Balance i tarmsystemet er en af de helt store udfordringer

Heste med mave- og tarmproblemer kan udvise symptomer såsom mild til svær diarre, eftersprøjt eller kolik. Først og fremmest er det vigtigt at få afklaret med en dyrlæge, om det er noget alvorligt, som kræver medicinsk behandling. Årsagerne til fordøjelsesproblemer kan være mange, og der findes ikke en simpel måde at løse problemet på. For nogle kan det være et problem, der kommer og går, mens det for andre er et mere eller mindre kronisk problem. Manglende adgang til grovfoder eller andet fiberfoder, for store mængder stivelse og sukker i hestens foder, skimmelsvampe i grovfoderet eller sand og jord i tarmen er eksempler på årsager til problemer i tarmsystemet. Alle har forskellige løsninger. Det kan derfor være svært for både ejer, veterinær eller anden fagperson at finde den løsning, der fungerer bedst.

Hvorfor har stivelse og sukker betydning for tarmmiljøet

Kulhydrater som sukker og stivelse fordøjes primært i hestens tyndtarm, da de har en simpel struktur. Den simple struktur tillader, at fordøjelsesenzymerne nemt kan ”klippe” dem i stykker. Dog er hestens evne til at nedbryde stivelse i tyndtarmen begrænset, og det kan betyde, at ved større tildeling vil en del af stivelsen passere ufordøjet til bagtarmen. I bagtarmen vil stivelsen blive nedbrudt af bakterier til bl.a. kortkædede fedtsyrer. Dette gælder også for græssets fruktaner. På trods fruktaners anderledes opbygning, hvilket gør dem ikke nedbrydelige for enzymerne i tyndtarmen, kan de forgæres meget let af bagtarmens mikroorganismer. Når kornstivelse eller fruktaner forgæres, er det hovedsageligt mælkesyre, der dannes, hvorimod med andre fibertyper er det primært eddikesyre. Mælkesyre har en lavere surhedsgrad (pH) end eddikesyre og da bagtarmens forskellige bakterier trives ved forskellig surhedsgrad, har foderet stor betydning for hestens tarmmiljø og tarmflora. Den mindste ændring i surhedsgrad kan forstyrre hele fordøjelsessystemet, så foderets sammensætning er altid det første, der skal kigges på, hvis hesten har problemer i mave-tarmsystemet.

Fibre er basen for en sund og velfungerende tarm

Fibre findes primært i hestens grovfoder. Halm og frøgræs bør ikke tælle med, da en stor andel af disse fibre er ufordøjelige for hesten, selvom specielt halm kan være et udmærket supplement for ekstra tyggeaktivitet. Anbefalingerne er 1,5 kg tørstof pr. 100 kg hest, hvilket betyder at en hest på 500 kg min bør få min 7,5 kg tørstof pr dag. Hvis der fodres med wrap med 75 % tørstof, så skal der i alt gives ca. 9,5 kg wrap om dagen, såfremt hesten ikke får andet grovfoder. For at kunne regulere hestens vægt og muskulatur bedst muligt, er det vigtigt, at se på hvad grovfoderet indeholder, så der kan laves en mere balanceret og afstemt foderplan. Dette gælder både, hvis hesten har tendens til at blive for tyk og for tynd. Snittet hø og lucerne eller opblødte hø- og lucernepiller i krybben kan bruges, som en støvfri fiberkilde uden nødvendigvis at tilføre flere kalorier, men en øget tyggetid. Udover den længere tyggetid, lavt sukker- og stivelsesindhold, så leverer produkter med tørret græs og urter en større diversitet til hestens tarmflora. Diversitet til tarmen kan have en afgørende betydning for hestens velbefindende og foderudnyttelse. Derudover giver høpiller eller andre typer fiberpiller, som opblødes i vand en god og langvarig mæthedsfornemmelse og kan med fordel gives til natten, hvor hesten ofte står mange timer uden adgang til foder.

Hvad med roepiller?

Almindelige roepiller er et fiberprodukt med lavt sukkerindhold og er kendt for at have en god effekt på hestens mave og tarmflora. Den fibertype, der hovedsagelig findes i roer, er pektiner. Pektiner har en meget stor vandbindingsevne og roepiller skal derfor udfodres opblødt. Opblødte roepiller kan bidrage til, at hesten får øget væske tilført. Ved diarré og andre fordøjelsesproblemer kan roepiller også være et supplement, da fibrene giver tarmfloraen næring og derigennem oprettes balancen i tarmen. Pektiner er meget let forgærbare, og derfor har roepiller en meget høj fordøjelighed. Når hesten tildeles et foder med høj fordøjelighed, vil hesten kunne udnytte en meget stor andel af foderet, og kan derfor være en medvirkende faktor til, at hesten går op i vægt.

Skimmelsvampe og toksiner

I græs og hø findes altid en vis mængde svampesporer, da græs og svampe lever i symbiose med hinanden. Det er altså helt naturligt for en hest at æde græs, der indeholder svampesporer. Normalt kan tarmens mikroorganismer begrænse belastningen, men hvis svampesporerne har spredt sig i græsset, overbelastes hestens system, så der opstår problemer. Svampesporerne udskiller mykotoksiner, der kan forårsage inflammation og ødelægge tarmoverfladen. Denne utæthed i tarmen kaldes ”leaky gut”. Tilstedeværelsen af mycotoksiner i tarmen vil hæmme optagelsen af næringsstoffer og reparation af cellerne. En hest inficeret med svampetoksiner, kan blive så syg, at den får en forgiftning. Ved en forgiftning kan både leveren og nyrerne tage skade. Frøgræs og gammelt hø har ofte et særligt højt indhold af svampesporer, hvilket bunder i måden, det høstes på. Opbevaring, temperaturer og luftfugtighed har også stor betydning for udvikling af svampesporer.

Gærkulturer og toksinbindere

Gærkulturer bruges ofte, med god effekt, til heste med dårlig mave. Gærceller lever i symbiose med bakterierne i tarmen og kan stimulere væksten af de vigtige fiberfermenterende bakterier og samtidig undertrykke eventuelle skadelige bakterier. Derudover kan gærceller stimulere produktionen af B-vitaminer og biotin i tarmfloraen, hvilket er vigtigt for hestens immunforsvar samt for hud, hår og hove. Hesten vil på sigt blive bedre til at fordøje og udnytte sit foder, ligesom den vil få et stærkere forsvar mod skadelige stoffer og bakterier.
Svampesporer og mycotoksiner er skadelige for hestens tarm, og belastningen må først og fremmest reduceres ved give en god kvalitet grovfoder. Derudover kan der tilsættes toksinbindere i hestens foder. Toksinbindere kan opdeles i uorganiske og organiske. Typisk består uorganiske toksinbindere af lermineraler, som både fysisk og kemisk kan binde toksiner i tarmen. Lermineraler binder og indkapsler toksiner allerede i den forreste del af tarmsystemet, så de ikke optages fra tarmen, men udskilles via gødningen. De organiske toksinbindere består af cellevægge fra gærbakterier, som videnskabeligt er bevist, at kunne binde svampetoksiner i hele tarmsystemet.

Min hest æder jord og andet

Det er ikke unormalt, at heste æder jord, gødning, træværk eller andet der ikke normalt vil betegnes som hestefoder. Denne adfærd går under navnet ”Pica”. Heste kan godt finde på at æde jord og det ses både sommer og vinter, og årsagen kendes ikke, men der findes en del teorier omkring adfærden. Den mest almindelige teori omkring denne adfærd er, at hesten mangler salt og/eller sporstoffer, hvilket også er bekræftet i videnskabelige undersøgelser. Der er dog ingen sammenhæng mellem, hvilke salte eller mineraler, hestene søger, når de æder jord. Undersøgelser har vist, at generel tildeling af ekstra mineraler kan reducere adfærden. Udover mineralmangel er der teorier, der går på, at hesten har smerte eller ubehag i maven og derfor æder jord, mens andre mener, det er kedsomhed.

Hørfrø og loppefrøskaller renser ud og understøtter slimhinden

Hørfrø har et højt indhold af omega-3 og -6-fedtsyrer, som er velegnede til understøttelse af tarmfunktionen samt at fjerne inflammation og reparere slimhinden i tarmen. Derudover danner hørfrø en del slimstoffer, når det blandes med vand eller kommer i kontakt med væsken i tarmsystemet. Slimstofferne binder og indkapsler sand og jord i hestens tarmsystem og fører det ud med gødningen. Loppefrøskaller er et rent fiberprodukt, som effektivt transporterer sand ud af tarmen, men har ikke samme høje indhold af fedtsyrer.

Heste har en sart fordøjelse og der skal ikke meget til før ubalancer opstår, og der findes derfor ikke en entydig løsning på vinterens fordøjelsesproblemer. Ofte er det nødvendigt at ændre flere steder i den daglige fodring og management før den rigtige løsning findes.

Kontakt