Firkløverets Springakademi

”Det er Firkløverets Springakademis mål at støtte og udvikle dansk springsport, så de danske ryttere kan opnå bedre resultater både individuelt og som hold. Firkløveret tror, at der er et stort og uudnyttet potentiale i dansk springsport, og at det nytter at satse på målrettet undervisning af unge springtalenter mellem 14 og 25 år.

 

Målet skal nås dels gennem at arrangere springclinics med OL rytter Maria Gretzer og Ol-team leder Björn Carlsson fra Sverige - og dels ved at styrke rytterne på følgende punkter:

 

- teambuilding og holdfølelse
- personlige udvikling gennem coaching
- horsemanship og viden om hestens psyke for at skabe de bedste forhold for heste
- viden om hvordan springheste trænes for at forebygge skader
- viden om konkurrencehestens fodring og optagelse af foderet
- viden om en toprytters træning, spisning og adfærd

De fire initiativtagere
De fire initiativtagere

Firkløveret består af 4 entusiaster, der alle er topengageret i Ridesporten som avlere, ryttere og stævnearrangører: René Holstein, Lotte Holm, Mikala Bagge og Susanne Taarnager. De arbejder alle ulønnet for Firkløverets Springakademi, der er 100% sponsor finansieret.

Inspirationen til Springakademiet kommer fra Sverige, hvor de to dressur ikoner Kyra Kyrklund og Jan Brink for ca. 20 år siden skabte et dressurakademi kaldet Knytkalaset, der har fået kæmpe betydning for den svenske dressursport.




Det er ikke tilfældigt at Firkløverets Springakademi har valgt at samarbejde med St. Hippolyt, fordi forskning har vist at gennem optimering af fodring kan hesten præstationer øges og St Hippolyt er netop kendt for stor indsigt i differentieret og optimal fodring.”

Lotte Holm udtaler
"Tilliden er afgørende for valget af St. Hippolyt. Dette sammen med viden om, at St. Hippolyt organisationen kan levere den rådgivning, de produkter og den løsning, som er vigtig for Springakademiets resultater."

Kontakt