Jeg har altid elsket dyr og heste har stået øverst på listen. Allerede som barn vidste jeg, at jeg ville være dyrlæge. Det var kontakten til dyrene og at ville hjælpe, som trak. Desuden har jeg altid observeret og været interesseret i kostens betydning for helbredet. Denne interesse opstod, da jeg var barn, og har nok været kædet sammen med, at jeg var multiallergiker, og der var flere typer fødevarer, jeg ikke måtte få. Jeg kunne godt mærke, at nogle fødevarer var dårlige for mig. Det har jeg vendt om, således at når noget kan være dårligt, så må der også være noget der kan være godt. Heldigvis kom jeg af med min allergi – ellers var jeg aldrig blevet dyrlæge.
Læs CV i fuld længde...!
|