Hvordan påvirker hoppens foderstand føllet?

Hvad sker der med hoppen i drægtigheden

At producere et sundt og levedygtigt føl kræver tilstrækkeligt med næringsstoffer både før og under drægtigheden. Mangelfuld fodring af hoppen er særlig kritisk for føllet i første og sidste trimester og kan have afgørende betydning for føllets udvikling og ikke mindst holdbarhed senere i livet. Gennem drægtigheden øger hoppen sin vægt 12 – 16 % i alt, hvor føllets vækst stiger eksponentielt i den sidste del af drægtigheden ca. svarende til 2/3 af sin fødselsvægt. Føllets fødselsvægt svarer til omkring 10 % af hoppens vægt. I den første del af drægtigheden er hoppens behov meget lig vedligehold. Det er først fra femte drægtighedsmåned, at behovet gradvist stiger. I de tre sidste drægtighedsmåneder skal hoppens energi og proteintilførsel øges, da føllets vækst tager til i denne tid.

Hoppens foderstand og fodring i drægtigheden påvirker føllet

Optimal foderstand er afgørende for en succesfuld drægtighed samt et sundt og levedygtigt føl. Både under- og overernæring kan permanent påvirke udviklingen af føllet. Begge foderstrategier har vist sig at have konsekvenser både i forhold til glukosetolerance, insulinfølsomhed, hormonbalance, kropsbygning og forholdet mellem muskulatur og fedtvæv samt kvaliteten af hoppens råmælk. For heste handler det oftest om overvægt hos hoppen, der - sammen med overforsyning med energi uden tilstrækkelig tildeling af essentielle næringsstoffer - er årsagen til, at der opstår problemer hos føllet. En overvægtig hoppe kan på trods af overforsyning med energi, godt kan være i underskud af essentielle næringsstoffer. Det afhænger helt af foderets sammensætning og hvordan, det indvirker på stofskiftet og hormonbalancen. I dette tilfælde drejer det sig specielt om moderkagens størrelse og funktion samt levering af næringsstoffer til fosteret, som bliver ændret. Hoppens fodring har indflydelse på føllets glukose- og insulindynamik. Forsøg har vist, at føl fra overvægtige hopper, der samtidigt er fodret med høj stivelse og sukker i drægtigheden, udvikler nedsat insulinfølsomhed. Samtidig kan det også påvirke udviklingen af føllets muskulatur, da de gener, som er ansvarlig for muskeludviklingen, bliver nedreguleret. Denne ændring i muskulaturen kan have indflydelse på føllets evne til at præstere i fremtiden.

De bedste forudsætninger for føllet

En stor del af skelettet består af kollagen - et uopløseligt protein i bindevæv, sener og knogler. Derfor er den rette mængde og kvalitet protein nødvendigt, for at skelettet kan udvikles rigtigt. Derudover stiger behovet for kalcium, fosfor og magnesium til knogledannelsen. Mikromineralerne spiller også en vigtig rolle, da de har stor betydning for stofskiftet, enzymer, hud, hår, hove, tænder og knogler. De sidste to måneder af drægtigheden lagres der mikromineraler i føllets lever. Hoppens mælk har et højt indhold af kalcium, men ikke mikromineraler. Derfor er det vigtigt, at føllet har et depot at tære på de første fire til seks uger af sit liv, indtil den begynder at indtage fast føde. Det er afgørende, at hoppen får tilført en øget mængde mikromineraler med foderet i tiden op til foling. Derudover skal hoppen gøre sig klar til mælkeproduktion, hvilket også kræver ekstra næringstilførsel. Råmælken indeholder livsvigtig kolostrum, som føllet skal have for at udvikle sit immunsystem og sin fordøjelse. Er hoppen fodret forkert, vil det påvirke kvaliteten af denne kolostrum, og føllet vil blive underforsynet og være mindre modstandsdygtig overfor infektioner eller andre skader.

Føllets første måneder

Føllet fødes med det antal muskelfibre, det vil have resten af livet. Derfor er det nødvendigt, at hoppen kan levere essentielle næringsstoffer til fosteret, da det er i hoppens livmoder, at basis for et langt og holdbart liv skabes. Føllets kodeknogler vokser i længden, frem til føllet er 8 måneder gammelt. Pibeknoglerne stopper væksten i føllets andet leveår, mens knoglerne højere oppe ad benet stopper i unghestens tredje år. Længden af kodeknoglerne har stor betydning for den fjedring og elasticitet, der kommer i benet under bevægelse senere hen. Derfor har fravænning af føllet stor betydning for dets fremtid som ridehest.

Fravænning

Fravænning vil altid indebære stress for føllet. Denne stress samt manglende moderkontakt og modermælk kan bremse føllets vækst i en periode. For at tilvæksten skal gå mindst muligt i stå, er det vigtigt, at adskillelsen sker så skånsomt som muligt, og at føllet har lært at æde af egen krybbe, inden det skilles fra hoppen. På den måde forebygges vækststagnation. Lige så vigtigt er det, at føllet og unghesten fortsat fodres tilstrækkeligt i opvæksten, så den kan udnytte sit genetiske potentiale fuldt ud.


Kontakt