de er faste ved stuetemperatur (for eksempel kokosolie). Fedtstoffer med hovedsageligt umættede fedtsyrer har et lavere smeltepunkt, hvilket indebærer, at de er flydende ved stuetemperatur (for eksempel rapsolie).

Af alle fedtsyrer er der kun to, som er essentielle: linolsyre (omega 3 fedtsyre) og alfa-linolensyre (omega 6 fedtsyre). Disse to kan ikke dannes i kroppen og skal derfor tilføres gennem foderet i sin færdige form. De behøver ikke tilføres som frie fedtsyrer, men er oftest en del af triglycerider. Hvis hesten fodres med grovfoder af god kvalitet, er der sandsynligvis en tilstrækkelig mængde af disse fedtsyrer, men der findes stadig ingen forskningsresultater, der helt fastlægger hestens behov for essentielle fedtsyrer. Linolsyre og alfa-linolensyre kan bygges om til alle andre omega 3 og omega 6 fedtsyrer i hestens krop, og det er derfor vigtigst at tilføre disse gennem foderet.

Nedbrydningen af fedtet i foderet begynder i mundhulen, når hesten tygger sit foder. Nedbrydningen fortsætter i mavesækken ved hjælp af det fedtnedbrydende enzym, lipase. Størstedelen af fedtnedbrydningen sker dog i tyndtarmen, hvor fedtet emulgeres (findeles og gøres mere vandopløseligt) af galde, der tilføres i begyndelsen af tyndtarmen. Der tilsættes også bugspyt, som indeholder rigelige mængder af lipaser, som nedbryder de større fedtdråber, der ikke kunne nedbrydes i mavesækken. Lipaserne deler fedtsyrer fra glycerolen i triglyceriderne, og de absorberes i tyndtarmen som frie fedtsyrer og glycerol. Efterfølgende bygges fedtet til triglycerider igen og bindes til proteiner for at kunne transporteres rundt i blodet.

Hesten er tilpasset et konstant lavt fedtindhold i dens foder, og udskillelsen af galde sker derfor direkte fra leveren til tyndtarmen. Hesten har ingen galdeblære, hvorfra en stor mængde galde kan frigives ved øget behov. Det er muligt til en vis grad at øge udskillelsen af galde fra leveren, men ikke lige så meget, som hvis det havde været fra en galdeblære. Når man øger mængden af fedt i hestens foderration, bør man derfor gøre det meget langsomt, for at hestens krop kan tilpasse sig. Hvis der er mere fedt i foderet, end hesten kan optage i tyndtarmen, fortsætter det ned i stortarmen, hvor det kan have en negativ påvirkning på fibernedbrydningen. Studier med kvæg viser, at tildeling af fedt påvirker fibernedbrydningen og tarmfloraen, da mikroorganismerne i vommen påvirkes. Det er dog nødvendigt med flere studier inden for dette område, for at vide om der er samme påvirkning på miljøet i hestens stortarm.

Fordøjeligheden af fedt afhænger af fedtets oprindelige kilde. Højst sandsynligt afhænger fordøjeligheden af forskellige faktorer, men delvis afhængig af, om fedtet er hårdt bundet i strukturer, som hesten har svært ved at nedbryde, og at der er mange forskellige fedtkilder bl.a. fosfolipider og voks. Fordøjeligheden af fedt fra kornprodukter er højere end fedt fra grovfoder og højest (ofte 95-100 %) i rene fedtkilder som vegetabilsk olie. Størstedelen af olie består af ubundne triglycerider, som anses for at have den højeste fordøjelighed.

For at tynde heste kan få hjælp til at tage på eller for at øge mængden af energi til præstationsheste, kræves det, at fedtet er af god kvalitet og gerne vegetabilsk oprindelse. Hvis ønsket er, at hesten skal få en blankere pels eller kunne udnytte de positive effekter, som associeres med omega 3 festsyrer, bør fedtkilden vælges med stor omhu. En velkendt kilde til omega 3 fedtsyrer er koldpresset hørfrøolie, men der findes flere olier og olieblandinger, som indeholder godt med omega 3 og omega 6 fedtsyrer.

Det er vigtigt at huske på, at fedt kun tilfører energi og ingen proteiner, mineraler eller andre næringsstoffer. Ekstra fedt i foderrationen kan desuden øge behovet for antioxidanter som vitamin E, især hvis fedtkilden indeholder en høj andel af flerumættede fedtsyrer.
Anbefalet maksimummængde tilsat fedt er 0,7 g pr. kg kropsvægt pr. dag efter langsom tilvænning.

Kontakt