Avlsheste

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Grundlaget for alt avlsarbejde er de tilsigtede afkoms forældre. Foruden et omhyggeligt valg af genetisk materiale, kræves der også en korrekt fodring af forældrene for at skabe så gode forudsætninger som muligt for det kommende føl.

Fodringen af avlshingste sigter efter at opretholde sunhed og høj vitalitet året rundt trods de skiftende behov. En hingst, som selv præsterer i sporten og derudover skal bedække, har behov for et optimalt næringsrigt foder. Arbejdet som avlshingst kræver meget energi samt næringsstoffer til sædproduktionen. Sædkvaliteten er mange gange altafgørende for, om en hingst får succes i avlen eller ej. Flere videnskabelige studier har undersøgt, hvilken indvirkning foder kan have på sædkvaliteten.
På baggrund af studier hos andre arter, deriblandt mennesker, antages det, at hingstens generelle huld har indvirkning på dens sædkvalitet.

Der efterstræbes et huld på 5-6 på Hennekeskalaen (skala fra 1-9, hvor 1 er ekstremt undervægtigt, og 9 er ekstremt overvægtigt), der menes at være optimalt for en god fertilitet. Flere teorier omhandlede positiv effekt af tilskud i form af fedtsyrer, antioxidanter, vitaminer og nogle mineraler til hingste med forringet sædkvalitet, er endnu ikke videnskabeligt bevist. Man ved dog, at alvorlige mangler på næringsstoffer kan have en negativ indvirkning på sædkvaliteten, og der anbefales derfor altid en foderration med en bred sammensætning, for at hesten er dækket ind på alle naturlige næringsstoffer, også omega 3 fedtsyrer og antioxidanter.

Huldværdien for avlshopper accepteres at være højere end hos hingste for at sikre en god fertilitet. Den må dog ikke bliver for høj, da dette har en negativ indvirkning på fertiliteten. Der stiles efter et huld på 5-7 på Hennekeskalaen.

Også for hopper er det vigtigt med en god tilgang til antioxidanter, fedtsyrer, vitaminer og mineraler for en god fertilitet. Et eksempel er β-caroten, som er et provitamin til vitamin A, og som i sin oprindelige form er vigtig for progesteronsekretionen i æggestokkene. β-caroten findes i store mængder i frisk græs og gulerødder, og det kan være en fordel at tildele ekstra β-caroten, hvis hoppen skal bedækkes, før der er mulighed for frisk græs på folden. Undersøgelser viser, at hopper med fri tilgang til grovfoder (græs, hø eller wrap) har en højere fertilitet end hopper med begrænset adgang. Årsagen hertil menes at være forbundet med mindre stress og forbedret metabolisme ved konstant fodertilgang.

Under de første ca. otte mdr. af drægtigheden har hoppen omtrent det samme næringsmæssige behov, som når hun ikke er drægtig. Hoppen bør fodres, så alle næringsbehov bliver dækket, uden at hun bliver under- eller overvægtig. Hoppen bør have vitaminer og mineraler i en sådan mængde, at hun ikke tærer på lagrene i kroppens forskellige væv. Ligeledes er det vigtigt, at de tildelte næringsstoffer er i en form, som let kan udnyttes af hoppen. En høj andel af naturlige vitaminer og organisk bundne mineraler sikrer dette.

I de sidste tre mdr. af drægtigheden har hoppen et større behov for samtlige næringsstoffer, da føllets væksthastighed øges kraftigt i denne periode. Behovet for energi stiger med ca. 30% men afhænger af hoppens vedligeholdelsesbehov. Ligeledes stiger behovet for protein, vitaminer og mineraler. For at sikre sundheden hos både hoppe og føl, er det meget vigtigt, at hoppens foderration er tilpasset, så hun ikke skal tære på egne lagre i kroppen for at have nok næringsstoffer til føllets vækst. En optimal proteinkvalitet afgøres ved indholdet af lysin, der er en essentiel aminosyre. Hvis lysin-indholdet er tilstrækkeligt, og foderrationen består af naturlige proteinkilder, vil mængden af essentielle aminosyrer være tilstrækkelig (se mere i foderskolen om protein).

Efter foling stiger den diegivende hoppes energi- og proteinbehov voldsomt. Hoppens energibehov anslås til ca. det dobbelte af vedligeholdelsesbehovet, mens proteinbehovet i de tre første diegivningsmåneder er ca. tre gange så højt som vedligeholdelsesbehovet. Også behovet for kalcium og fosfor vil være ca. tre gange højere end vedligeholdelsesbehovet. Man skal derfor være uhyre opmærksom ved fodring af diegivende hopper, og selv om hoppen er på græs, hvor andre heste bliver fede, kan der være behov for foder med ekstra energi og protein ud over de ekstra mineraler, der med sikkerhed er behov for.

Efter de første tre måneder spiser føllet mere og mere følfoder, og dier mindre ved hoppen. Så længe føllet dier, har hoppen et større behov og bør fodres efter dette. I takt med fravænningen falder hoppens behov til vedligeholdelsesbehovet, men først når føllet er helt fravænnet, kan man regne med, at hoppen har det sammen behov som inden drægtigheden.

Af alle heste er det avlshoppen, som laver mest arbejde, og det er derfor vigtigt, at hun har en velafbalanceret foderration året rundt. Det er altafgørende med en korrekt fodring af både hopper og føl under diegivning.

Få hjælp med foderplanen, hvis du er usikker på, hvad behovet er. Det kan være afgørende for, hvor godt føllet vil klare sig i fremtiden!

 

 

 

 

 

 

Kontakt