Mavesår hos heste

Mavesår er en ret almindelig sygdom hos heste, og mange studier viser forskellige grader af mavesår hos både sportsheste, fritidsheste og føl. Mavesår diagnosticeres ofte i vintertiden, fordi det er i denne tid, at fodring, management og træning ændrer sig. Mavesår er en multifaktoriel lidelse, da der kan være mange forskellige årsager til, at hesten udvikler dem. Fodring har stor betydning, men alligevel er det ikke alle mavesår, der kan kureres eller forhindres gennem en korrekt fodring.
Hestens mavesæk er opdelt i to regioner, den hvide del, der kaldes den nonglandulære region, og den røde del, som hedder den glandulære region. Hidtil har der hovedsageligt været fokus på mavesår generelt, ikke så meget på, hvor i mavesækken de blev fundet. Yderligere undersøgelser indikerer dog nu, at mavesårenes placering viser, at der er tale om forskellige sygdomme, der udvikles af forskellige årsager. Uanset hvor mavesårene findes, vil hesten udvise de samme symptomer.

Mavesår i den hvide del (nonglandulære region)

Den hvide del af mavesækken er den øverste del. I sin anatomi minder den om spiserøret og starter, hvor spiserøret udmunder i mavesækken. De fleste mavesår i denne del af mavesækken opstår på grund af syreskade fra mavesyren, fordi den hvide del ikke har samme beskyttelsesmekanismer som den røde del. I den hvide del dannes kun slim og ikke mavesyre eller enzymer, så denne del af mavesækken fungerer primært som et reservoir for det foder, hesten indtager. De risikofaktorer der bl.a. spiller en rolle er længere perioder uden adgang til foder, høje mængder af stivelse og sukker, samt hård træning på tom mave. Dette betyder en lavere pH i mavesækken samt en større risiko for at mavesyren kommer i kontakt med og kan gøre skade på slimhinden i den hvide del.

Mavesår i den røde del (glandulære region)

Den røde del af mavesækken er den nederste del, der munder ud i den første del af tyndtarmen (duodenum). Mavesår i denne del har i de senere år fået mere fokus, da de er fundet mere almindelige end først antaget og kan ofte være sværere at behandle. I denne del af mavesækken forårsages mavesår ikke primært af syreskader, men en nedsat beskyttelse af slimhinden. Risikofaktorer som smertestillende medicin (NSAID) nedsætter prostaglandindannelsen i slimhinden. Dette reducerer blodgennemstrømningen samt nedsætter regenerering af slimhinden. Hvis slimhinden ikke er i stand til at beskytte sig mod mavesyren, kan der opstå mavesår.

Mavesårsmedicin - hvordan får du den bedste effekt?

Udover at optimere foderplanen samt at reducere stress i forbindelse med management behandles heste med mavesår med mavesårsmedicin, som reducerer mavesyreproduktionen. Herved stiger pH i mavesækken til over 4. Andre typer mavesårsmedicin stimulerer prostaglandin-E-syntesen, og øger derved blodgennemstrømningen i slimhinden og fremmer slimdannelsen i mavesækken. Det er alt sammen faktorer, der fremmer sårheling, og beskytter slimhinden mod syreskade, og den højere pH i mavesækken giver slimhinden ro, så såret kan hele. Men efter endt medicinsk behandling er det nødvendigt at gennemføre ændringer i foderplan og management. Undersøgelser har vist, at hvis der ikke ændres i hestens fodring, stress og management, vil den i løbet af 30 dage udvikle mavesår i samme grad som før behandlingen. Mavesår i den røde del af mavesækken viser sig ofte at respondere dårligere på tildeling af mavesårsmedicin. I svære tilfælde anbefales det derfor ofte, at hesten får mindre grovfoder til natten. Mavesækken kan således nå at tømme sig, og hesten kan få sin medicin om morgenen en time inden fodring.

Bakterier

I de senere år diskuteres det oftere, hvorvidt bakterier spiller en rolle i udviklingen af mavesår. Der er fortsat ikke fundet dokumentation for, at bakterier skulle være den direkte årsag, men der er tilfælde, hvor bakterieinfektioner i mavesår kan forekomme. Det er set hos heste efter længere tids behandling med mavesårsmedicin, hvor den ønskede effekt ikke er opnået, og infektionen menes at være sekundær. I disse tilfælde har dyrlægen behandlet mavesåret med antibiotika, hvilket har medvirket til fuldstændig opheling af såret.

Hvad med sukker og stivelse?

I hestens mavesæk findes der bakterier, som forbereder foderet på en yderligere nedbrydning senere i tarmsystemet. Bakterierne nedbryder noget af sukkeret og stivelsen til kortkædede fedtsyrer. Fedtsyrer kan frit bevæge sig over cellens væg og ind i cellen, hvilket påvirker pH og trykket inde i cellen. Dette kan få cellen til at hæve og ødelægges. Hvis der samtidigt er lav pH i mavesækken, så bliver denne mekanisme forstærket, og flere celler bliver ødelagt. Når foderplanen har et højt indhold af sukker og stivelse, vil risikoen for udviklingen af mavesår også være øget. Får hesten et fuldfoder eller tilskudsfoder ved siden af sit grovfoder, så anbefales det, at det samlede indhold af sukker og stivelse ikke overskrider 2g pr kg kropsvægt pr. dag eller 1g pr. kg kropsvægt pr. måltid. Har hesten fået konstateret mavesår, er mængderne endnu lavere, og der anbefales <1g sukker og stivelse pr. kg kropsvægt pr. dag og <0,3g sukker og stivelse pr. kg kropsvægt pr. måltid.

Lucerne

Lucerne er alment anbefalet for at øge tyggetiden og spytproduktionen hos heste. Derudover har lucerne også et højt indhold af calcium, magnesium og protein, som alle har en neutraliserende effekt på mavesyre. Et forsøg fra 2015 viste, at føl fodret med snittet lucerne havde en højere grad af mavesår i den røde del af mavesækken sammenlignet med heste, fodret med almindeligt hø eller et kommercielt foder. Disse fund blev igen bekræftet hos føl i et yderligere forsøg fra 2016. Her testede man snittet lucerne versus pelleteret lucerne og fandt, at føl fodret med snittet lucerne også havde signifikant flere mavesår i den nederste røde del end føl fodret med pelleteret lucerne. Herudover blev der af samme gruppe udført et forsøg i 2017, hvor voksne heste blev fodret med hhv. snittet lucerne eller hø. Også her viste det sig, at gruppen med snittet lucerne havde signifikant flere mavesår i den røde del af mavesækken.

Fodring og management

Det forhold, der er mellem fodring og mave-/tarmsundhed er veldokumenteret, og faktorer, der kan have indflydelse på mavesår, er foder med buffereffekt, mængden af stivelse, der indtages dagligt, eller mængden og typen af foder, hesten får dagligt. Der er generel enighed om, at heste skal fodres med så meget grovfoder, som det er muligt. Både for at sikre en sund fordøjelse og adfærdsmæssig trivsel, anbefales det, at hesten får minimum 1,5kg (tørstof) grovfoder pr. 100kg kropsvægt pr dag. Heste, der på grund af overvægt eller andre sygdomme, skal begrænse foderindtaget, skal have minimum 1kg (tørstof) grovfoder pr. 100kg kropsvægt. Heste uden adgang til nogen former for grovfoder eller andet foder i mere end 6 timer har større risiko for at udvikle mavesår. Fordeling af måltiderne over døgnet bør derfor prioriteres højt.
Hvis hesten udelukkende fodres med grovfoder uden nogen former for kraftfodertilskud er det endnu vigtigere at vide, hvad grovfoderet indeholder, således at en balancering af foderplanen er mulig. Tilførsel af vitaminer og mineraler samt evt. et proteintilskud kan være nødvendigt for at have en balanceret foderplan. Halm kan fint anvendes til ”easykeepers” eller til heste, der har brug for mere tyggeaktivitet. Det må dog højst udgøre 30 % af det daglige grovfoderindtag og skal helst introduceres gradvist af hensyn til fordøjelsen.
Lucerne har gode bufferegenskaber, men lucernen skal have en fin og blød struktur, fx pelleteret lucerne. Der findes også lucernetyper, som har mindre stængel og mere blad, eller eksempelvis lucerne på et andet modningsstadie, hvor stænglen er blødere og mindre lignificeret. Alternativt findes der også pelleteret eller finsnittet hø.
Et højere energibehov i forbindelse med træning kan dækkes med tilskud af olie, eksempelvis hørfrøolie, der dog bør introduceres langsomt. Der må maximalt gives 1 ml pr. kg kropsvægt pr. dag.
Lad hesten gå på græs, hvis det er muligt, og så meget det er muligt. Sørg for, at den altid har tilstrækkeligt med vand både ude og inde. Undgå, at hesten har unødig stress på folden, og sørg for, at den fungerer rent socialt på folden. Går hesten ikke på græsfold eller har grovfoder på folden, anbefales det inden træning, at hesten får et mindre fibermåltid, der kan bestå af fx snittet hø eller lucerne med fin og blød struktur.
Undgå at tildele hesten elektrolytter dagligt i længere perioder, da tildeling af elektrolytter kan være medvirkende til, at hesten udvikler mavesår.
Har hesten tendens til mavesår, så forsøg at undgå situationer, som er stressende for hesten. Dette kan eksempelvis være længere tids transport, skiftende miljø og længere tids boksro, hvor hesten ikke har mulighed for at bevæge sig frit rundt. Tildel altid grovfoder under transport og umiddelbart lige efter ankomst til destinationen.

Kilder

Andrews, F. M., Larson, C. and Harris, P. (2017), Nutritional managementof gastric ulceration. Equine Veterinary Education. 29(1) 45-55

Fedtke, A., Pfaff, M., Venner, M, and Vervuert, I. (2015) Effects of feeding different roughage-based diets on gastric mucosa after Weaning in warmblood foals. Pferdeheilkunde 31:6 (November/December) 596-602

Luthersson, N., Bolger, C., Fores, P., Barfoot, C., Nelson, S. and Harris, P. (2017) Effect of changing diet on gastric ulceration in exercising horses and ponies following cessation of omeprazole treatment. Colic symposium Kentucky Equine Veterinary Education Volume 29, Issue S8. Page 19

Luthersson, N. & Harris, P. (2017) Equine Nutrition, Health & Welfare: Research to Practice Event. Proceedings. 23 September, Cirencester, UK. Page 20-22.

Luthersson, N., Nielsen, K. H., Harris, P. and Parkin, T. D. H. (2009) Risk factors associated with equine gastric ulceration syndrome in 201 horses in Denmark. Equine Veterinary Journal 41 (7) 625-630

Sykes, B. W., Hewetson, M., Hepburn, R. J., Luthersson, N. and Tamzali, Y. (2015) European college of Equine internal Medicine Consensus Statement – Equine Gastric Ulcer syndrome in Adult Horses. Journal of Veterinary Internal Medicine, 29:1288-1299 doi: 10.1111/jvim.13578

Vondran, S., Venner, M. and Vervuert, I. (2016) Effects of two alfalfa preparations with different particle sizes on gastric mucosa in weanlings: alfalfa chaff versus alfalfa pellets. BMC Veterinary Research 12:110 doi: 10.1186/s1297-016-0733-5

Vondran, S., Venner, M., Coenen, M., Vervuert, I. (2017) Effects of alfalfa chaff on the gastric mucosa in adult horses. Pferdeheilkunde 33:1 (January/February) 66-71. doi: 10.21836/PEM20170109

Kontakt