Opbygning og vedligehold af hestens muskulatur

Det er nu tid til at klargøre hestene til forårets og sommerens mange stævner, kåringer samt andre vigtige begivenheder. En harmonisk hest med bred bringe, hjerteformet bagpart og en veludviklet rygmuskulatur efterlader indtryk af en sund og veltrænet hest med stor styrke og udholdenhed.

Hvordan får hesten større muskler?

Større muskler er ikke kun et spørgsmål om at få nok protein i foderet. Men det er en hel række af forhold, som foruden specifikke næringsstoffer, betinges af målrettet og regelmæssig træning og ikke mindst hvile efter træning. Det er nemlig under hvileperioden, at næringsstofferne deponeres i musklerne, hvilket gør hvileperioden særlig vigtig for opbygning af større muskler. Når træningen begynder, sker der en hel række processer, som virker stimulerende på opbygningen af muskulaturen. Når musklerne begynder at arbejde, går der signal fra hjernen til den enkelte muskelfiber om at trække sig sammen. Dette muskelarbejde medfører dannelse af affaldsstoffer (frie radikaler), som efterfølgende fjernes med blodet. Selve træningen giver mikroskopiske læsioner af muskelfibrene, og når træningen ophører, behøver de næringsstoffer til at hele op igen. Desuden sker der deponering af protein i muskelfibrene og det er det, der gør, at musklerne bliver større. En anden vigtig faktor i opbygning af musklerne er regelmæssighed. Hvis der går for lang tid i mellem hver træningsseance ”glemmer” kroppen og må starte forfra med at aktivere de processer, som virker stimulerende på opbygningen af muskulaturen.

Det er vigtigt at understrege, at store muskler ikke er ensbetydende med god kondition, muskler som kan løbe hurtigt eller har stor udholdenhed. Dette er tværtimod betinget af genetik og træningsmetoder. Større muskler eller mere muskelmasse er derfor en kombination af målrettet og regelmæssig træning af en specifik muskelgruppe, foder samt restituering efter træning.

Hvor meget protein skal der være i foderplanen?

Hestens medfødte antal muskelfibre og typen af muskelfibre kan ikke umiddelbart ændres, hverken gennem træning eller ernæring. Men ved træning og rigtig ernæring kan protein indlejres i muskelfibrene, som så bliver større. I Danmark og Norge er anbefalingerne 80 g fordøjeligt råprotein pr foderenhed hest (FEhest) og 3 g fordøjeligt råprotein pr 0,5 MJ metabolisk energi (ME) i Sverige. Dette menes at være tilstrækkeligt protein til vedligeholdelse af udvoksede sportshestes muskelmasse. Når træningsintensiteten øges, og der opstår behov for mere energi og dermed mere foder, sker der tilsvarende øget indtag af protein. Dermed skulle hesten få tilstrækkeligt med protein til restituering og opbygning af muskulatur, når træningsintensiteten øges.

Disse skandinaviske anbefalinger er dermed baseret på, at højt nok indtag af fordøjeligt protein sikrer et varieret og dækkende indtag af essentielle aminosyrer. Aminosyrerne lysin og threonin har vist sig at være afgørende for opbygning af hestens muskulatur. Med andre ord, hvis den daglige foderration indeholder meget protein, men ikke lysin og threonin, så vil hesten stadig ikke opbygge større muskler. Lysin og threonin skal derfor være til stede i foderet, hvilket i høj grad afhænger af de råvarer, som er i foderrationen, hvis ikke der anvendes syntetiske aminosyrer. Overskydende protein, som hesten har optaget, men som den ikke bruger til muskler eller andre kropsfunktioner bearbejdes i lever og nyrer og udskilles. Forsøg har vist, at hesten kan klare store mængder protein, uden at det påvirker præstationsevnen negativt. Men for meget protein eller protein af ringe kvalitet vil altid være en unødvendig stor belastning for kroppen, som kan reagere ved fx vægttab, øget varme og -urinproduktion eller løs gødning.

Hvordan opnås den rigtige aminosyrekvalitet?

Mangel på protein eller dårlig proteinkvalitet i grovfoderet er en velkendt problemstilling indenfor fodring af sportsheste. Ofte ses der specielt i sent slået og strukturrigt grovfoder et noget lavere proteinindhold end i tidligt slået grovfoder med mindre stængel og struktur. Kunsten er er finde en middelvej, så der både er tilstrækkelig tyggetid uden at gå på kompromis med proteinindholdet og kvaliteten. For at imødekomme dette og give ryttere og hesteejere sikkerhed for protein af høj kvalitet, findes der forskellige special produkter på markedet som indeholder de rigtige aminosyrer. Råvarer som kornkim, spirulinaalger og ølgær er rige på essentielle aminosyrer og kan give det ekstra der skal til for at hesten kan opbygge muskler.

Antioxidanter, hvordan virker de?

Når en muskel trænes, opstår der inflammation og små skader inde i musklen, hvilket kan medføre muskelømhed efter træning. Denne inflammation, hjælper musklen til at hele og blive større og stærkere, men for meget oxidativ stress er skadelig. Oxidation er en normal metabolisk proces, som tillader hesten, at omdanne kulhydrater, fedt og protein til energi til vækst, præstation og reproduktion. I denne proces dannes der frie radikaler, som har den egenskab, at de ødelægger celler og øger behovet for antioxidanter. De er specielt skadelige for cellemembraner, som er den ydre væg, der beskytter de vigtige organeller inde i cellen. Under normale omstændigheder, er der tilstrækkeligt med antioxidanter til stede til at bremse skaden på cellemembranen. Men oxidation under træning går hurtigt og kroppens naturlige produktion af antioxidanter, vil have svært ved at følge med til at beskytte mod den kaskade af frie radikaler, der dannes. Ekstra tilskud kan derfor være en nødvendighed for restitution efter træning.

Vitamin E er en vigtig antioxidant, som beskytter mod frie radikaler. Den naturlige form er den mest biologisk aktive, og den indlejres i cellemembranen og bremser skaden. Vitamin E findes i forskellige mængder i hestefoder. Kornprodukter indeholder generelt ikke store mængder, hvorimod solsikkekerner, solsikkeolie, majskim og majskimolie har et noget højere indhold. Vitamin E indholdet i grovfoder varierer også meget. I frisk grønt græs er indholdet højt, men i tørt hø eller wrap forsvinder indholdet løbende ved konservering og opbevaring. Hvis foderet ikke indeholder råvarer med et naturligt højt indhold af vitamin E, kan tilførsel være en nødvendighed specielt for højt præsterende heste. Syntetisk vitamin E, er ikke lige så effektivt i kroppen som naturligt vitamin E. Forskning har vist at naturligt vitamin E, afhængig af bearbejdningen, er mellem 1,6 til 6 gange mere biotilgængeligt end syntetisk vitamin E.
Selen og vitamin E er forbundet med hinanden, da selen er en vigtig komponent i dannelsen af glutathion peroxidase, som er et enzym i cellen, der medvirker til at forhindre dannelsen af frie radikaler.

Vitamin C spiller også en vigtig rolle i neutralisering af skadelige frie radikaler, og da vitamin C er et vandopløseligt vitamin, virker det både inde og uden for cellen. Der er en synergi mellem vitamin E og C, hvor vitamin C forstærker effekten af vitamin E. Vitamin C er ikke altid inkluderet i hestefoder, da hestens lever under normale omstændigheder, er i stand til at producere de mængder, den skal bruge. I perioder med stress og hård træning kan vitamin C niveauet blive for lavt og et tilskud kan blive nødvendigt. Hyben er en god kilde til naturligt vitamin C og er derfor et godt supplement specielt til heste i hård træning.

Fordele ved omega-3-fedtsyrer tildeling

Af alle fedtsyrer er der kun to fedtsyrer, som er essentielle: omega-3-fedtsyrer (α-linolsyre) og omega-6-fedtsyrer (linolensyre). Fokus ligger ofte på omega-3-fedtsyrer. Dette skyldes, at hesten, som er planteæder, er tilpasset græsser, hvor omega-3-fedtsyrer udgør en forholdsvis stor procentdel af de 2-4% fedt, som er i græsset (Ω3=39-56%). Får hesten store mængder korn i sit daglige foder, er der en risiko for underskud af omega-3-fedtsyrer. Korn er, i modsætning til græsser, rig på omega-6-fedtsyrer. Når en fedtsyre optages i kroppen, bliver den inkorporeret i cellemembraner, hvis ikke den bruges til energi. Fedtsyrer har forskellige funktioner i kroppen. De har indflydelse på strukturen og styrken i cellemembranen samt kroppens reaktion på inflammation og traume. Tildeling af omega-3-fedtsyrer har vist sig at hæmme inflammation herunder mindske skaden ved oxidativt stress. Mange foderblandinger indeholder råvarer med et højere indhold af omega-3, men er der behov for ekstra supplement så kan hørfrø, hørfrøolie eller chiafrø være et godt alternativ.

Litteraturliste
Austbø, D. 2004. The Scandinavian adaptation of the French UFC system. Page 69-77 in EAAP publication no. 111. Nutrition of the performance horse. V. Julliand, W. Martin-Rosset, (eds.). Wageningen Academic Publishers, Wageningen, The Netherlands.

Connysson, M. S. Muhonen, J. E. Lindberg, B. Essén-Gustavsson, G. Nyman, K. Nostrell, A. Jansson. 2006. Effect on exercise response, fluid and acid balance of protein intake from forage-only diets in standardbred horses. Equine Vet. J. (Suppl. 36). 648-653.

Domke, A., Grossklaus, R., Niemann, B., Przyrembel, H., Richter, K., Schmidt, E., Weizzenborn, A., Wörner, B., Ziegenhagen, R. 2004. Verwendung von Vitaminen in Lebensmitteln - Toxikologische und ernärungsphysiologische Aspekte. In: BfR.Wissenschaft, 03-2004 (ed: Bundesinstitut für Risikobewertung). Pressestelle des BfR, Hausdrukerei des BfR, Berlin.

Gansen, S., Lindner, A., Wagener, A. 1995 Influence of a supplementation with natural and synthetic vitamin E on serum α-tocopherol content and V4 of Thoroughbred horses. In: Proc. 14th Equine Nutr. Physiol. Symp., Ontario, CA. Equine Nutrition and Physiology Society, Savoy, IL, p. 68.

Geor, R. J., Harris, P. A., Coenen, M. 2013. Equine Applied and Clinical Nutrition. Health, Welfare and Performance. Saunders Elsevier Publishers.

Kivimäe, A., Carpena, C., 1973. “The level of vitamin E content in some conventional feeding stuffs and the effects of genetic variety; harvesting; processing and storage.” Acta Culturae Scandinavica, Suppl. 19, 161-167.

McCann, M. E., Moore, J. N., Carrick, J. B., Barton, M. H. 2000. Effect of intravenous infusion of omeag-3 and omega-6 lipid emulsions on equine moncyte fatty acid composition and inflammatory mediator production in vitro. Shock. Aug.; 14 (2): 222-228.

Pagan, J. D., Kane, E., Nash, D., 2005. Form and source of tocopherol affects vitamin E status in Thoroughbred horses. Pferdeheilkunde 21, 101-102.

Pearson, P. B., Sheybani, M. K., Schmidt, H., 1943. The metabolism of ascorbic acid in the horse. J Anim Sci 2, 175-180.

Rasbech, N.O., Koefoed- Johnsen, H. H., 1987. Undersøgelser over askorbinsyrestatus hos fuldblodsheste i Danmark. Dansk Veterinærtidsskrift 70, 1121-1128.
Stillions, M. C., Teeter, S. M., Nelson, W. E., 1971. Ascorbic acid requirement of mature horses. J Anim Sci 32, 249-251.

Warren, L. K., Kivipelto, J., 2007a. Fatty acid content of grass and legume hays commonly fed to horses. J. Anim. Sci. 85 (Suppl 1), 140-141.

Kontakt